Filosofi med børn i et præstationssamfund - Hvordan kan vi falde i staver sammen?
Oversat titel
Philosophy with children in an achievementsociety - how can we zone out together?
Forfatter
Fuglsang, Nathalia Grøndahl
Semester
3. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-01-03
Antal sider
79
Resumé
Dette speciale undersøger, om den nuværende skolepraksis med filosofi med og for børn er tilstrækkelig i et præstationssamfund, hvor børn og unge forventes at yde, optimere sig selv og holde højt tempo. I lyset af et skifte fra et disciplinært samfund til et præstations- og accelerationssamfund og i en tid med flere beretninger om stress, lavt selvværd og diagnoser som ADHD, spørger specialet, hvordan filosofisk pædagogik kan støtte børn bedre. Specialet afklarer, hvad der menes med præstations- og accelerationssamfundet, og peger på behovet for, at børn får rum til fordybelse og eftertanke. Der undersøges to filosofiske pædagogiske tilgange: 1) filosofi for børn, som bl.a. præsenteres i Lipman & Sharps metode og hos Michael Højlund Larsen, og 2) filosofi med børn, som præsenteres af Louise Nabe-Nielsen. For at belyse praksis inddrager specialet samtaler med David Larsson, Tine Romose og Elise Nørløv, der arbejder med filosofi med børn i rådgivningsforløb. Specialet argumenterer for, at en filosofi med og for børn, der er indre-styret, traditions-styret eller ydre-styret, ikke længere passer til nutidens vilkår. Disse kulturtyper retter børn mod faste indre normer, traditioner eller andres forventninger. I stedet foreslås en væren-orienteret kulturtype, der hjælper børn til at være til stede, erfare dyb fordybelse og opleve resonans med verden – uden at styre efter tradition, familie eller jævnaldrendes værdier. Konklusionen er, at den nuværende praksis ikke er tilstrækkelig til at hjælpe børn med at navigere i præstationssamfundet. Specialet præsenterer derfor en ny tilgang, hvor børn træner kontemplativ fordybelse og kan være i dyb kedsomhed uden at forvente resultater. Konkret foreslås det at lade børn være med deres spørgsmål i stille ikke-handlen, så deres undren ikke farves af andres værdier. Målet er at styrke en skeptisk og kritisk, men også nærværende og reflekteret sindstilstand, som kan hjælpe børn med at orientere sig i tidens krav og værdier.
This thesis examines whether current school practices of philosophy with and for children are adequate in an achievement society, where children are expected to perform, self-optimize, and keep up with a fast pace. In light of a shift from a disciplinary society to an achievement and acceleration society—and amid more reports of stress, low self-esteem, and diagnoses such as ADHD—it asks how philosophical pedagogy can better support children. The thesis clarifies what is meant by achievement and acceleration society and points to the need for spaces where children can contemplate and reflect in deep immersion. Two approaches to philosophical pedagogy are examined: (1) philosophy for children, as presented in the Lipman & Sharp method and by Michael Højlund Larsen, and (2) philosophy with children, as presented by Louise Nabe-Nielsen. To illuminate practice, the thesis draws on meetings with David Larsson, Tine Romose, and Elise Nørløv, who use philosophy with children in counseling contexts. The thesis argues that approaches tied to inner-directed, tradition-directed, or outer-directed culture types no longer fit present conditions. These types guide children by fixed inner norms, traditions, or others’ expectations. Instead, it proposes a being-directed culture type that helps children attend to being, cultivate deep, contemplative immersion, and experience resonance with the world—without steering by traditional, family, or peer values. The conclusion is that current practice is not sufficient to help children navigate the achievement society. The thesis presents a new approach in which children practice contemplative immersion and can stay with profound boredom without expecting results. Concretely, it suggests letting children be with their questions in quiet non-doing so their wonder is not shaped by others’ values. The aim is to foster a skeptical and critical, yet also immersive and reflective, state of mind that helps children navigate contemporary expectations and values.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
