Fast driftsstedsprincippet i OECD´s modeloverenskomst 2017

Permanent establishment principle in the OECD´s Model Tax Convention 2017

Mikkelsen, Frii Ejdesgaard

4. semester

Erhvervsøkonomi-jura, Kandidat

2018

54

Specialet undersøger virkningen af de reviderede bestemmelser i artikel 5, stk. 5 og 6, i OECD’s Modeloverenskomst 2017 om fast driftssted, særligt den såkaldte agentregel. Med udgangspunkt i juridisk metode (de lege lata) systematiserer og fortolker afhandlingen de nye regler med støtte i OECD/G20’s BEPS-arbejde, især Action 7 om at forhindre kunstig undgåelse af fast driftssted. Ændringerne udvider anvendelsesområdet: Det er ikke længere afgørende, om en agent har formel fuldmagt til at indgå kontrakter i virksomhedens navn; det er tilstrækkeligt, at agenten handler på vegne af virksomheden og sædvanligvis indgår eller spiller en afgørende rolle i indgåelsen af kontrakter. Dette gør civil law/common law-forskelle mindre relevante og indebærer, at kommissionæraftaler fremover oftere kan skabe fast driftssted. Samtidig indfører reglerne mere subjektive vurderinger, som kan give fortolkningsvanskeligheder. Afhandlingen finder, at tiltagene effektivt modvirker base erosion and profit shifting (BEPS), men rejser proportionalitetsbetænkeligheder, fordi den lavere tærskel for fast driftssted kan ramme velbegrundede forretningsomlægninger og lægge en latent skattebyrde, der kan hæmme multinationale virksomheders ekspansion. Afslutningsvis peges på, at mere målrettede og objektive kriterier – især for kommissionæraftaler – ville lette anvendelsen uden at svække formålet.

This thesis examines the impact of the revised agent rules in article 5(5) and 5(6) of the OECD Model Tax Convention 2017 on the definition of a permanent establishment. Using a legal method (de lege lata), it systematizes and interprets the new provisions with reference to the OECD/G20 BEPS project, notably Action 7 aimed at preventing the artificial avoidance of permanent establishment status. The changes broaden the scope: it is no longer decisive that an agent has authority to conclude contracts in the enterprise’s name; it suffices that the agent acts on behalf of the enterprise and habitually concludes contracts or plays the principal role leading to contracts routinely concluded without material modification. This reduces the relevance of civil law/common law distinctions and means commissionaire arrangements are more likely to create a permanent establishment. At the same time, the provisions introduce more subjective tests that may cause interpretive difficulties. The thesis finds that the measures effectively curb base erosion and profit shifting (BEPS) but raise concerns about proportionality, as the lower threshold for a permanent establishment may capture legitimate business restructurings and impose a latent tax burden that could deter multinational expansion. It concludes by suggesting more targeted and objective criteria—especially for commissionaire arrangements—to ease application without undermining the policy goal.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter