Farvel & goddag: en teoretisk og empirisk baseret undersøgelse af nonspecifikke faktorer i en musikterapeutisk proces
Oversat titel
Goodbye & Hello: a theoretical and empirical research on non-specific factors in a music therapeutic process
Forfatter
Brink-Jensen, Line
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2010
Afleveret
2010-05-28
Antal sider
72
Abstract
Denne kandidatafhandling undersøger uspecifikke faktorer – altså virkemidler i terapi, der virker på tværs af teorier og metoder – i et musikterapeutisk forløb med en 14-årig pige, kaldet Pia. Forløbet fandt sted på en specialskole for børn og unge med tilknytningsforstyrrelser og relationelle vanskeligheder og udsprang af et observationspraktikforløb i foråret 2009 og et efterfølgende praktikforløb i efteråret 2009. Pia har ADHD, er meget snakkende og kan virke dominerende, har svært ved venskaber og grænsesætning, og blev henvist kort efter sin mosters selvmord. Samtalerne og musikken kredsede om hovedtemaet “klarhed” – Pias ønske om at forstå og forholde sig til sin mosters død. I 11 sessioner anvendtes tre musikterapeutiske metoder: klinisk improvisation, terapeutisk sangskrivning og Guided Imagery and Music (GIM), hvor musik bruges til at støtte indre billeder og følelser. Undervejs oplevede terapeuten, at der skete terapeutisk udvikling i relationen, som ikke kun kunne forklares af metoderne alene. Afhandlingen bygger derfor på Esben Hougaards (2004) model for uspecifikke faktorer i psykoterapi: relationen mellem terapeut og klient, forventningsfaktorer samt fælles kliniske strategier, og de underliggende subfaktorer, som påvirker kvaliteten af disse. Gennem en teoretisk litteraturgennemgang og en analyse af konkrete hændelser fra Pias forløb undersøges, hvilke af disse faktorer der bidrog til udviklingen, og om Hougaards subfaktorer er relevante i musikterapi med en yngre klient. Validiteten styrkes med peer-debriefing (faglig sparring under analysen). En central hypotese om affekt-afstemning – terapeutens fintfølende tilpasning til klientens følelsesmæssige udtryk – bekræftes: affekt-afstemning ser ud til at forstærke forekomsten af uspecifikke faktorer i Pias forløb. Pia vurderede selv ved afslutning, at hun havde opnået øget klarhed, som hun forventede ville vare ved. Afhandlingen konkluderer, at uspecifikke faktorer har stor betydning for et vellykket musikterapeutisk forløb, og at affekt-afstemning er særligt vigtig i den terapeutiske relation.
This master’s thesis explores nonspecific factors—therapeutic elements that work across different theories and techniques—in a music therapy case with a 14-year-old girl, referred to as Pia. The case took place at a special school for children and adolescents with attachment disorders and relational difficulties, following an observational internship in spring 2009 and a practice placement in autumn 2009. Pia has ADHD, is very talkative and can seem dominating, struggles with friendships and boundaries, and was referred shortly after her aunt’s suicide. The sessions centered on the main theme of “clarity”—Pia’s wish to understand and come to terms with her aunt’s death. Across 11 sessions, three music therapy methods were used: clinical improvisation, therapeutic songwriting, and Guided Imagery and Music (GIM), where music supports inner imagery and feelings. During the process, the therapist noticed therapeutic progress in the relationship that could not be explained by methods alone. The thesis therefore draws on Esben Hougaard’s (2004) model of nonspecific factors in psychotherapy: the therapist–client relationship, expectation factors, and common clinical strategies, along with sub-factors that shape their quality. Through a theoretical literature review and analysis of specific moments from Pia’s therapy, the study examines which factors contributed to progress and whether Hougaard’s sub-factors are relevant in music therapy with a younger client. Validity is strengthened through peer debriefing (professional sparring during analysis). A central hypothesis about affect attunement—the therapist’s sensitive alignment with the client’s emotional expressions—is confirmed: affect attunement appears to enhance the presence of nonspecific factors in Pia’s case. Near the end, Pia herself reported increased clarity that she expected to last. The thesis concludes that nonspecific factors are highly important in successful music therapy and that affect attunement is particularly significant in the therapeutic relationship.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord