Faldet fra - hvad så nu?: Et kvantitativt speciale af sammenhængene mellem social baggrund, indledende uddannelsesmotivation og frafaldsadfærd blandt førsteårsstuderende på videregående uddannelser.

Drop out - what now?: A quantitative study of the relationship between social background, preliminary motivation and dropout behavior among first-year students on higher education

Jensen, Julie Mathilde Würtz

4. semester

Sociologi (cand.scient.soc), Kandidat

2019

2019-06-01

94

Dette speciale undersøger, hvordan social baggrund – forstået som familiens økonomiske kapital (økonomiske ressourcer) og kulturelle kapital (forældres uddannelse og fortrolighed med uddannelseskulturen) – samt studerendes forhåndsmotivation hænger sammen med frafald blandt førsteårsstuderende i dansk videregående uddannelse (n = 3.965). Analysen bygger på et landsdækkende spørgeskema indsamlet for Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM), koblet med oplysninger fra Danmarks Statistik (DST) og Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Teoretisk trækker specialet på Bourdieus uddannelsessociologi og teorien om relativ risikoaversion (Boudon; Breen & Goldthorpe). Hovedspørgsmålet er, om sammenhængen mellem social baggrund og frafald går via forhåndsmotivation. Forhåndsmotivation er udviklet i to typer: kulturel motivation (interesse/identitet knyttet til uddannelse) inspireret af kropsliggjort kulturel kapital, og rationel motivation (overvejelser om omkostninger og gevinster) inspireret af sekundære effekter. Specialet behandler frafald som mere end et ja/nej-valg. Frafald forstås som to beslutninger: (1) om man forlader den tilmeldte uddannelse, og (2) hvad man gør bagefter – om man genoptager et uddannelsesforløb (på samme eller en ny uddannelse) eller ikke. Resultaterne viser, at forældres økonomiske og kulturelle kapital påvirker disse beslutninger forskelligt. Økonomisk kapital hænger sammen med én ud af fem identificerede frafaldsgrunde, nemlig bolig- og økonomiske forhold (BO-ECO). En tilsyneladende sammenhæng mellem kulturel kapital og frafald begrundet i fagligt niveau og undervisningsformer (FK-UF) forsvinder, når der tages højde for uobserverede forskelle mellem uddannelser. Der findes samtidig en sammenhæng mellem kulturel kapital og situationen efter frafald, hvilket peger på sekundære effekter (valg præget af forventede omkostninger/gevinster). På den baggrund konkluderer specialet, at kulturelt privilegerede studerende påvirkes af strukturel risikoaversion, som fører til ufrivilligt frafald, mens kulturelt underprivilegerede i højere grad påvirkes af individuel risikoaversion, hvilket gør frafaldet mere frivilligt. Det understreger vigtigheden af at adskille økonomisk og kulturel kapital i analyser af social baggrund og frafald. Der findes ikke evidens for, at sammenhængen mellem social baggrund og frafald medieres af forhåndsmotivation, når der anvendes multinomial logistisk regression og KHB-metoden. De manglende signifikante sammenhænge mellem social baggrund og henholdsvis kulturel og rationel motivation giver anledning til tvivl om, hvor præcist disse motivationsbegreber er operationaliseret. Specialet afviser ikke teoriernes anvendelighed til at teste mediation, men advarer om behovet for omhyggelig operationalisering. Til gengæld tyder resultaterne på, at både mængde og type af motivation kan fungere som en ressource for at genoptage uddannelse. Rationel motivation er især forbundet med at starte på en ny uddannelse eller vende tilbage til en tidligere. Omfanget af kulturel motivation påvirker sandsynligheden for enten at genoptage den tidligere uddannelse eller slet ikke at genoptage et uddannelsesforløb. Samlet set peger resultaterne på, at situationen ét år efter frafald bør forstås som mere end et enkelt valg mellem frafald og omvalg.

This thesis examines how social background—understood as families’ economic capital (financial resources) and cultural capital (parents’ education and familiarity with academic culture)—and students’ pre-entry motivation relate to first-year dropout in Danish higher education (n = 3,965). The study links a national student survey commissioned by the Ministry of Higher Education and Science (UFM) with administrative data from Statistics Denmark (DST) and the Coordinated Admission System (KOT). The theoretical framework draws on Bourdieu’s educational sociology and the theory of relative risk aversion (Boudon; Breen & Goldthorpe). The core question is whether the link between social background and dropout is mediated by pre-entry motivation. Pre-entry motivation is developed into two types: cultured motivation (interest/identity tied to education), inspired by embodied cultural capital, and rational motivation (cost–benefit considerations), inspired by secondary effects. The thesis treats dropout as more than a simple yes/no outcome. It is modeled as two decisions: (1) whether to leave the enrolled program, and (2) what happens afterward—whether the student re-enrolls (in the same or a new program) or not. Findings show that parents’ economic and cultural capital influence these decisions in different ways. Economic capital is linked to one of five identified reasons for dropout, namely housing and financial pressures (BO-ECO). An apparent link between cultural capital and dropout due to program level or teaching format (FK-UF) disappears once unobserved differences between programs are accounted for. There is, however, a relationship between cultural capital and the post-dropout situation, indicating secondary effects (choices shaped by expected costs and benefits). Based on this, the thesis concludes that culturally privileged students are affected by structural risk aversion, leading to involuntary dropout, whereas culturally under-privileged students are more affected by individual risk aversion, making dropout a more voluntary choice. This underlines the importance of distinguishing economic and cultural capital when studying social background and dropout. There is no evidence that pre-entry motivation mediates the relationship between social background and dropout when using multinomial logistic regression and the KHB method. The lack of significant associations between social background and the two motivation types raises doubts about how precisely these concepts were operationalized. The thesis does not reject the usefulness of the theories for testing mediation but cautions that careful operationalization is needed. At the same time, the results suggest that the amount and type of motivation can serve as a resource for resuming education. Rational motivation is particularly associated with enrolling in a new program or returning to a previous one. The level of cultured motivation affects the likelihood of either resuming the previous program or not resuming studies at all. Overall, the study argues that outcomes one year after dropout should be seen as more than a simple choice between leaving and transferring.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

frafald ; uddannelse ; kapitalformer ; motivation ; kvantitativ ; mediationsanalyse ; lineær regression ; multinomial logistisk regression ; relative risk aversion ; Bourdieu ; Boudon

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter