Fænomenologi som supplement til videnskabelige undersøgelser af dyr - et kropsfænomenologisk perspektiv

Phenomenology as supplement to scientific studies of animals - phenomenology of body perspective

Oftedal, Anne Line Kollerup

4. semester

Anvendt Filosofi, Kandidat

2017

2017-05-31

103

Dette speciale undersøger, hvordan fænomenologi – med særligt fokus på Merleau-Pontys kropsfænomenologi – kan supplere eksisterende, overvejende empirisk-positivistiske metoder i videnskabelige studier af ikke‑menneskelige dyr. Udgangspunktet er en kritik af reduktionistiske tendenser i klassiske dyrestudier (behaviorisme og etologi) og en efterspørgsel på et gestaltskifte, der kan rumme dyrs kropslige væren og erfaringsverden uden at falde i ureflekteret antropomorfisme. Specialet er teoretisk og videnskabsfilosofisk anlagt: det skitserer den klassiske forståelse af videnskab og demarkationsdebatten, gennemgår dyrestudiernes historiske udvikling og berører metodiske forbehold over for antropomorfisme. Herefter introduceres fænomenologiens grundideer (at gå til sagen selv, 1.-persons perspektivet, livsverden og den fænomenologiske indstilling) samt centrale elementer i Merleau-Pontys kropsfænomenologi (egenkroppens permanens, væren‑i‑verden, kropslig sameksistens). På dette grundlag skitseres et kropsfænomenologisk perspektiv på dyr med temaer som kontinuerlig tilblivende kropslighed, adgang til den andens verden og evolutionær forankring, og der præsenteres forslag til fænomenologi i praksis (indstilling, fortolkning og empati) målrettet studier af dyr. Forfatterens erfaring fra et projekt om besøgshunde på plejehjem fungerer som kontekst og eksemplificering i diskussionen. Uddraget rummer ikke konklusioner, men specialets formål er at vise, hvordan et kropsfænomenologisk blik kan nuancere og berige metoder i etologi og antrozoologi samt styrke forståelsen af relationer mellem mennesker og andre dyr.

This thesis examines how phenomenology—particularly Merleau-Ponty’s body phenomenology—can supplement existing, predominantly empiricist–positivist methods in scientific studies of nonhuman animals. It starts from a critique of reductionist tendencies in classical animal research (behaviorism and ethology) and answers calls for a gestalt shift that can account for animals’ embodied being and lifeworld without lapsing into unreflective anthropomorphism. The project is theoretical and philosophy‑of‑science driven: it outlines the classical conception of science and the demarcation debate, reviews the historical development of animal studies, and addresses methodological reservations about anthropomorphism. It then introduces core phenomenological ideas (going to the things themselves, the first‑person perspective, the lifeworld, and the phenomenological attitude) and key elements of Merleau‑Ponty’s framework (the persistence of the lived body, being‑in‑the‑world, and bodily coexistence). Building on this, it sketches a body‑phenomenological perspective on animals—covering themes such as continuous embodied becoming, access to the other’s world, and evolutionary grounding—and proposes ways to operationalize phenomenology in practice (attitude, interpretation, empathy) for animal studies. The author’s experience in a project on therapy dog visits to care homes serves as context and illustration in the discussion. The excerpt contains no conclusions, but the thesis aims to show how an embodied phenomenological lens can enrich methods in ethology and anthrozoology and deepen understanding of human–animal relations.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter