Fælles Udrykningsteams betydning for det fagprofessionelle samarbejde om borgere med psykiatriske problemstillinger: Et kvalitativt casestudie af fagprofessionelles samarbejde i FUT-indsatsen og dens betydning for mødet med borgere med psykiatriske problemstillinger
Oversat titel
How Fælles Udrykningsteam influenced the professional cooperation in relation to citizens with mental illness.: A qualitative case study of the how Fælles Udrykningsteam influenced the professional cooperation in relation to citizens with mental illness.
Forfattere
Villadsen, Sebastian Storgaard Kiel ; Rømer, Julie Hede
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-06-01
Antal sider
89
Resumé
Denne kandidatafhandling undersøger, hvordan Fælles Udrykningsteam (FUT) påvirkede samarbejdet mellem politibetjente og sygeplejersker, og hvordan dette samarbejde prægede møderne med borgere med psykisk sygdom. FUT kørte fra 2019 til 2021 i fire danske politikredse. Afhandlingen er et casestudie af fagpersoner, der arbejdede i FUT. Data er indsamlet via kvalitative, semistrukturerede interviews og en dokumentanalyse og fortolket efter hermeneutiske principper (en analytisk tilgang, der søger at forstå mening i kontekst). Analysen ser på FUT som samskabelse (en måde at organisere velfærdstilbud på sammen med flere aktører) og som samarbejdsdrevet innovation, der både kan motivere og skabe barrierer. Desuden bruges udvalgte begreber fra Pierre Bourdieu—særligt habitus, forstået som fagpersoners indarbejdede vaner og forståelser—til at belyse møderne med borgerne. Resultaterne peger på: 1) FUT brød med silotænkning ved at samle to sektorer og gav mulighed for at kombinere forskellige kompetencer i mødet med borgere med psykisk sygdom. Samskabelsen sigtede mod at inddrage borgerne, men i praksis kunne det være vanskeligt for fagpersonerne at lade borgerne få reel indflydelse, fordi mål og forventninger i arbejdet ikke altid var ens. 2) Organisering og ledelse havde stor betydning for samarbejdet. Forskellige ansættelsesforhold, mandater og bureaukratiske positioner skabte spændinger, men over tid voksede den gensidige anerkendelse, og tværsektorielle barrierer blev mindre. Samtidig begrænsede rammevilkår og lovgivning nogle muligheder for at udnytte samarbejdet fuldt ud. Et konkret greb var brug af civil påklædning og civilbiler. 3) De professionelles habitus prægede indsatserne. Et vidensmonopol gjorde magtrelationer tydelige for borgerne. Når der var mere tid til rådighed, kunne brugen af magt nedtones, og kontakten blev mere omsorgsfuld og individuelt tilpasset. Afslutningsvis konkluderes, at FUT kan forstås som en innovativ samskabelsesindsats, der ændrede praksis og muliggjorde andre måder at hjælpe borgere med psykisk sygdom. Samarbejdet rummede både barrierer og drivkræfter, hvor nogle barrierer blev mindre over tid. Afhandlingen sætter fundene ind i udviklingen af den danske velfærdsstat og psykiatrien og drøfter, om erfaringerne kan overføres til andre sammenhænge i psykiatrien og til beslægtede praksisser i socialt arbejde.
This master’s thesis explores how the Joint Response Team (FUT) affected cooperation between police officers and nurses, and how that cooperation shaped interactions with people with mental health issues. FUT ran from 2019 to 2021 in four Danish police districts. The study is a case study of professionals who worked in FUT. Data were collected through qualitative, semi-structured interviews and document analysis, and interpreted using hermeneutic principles (an approach that seeks to understand meaning in context). The analysis views FUT as co-creation (a way of organizing welfare services with multiple actors) and as collaborative innovation that can both motivate and create barriers. It also draws on selected concepts from Pierre Bourdieu—especially habitus, understood as professionals’ ingrained dispositions—to illuminate frontline encounters. Findings indicate: 1) FUT challenged silo thinking by bringing two sectors together, enabling staff to combine different competencies when meeting people with mental illness. Co-creation aimed to involve citizens, but in practice professionals sometimes found it hard to let citizens influence the work because goals and expectations differed. 2) Organization and management strongly shaped collaboration. Different employment conditions, mandates, and bureaucratic positions created tensions, yet over time mutual recognition grew and intersectoral barriers decreased. At the same time, legal and organizational frameworks limited some possibilities to fully realize the collaboration. One concrete innovation was working in civilian clothes and unmarked cars. 3) Professionals’ habitus strongly influenced interventions. A knowledge monopoly made power dynamics visible to citizens. When more time was available, use of force could be reduced and care became more individualized and compassionate. The thesis concludes that FUT can be understood as an innovative co-creation effort that changed practice and enabled different ways of helping people with mental illness. The collaboration involved both obstacles and drivers, with some barriers easing over time. Finally, the thesis situates the findings within developments in the Danish welfare state and psychiatry and discusses whether the insights can transfer to other psychiatric contexts and similar practices in social work.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord