EXPLORING THE USE OF A 3D VISUALISATION TOOL FOR PARTICIPATORY PLANNING: A Case Study of UrbanistAI in a Northern European City Government
Translated title
EXPLORING THE USE OF A 3D VISUALISATION TOOL FOR PARTICIPATORY PLANNING
Authors
Larsen, Pernille Xenia ; Lindström, Kaisa
Term
4. term
Education
Publication year
2024
Submitted on
2024-06-07
Pages
103
Abstract
Borgerinddragelse i planlægningen handler om at involvere offentligheden i beslutninger om byer og kvarterer, men der er stadig uenighed om, hvordan det gøres bedst, især når digitale værktøjer kommer i spil. Denne afhandling undersøger pilotfasen af UrbanistAI, et digitalt 3D-visualiseringsværktøj, der med tekst-til-billede-teknologi kan omsætte skrevne ideer til billeder, testet i en nordeuropæisk kommunal forvaltning. Med et casestudie baseret på semistrukturerede interviews, deltagerobservationer og dokumentanalyse undersøger studiet, hvad der hjælper, og hvad der spænder ben, når en kommune tager et sådant værktøj i brug til borgerinddragelse i byplanlægningsprocesser. Studiet bygger på kommunikativ planlægningsteori (som betoner dialog og gensidig forståelse mellem aktører) og post-aktør-netværksteori med fokus på begreberne ontologisk multiplicitet (at et værktøj kan være mange ting afhængigt af brugen) og flydende teknologi (at et værktøj ændrer form og betydning på tværs af kontekster). Analysen viser, at UrbanistAI mindst forstås på to måder: som et kommunikationsredskab, der hjælper med at visualisere og drøfte ideer, og som et kommercielt digitalt produkt med egne begrænsninger. Denne flydende karakter kan understøtte kommunikativ planlægning ved at gøre det lettere at inkludere forskellige perspektiver. Samtidig kan den høje tilpasningsevne føre til uforudsigelige resultater. For at håndtere dette foreslår afhandlingen at indramme flydendehed: praktikere aftaler på forhånd mål, roller og rammer for brugen af værktøjet for at mindske overraskelser uden at miste fleksibilitet. Resultaterne peger også på, at medarbejdere ofte betragter sådanne værktøjer som eksperimenter, hvilket hæmmer vidensopbygning på tværs af forvaltninger og gør det sværere at udvikle fælles arbejdsgange. Afhandlingen giver praktiske indsigter til byforvaltningen for at understøtte beslutninger og skabe rum for fælles refleksion blandt praktikere. Et centralt bidrag er en evaluering af et 3D tekst-til-billede visualiseringsværktøj i virkelige workshopforløb, som tilfører et teknoantropologisk perspektiv til debatten om digitale værktøjers rolle i borgerinddragende planlægning.
Participatory planning involves the public in decisions about cities and neighborhoods, but there is ongoing debate about how to do this well, especially as digital tools enter the process. This thesis examines the pilot phase of UrbanistAI, a digital 3D visualization tool that uses text-to-image technology to turn written ideas into images, tested inside a Northern European city administration. Using a case study with semi-structured interviews, participant observation, and document analysis, the research explores what helps and what hinders a municipality when adopting such a tool for public engagement in urban planning. The study is guided by Communicative Planning Theory (which emphasizes dialogue and mutual understanding among stakeholders) and Post-Actor-Network Theory, focusing on the concepts of ontological multiplicity (a tool can be many things depending on how it is used) and fluid technology (a tool changes as it moves across contexts). The analysis shows that UrbanistAI is understood in at least two ways: as a communication aid that helps people visualize and discuss ideas, and as a commercial digital product with its own constraints. This fluidity can support communicative planning by making it easier to include diverse perspectives. At the same time, high adaptability can lead to unpredictable outcomes. To address this, the thesis proposes confining fluidity: practitioners agree in advance on goals, roles, and boundaries for using the tool to reduce surprises while keeping flexibility. Findings also indicate that staff often treat such tools as experiments, which limits knowledge accumulation across departments and slows the development of shared practices. The thesis offers practical insights for the city government to inform decision-making and create space for joint reflection among practitioners. A key contribution is an in-situ evaluation of a 3D text-to-image visualization tool during real workshop settings, adding a techno-anthropological perspective to debates on the role of digital tools in participatory planning.
[This summary has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Documents