Fordeling af kroniske smerter og deres indflydelse på sundhedskompetence - et tværsnitstudie på en dansk population.

Abstract

Baggrund og formål: Med udgangspunkt i fremskridt inden for kroniske smertemålinger er der blevet udviklet et simpelt værktøj Graded Chronic Pain Scale-Revised (GCPS-R). Formålet var at undersøge gradueringer i simple-, generende- og komplekse kroniske smerter og sundhedskompetence blandt kroniske smerte patienter. I forlængelse var hensigten at beskrive sociodemografi og smertekarakteristika blandt personer med komplekse kroniske smerter. Metode: Selv-Rapporteret spørgeskemaer blev indsamlet hos praktiserende læger. GCPS-R for gradueringerne af kroniske smerter og HLS-EU-Q16 som kortlægger individuel sundhedskompetence ud fra domæner af behandling, forebyggelse og sundhedsfremme. Den statistiske analyse blev Chi-squared og Kurskal-Wallis anvendt for at klarlægge association mellem GCPS-R, sundhedskompetence og sociodemografiske karakteristika. Resultat: I alt besvarede 210 undersøgelsen, hvor 196 individer blev inkluderet i analysen, som blev kategoriseret havende kroniske smerter. Der blev ikke fundet en statistisk signifikant forskel mellem GCPS-R og HLS-EU-Q16. I hele populationen fordelte individerne sig i 13 % simple-, 32 % generende- og 55 % komplekse kroniske smerter. Personer med simple- versus generende kroniske smerter afveg signifikant på 2 af 11 variabler (uddannelsesniveau og ude af stand til at arbejde). Personer med generende- versus komplekse kroniske smerter afveg signifikant på 3 af 11 variabler (arbejdssituation, smertefulde kropsregioner og ude af stand til at arbejde). Personer med komplekse- versus simple kroniske smerter afveg signifikant på 5 af 11 variabler (uddannelsesniveau, ude af stand til at arbejde, smertefulde kropsregion, hyppighed af smertestillende håndkøbsmedicin og opioider). Gennemsnitsalderen var 54 år hvoraf 64 % var kvinder. 26 % rapporterede en smertevarighed på mere end 10 år og 2,5 smertefulde kropsregioner. Mere end 25 % rapporterede, at de højst havde gennemført en erhvervsuddannelse og over 40 % var gået på pension. Mere end 35 % rapporterede et dagligt forbrug af håndkøbsmedicin og 15 % anvendte opioider dagligt. I alt havde 4 ud af 10 individer vanskeligheder med at få adgang til, forstå, vurdere og anvende sundhedsoplysninger. Konklusion: Fordelingen af GCPS-R var forholdsvis høj af komplekse kroniske smerter. Det blev ikke fundet en statistisk signifikant forskel mellem GCPS-R og HLS-EU-Q16. Komplekse kroniske smerter er stærkt associeret med flere smertefulde kropsregioner, uddannelsesniveau, arbejdssituation, ude af stand til at arbejde og anvendelse af smertestillende medicin. Nøgleord: Kronisk smertevurdering, primærsektor, spørgeskemaer, sundhedskompetencer.

Background and Aims: On the background of making progress in understanding chronic pain a simplified Graded Chronic Pain Scale-Revised (GCPS-R) was developed. The primary aim was to differentiate mild, bothersome and high-impact chronic pain and to investigate health literacy among chronic pain patients. In addition, the purpose was to improve understanding and describe socio- demographics and pain characteristics of high-impact chronic pain. Methods: Self-patient-reported questionnaire was collected from general practitioners. GCPS-R for graduation of chronic pain and health literacy (HLS-EU-Q16) for the domain of healthcare, disease prevention and health promotion. Chi-squared test and Kruskal-Wallis test was used to estimate association of GCPS-R with health literacy and socio-demographics characteristics. Results: Overall 210 responded to the survey, where 196 individual was defined as having chronic pain and included in the analysis. There was no significant difference in-between GCPS-R and HLS- EU-Q16. Overall distribution of GCPS-R was 13 % mild-, 32 % bothersome- and 55 % high-impact chronic pain. Persons with mild- versus bothersome chronic pain differed significantly on 2 of 11 indicators (education level and unable to work). Persons with bothersome- versus high-impact chronic pain differed significantly on 3 of 11 indicators (working situation, painful body sites and unable to work) Persons with high-impact- versus mild chronic pain differed significantly on 5 of 11 indicators (education level, unable to work, painful body sites, frequency in non-prescription medication and opioid). Mean age was 54 years, and 64 % was women. Among 26 % pain duration was reported as more than ten years and mean of painful body site was 2,5. More than 25 % reported they highest completed education level was vocational education and over 40 % was retired. More than 35 % reported daily use of non-prescription medication and 15 % used opioid. Overall, 4 in 10 respondents faced difficulties in accessing, understanding, appraising and applying health information. Conclusion: In this article we presented the distribution of GCPS-R and a relatively highly high- impact chronic pain group. There was no significant difference in-between GCPS-R and HLS-EU- Q16. High-impact chronic pain is strongly associated with a high painful body site, education level, not been able to work, and frequency in drug use. Keywords: Chronic pain assessment, Primary care, questionnaires, Health literacy.

A master thesis from Aalborg University

Fordeling af kroniske smerter og deres indflydelse på sundhedskompetence - et tværsnitstudie på en dansk population.

[EXPLORING DISTRUTION AND DIFFERENCE CHARACTERIC AMONG CHRONIC PAIN PATIENT AND DOES IT HAVE ANYTHING TO DO WITH HEALTH LITERACY - A CROSS- SECTIONAL STUDY ON DANISH POPULATION.]