Evidensbaseret politikudvikling – Viden som oplysning eller indskrænkning af beskæftigelsespolitikken?
Oversat titel
Evidence-based Policy-Making – Knowledge production in Employment Policy as Enlightenment or Limitation?
Forfattere
Randrup, Anders Gøgsig ; Andersen, Niklas Andreas
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-01-14
Antal sider
116
Resumé
Specialet undersøger den stigende anvendelse af evidensbaseret viden i dansk beskæftigelsespolitik og spørger, om denne udvikling oplyser eller indskrænker politikudvikling og praksis. Med udgangspunkt i Michel Foucaults governmentality-begreb og Bacchis WPR-tilgang analyseres, hvordan problemrepræsentationer, rationaler og diskurser former både udformningen og implementeringen af politik. Empirisk bygger casestudiet på et arkiv af centrale ministerielle dokumenter og ni semistrukturerede interviews med nøgleaktører, hvilket gør det muligt at belyse både officielle begrundelser og mere tavse rationaler. Analysen viser, at evidensbaseret viden introduceres som løsning på udfordringer som manglende effekt, høje aktiveringsomkostninger og et utilstrækkeligt vidensgrundlag, men at denne viden ofte ledsages af snævre problemdefinitioner. Det medfører tendenser til reduktion af ledighedsproblemets kompleksitet og mindre deliberation i politikudviklingen samt, i indsatsen, standardisering, der kan underkende sagsbehandleres faglige skøn. I diskussionen peges der desuden på træk af teknokratisk styring, embedsværkets rolle som katalysator og fragmenterede styringsrelationer på tværs af ressortområder. Specialet bidrager dermed med en kritisk belysning af, hvordan evidensbasering kan fungere som styringsteknologi med både potentialer og indbyggede begrænsninger i beskæftigelsespolitikken.
This thesis examines the growing reliance on evidence-based knowledge in Danish employment policy and asks whether this development enlightens or constrains policy design and practice. Drawing on Michel Foucault’s concept of governmentality and Bacchi’s WPR approach, it analyzes how problem representations, rationales, and discourses shape both the formulation and implementation of policy. Empirically, the case study uses an archive of central government documents and nine semi-structured interviews with key actors, enabling insight into both official justifications and less explicit rationales. The analysis indicates that evidence-based knowledge is introduced as a solution to challenges such as insufficient effectiveness, high activation costs, and a weak knowledge base, but that it often rests on narrow definitions of complex problems. This produces tendencies toward reducing the complexity of unemployment in policy debate and limiting deliberation, and in frontline practice toward standardization that may undercut caseworkers’ professional discretion. The discussion further highlights elements of technocratic steering, the civil service as a catalyst, and fragmented governance across policy domains. The thesis thus offers a critical account of how evidence-basing operates as a governing technology with both strengths and built-in limitations in employment policy.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord