Evidens og Frivillighed
Forfatter
Neerbek, Maja Natacha
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2008
Antal sider
105
Abstract
Specialet undersøger, hvordan aktuelle krav i socialt arbejde — mere evidensbaseret praksis (brug af forskning til at styre indsatser), flere metoder, mere dokumentation og evaluering, standardisering og fokus på resultater — påvirker det frivillige sociale arbejde. Det spørger: Hvordan har disse tendenser spredt sig til den frivillige sektor? Hvilke kollisioner opstår mellem de nye styringslogikker og frivillighedens værdier? Hvordan kan frivilligt socialt arbejde bevares og samtidig samarbejde med omverdenen? Hovedspørgsmålet er, hvilke dilemmaer de frivillige sociale organisationer står i som følge af disse tendenser. Udgangspunktet er, at tendenserne kan ændre det, der kendetegner frivilligt socialt arbejde — ikke nødvendigvis til det bedre. Metodisk bygger specialet på en kvalitativ interviewundersøgelse med en hermeneutisk (forståelsesorienteret) tilgang og omfatter otte interviews med aktører i og omkring feltet. Teoretisk inddrages især Gadamer, Lévinas, Bauman og Weber som kritiske perspektiver, og studiet anlægger derfor en udpræget kritisk vinkel på de nye tendenser. Analysen peger på bekymringer for mere top-down- og markedslignende styring, stærkere fokus på effektivitet og målbare outputs samt mindre uafhængighed. Der frygtes en udhuling af de træk, der gør sektoren attraktiv for stat, brugere og frivillige: tillidsbaserede, individuelle og gensidige relationer; skabelse af social kapital og demokratisk deltagelse; rollen som kritisk modspiller til det offentlige system; og pionerrollen i socialt arbejde. To hovedudfordringer fremhæves: risiko for en værdikrise (skift fra værdirationel handling — styret af relationer og værdier — til instrumentel rationalitet med standardiserede metoder, effektivitetskrav, bureaukrati og tendens til at se enshed frem for anderledeshed, hvor personligt ansvar bliver teknisk) og risiko for en legitimitetskrise (hvis netop de værdier svækkes, der får brugere til at opsøge og frivillige til at engagere sig i organisationerne). Omvendt kan modstand mod tendenserne koste ressourcer, status og gennemslagskraft. De interviewede foreslår veje frem: dialog, formulering af fælles værdier og alternative visioner, nye organisationsformer, fortsat kamp for uafhængighed og nye finansieringsmåder. Konklusionen er, at der bør handles for at undgå, at tendenserne undergraver det frivillige sociale arbejde; ellers risikerer sektoren at blive en serviceleverandør og kontraktpartner for staten med metoder præget af markedslogik.
This thesis examines how current demands in social services — more evidence-based practice (using research to guide interventions), more methods, more documentation and evaluation, standardization, and output management — affect voluntary social work. It asks: How have these ideas spread to the voluntary sector? What clashes arise between these trends and the values of volunteering? How might they change practice, and how can the sector keep its identity while engaging with its surroundings? The main question is which dilemmas voluntary social organizations face because of these trends. The thesis starts from the premise that these developments may change what makes voluntary social work distinctive, not necessarily for the better. Methodologically, it is a qualitative interview study with a hermeneutic (understanding-oriented) approach, based on eight interviews with actors in and around the field. The theoretical framework draws on Gadamer, Lévinas, Bauman, and Weber as critical perspectives, and the study adopts an explicitly critical stance toward the new trends. The analysis shows concerns about increased top-down and market-like management, stronger emphasis on efficiency and measurable outputs, and reduced independence. Participants fear erosion of qualities that make the sector attractive to government, users, and volunteers: trust-based, individual, and reciprocal relationships; the creation of social capital and democratic engagement; the role as critic and watchdog of the public system; and a pioneering role in social work. Two main risks are highlighted: a value crisis (a shift from value-rational action — guided by relationships and values — to instrumental rationality with standardized methods, efficiency demands, bureaucracy, and a tendency to see sameness rather than otherness, turning personal responsibility into technical procedure) and a legitimacy crisis (if the very values that attract users and volunteers are undermined). Conversely, resisting these trends can cost resources, status, and public influence. Suggested ways forward include dialogue, articulating shared values and alternative futures, experimenting with new organizational forms, defending independence, and diversifying funding. The conclusion is that action is needed to prevent these trends from undermining voluntary social work; otherwise the sector risks becoming a state contractor and service supplier shaped by market logics.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord