AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
A master thesis from Aalborg University

Evidensbaseret vidensgrundlag for svangreomsorgstilbud målrettet sårbare gravide: et systematisk review.

[Evidencebased foundation of knowledge for perinatal care services targeted vulnerable pregnant women: a systematic review.]

Forfatter(e)

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2019

Afleveret

2019-06-06

Antal sider

161 pages

Abstract

Titel: Evidensbaseret vidensgrundlag for svangreomsorgstilbud målrettet sårbare gravide – et systematisk review. Baggrund: I en national og international kontekst forekommer der social ulighed i sundhed inden for svangreomsorgen. Forekomsten af perinatal morbiditet og mortalitet er højere blandt sårbare gravide. I den danske svangreomsorg differentieres gravide kvinder i fire niveauer, der skal adressere indsatser med sigtet om at forebygge den perinatale morbiditet og mortalitet samt at ruste de kommende forældre til at mestre forældreskabet. Gruppen af sårbare gravide, der er differentieret til niveau tre, er en ganske heterogen gruppe. Hidtil er der ikke foretaget en systematisk kortlægning af evidensen for, hvilke tilbud, der har effekt for sårbare gravide differentieret til niveau tre. Formål: At bidrage med et vidensgrundlag, der kan styrke anbefalingerne til svangreomsorgen målrettet gruppen af sårbare gravide differentieret til svangreomsorgens niveau tre. Specialet positionerer sig inden for de De Groot et al.’s (2016) nuancerede sårbarhedsbegreb. Derudover tages der højde for eventuelle negative utilsigtede konsekvenser. Metode: Der er udført et systematisk review, som tager afsæt i den metodiske tilgang foreskrevet i Cochrane Handbook. Der søges i Cochrane Library, PubMed, Embase, Cinahl, PsycInfo, ProQuest og Scopus. Der er søgt efter eksperimentelle studier, observationelle effektevalueringer med en kontrol eller sammenligningsgruppe og kvalitative studier af indsatser eller kvalitative evalueringer af indsatser. Der blev kortlagt evidens for interventioner omhandlende præterm fødsel, lav fødselsvægt og relationsdannelse. Resultater: Det systematiske review inkluderer 12 interventionsstudier, der bidrager med evidens om effektspørgsmål samt seks kvalitative studier, der bidrager med brugeroplevelser samt viden om negative utilsigtede konsekvenser ved svangreomsorgstilbud. Interventionerne er forskelligartede og omhandler hjemmebesøg, gruppemøder, telefonopkald, massage og et økonomisk supplement. Alle de inkluderede studier undergår en kritisk kvalitetsvurdering og vurdering af metodemæssig varierende kvalitet. Konklusion: De inkluderede studier bidrager med viden om signifikant præventive effekter af svangreomsorgstilbud i forhold til perinatal morbiditet og mortalitet særligt inden for gruppen af sårbare gravide med psykiske og sociale sårbarheder. Dog er der behov for yderligere forskning til at adressere forskellige effektspørgsmål vedrørende svangreomsorgen.

Emneord

Dokumenter


Kolofon: Denne side er en del af AAU Studenterprojekter — Aalborg Universitets studenterprojektportal. Her kan du finde og downloade offentligt tilgængelige kandidatspecialer og masterprojekter fra hele universitetet fra 2008 og frem. Studenterprojekter fra før 2008 kan findes i trykt form på Aalborg Universitetsbibliotek.

Har du spørgsmål til AAU Studenterprojekter eller Aalborg Universitets forskningsregistrering, formidling og analyse, er du altid velkommen til at kontakte VBN-teamet. Du kan også læse mere i AAU Studenterprojekter FAQ.