Allevegne eller ingen steder? En stedsteoretisk undersøgelse af H.C. Andersens liv og litteratur

Abstract

– Hvem elsker Du højst, Du gaadefulde Mand: din Fader, din Moder, din Søster eller din Broder? – Jeg har hverken Fader eller Moder eller Søster eller Broder. – Dine Venner? – Det er et Ord, hvis Betydning jeg endnu aldrig har kendt. – Dit Fædreland? – Jeg ved ikke, under hvilken Breddegrad det ligger. – Skønheden? – Jeg vilde gerne elske den – den guddommelige og udødelige. – Guldet? – Jeg hader det, som I hader Gud. – Hvad elsker Du da, Du besynderlige Fremmede? – Jeg elsker Skyerne… Skyerne som drager forbi… dér ude… de vidunderlige Skyer! (Baudelaire, 1918, s. 1-2) Hvem er denne mystiske figur, som den franske digter, kunstkritiker og oversætter, Charles Baudelaire, beskriver i sit prosadigt “Den Fremmede”? En mand uden tilhørsforhold, relationer eller jordforbindelse. En mand, der aldrig bliver tilfreds med tilværelsen, men søger evigt videre efter et nyt, spændende landskab, han kan indtage. Denne mand, så uhåndgribelig og sansende, kan være svær at definere eller genkende i andre. Men kan dette være en akkurat beskrivelse af H.C. Andersen? Den rejseglade digter med de smukke eventyr? I løbet af 1800-tallet skete der store ændringer i det europæiske landskab; transportmulighederne blev udvidet med dampskibet og damplokomotivets indpas, hvilket også flyttede flere folk til byerne, hvor forskellige industrier og virksomheder nemmere kunne indgå i international handel (Møller Jørgensen, 2020). Der var ikke dét, mennesket ikke længere var i stand til at gøre med snilde, og specielt som globetrotter lå verden for ens fødder. De nye transportforbindelser dannede nemlig ikke kun netværk mellem provins og stad, som set i København allerede fra 1843 (Zerlang, 2007, s. 11-13), men også mellem landegrænser globalt (Møller Jørgensen, 2020). En forfatter, med en stærk forkærlighed for denne bevægelse og fremskridt, var H.C. Andersen. Nok er han mest kendt for sine eventyr, men i sin omfattende litterære karriere formåede Andersen at skrive alt fra selvbiografier og romaner til dagbøger og rejseskildringer baseret på sine mange verdensrejser: Mit eget Eventyr uden Digtning (1847), Levnedsbog (1832), Et Besøg i Portugal i 1866 (1868), Kun en Spillemand (1837) og mange flere. I disse værker oplever læseren ofte en autofiktiv protagonist eller Andersen selv, der lider af et seriøst tilfælde af rejsefeber, hvor det kribler i alle celler for at komme ud og opleve verden uden forbehold eller afsavn til det vante. Men med rejsefeberen kommer også fortællingen om et individ, der har svært ved at finde sit sted i verden, både fysisk og eksistentielt. Flygtigheden medfører oftest en ensomhed i søgen efter kunstens rendyrkede magi og poesiens modne frugt – en dyd, Andersen satte meget højt i sit virke som forfatter. Hvor der er højt at flyve, er der også langt at falde, og når først pennen, penslen eller det beskuende øje er i dvale, står individet tilbage alene. Den samme stedløshed og flygtige natur ses også i Andersens eventyr, hvilket kan virke overraskende. Når man tænker på H.C. Andersens litteratur, oplever mange en øm og varm genkendelighed i de smukke eventyr, de hørte oplæst som barn og senere selv læste. Hans eventyr bringer døde objekter til live, puster liv i hverdagens stilhed og tilføjer betydning til selv de mindste skabninger og kryb på Guds grønne jord. En ufattelig dybfølt empati strømmer gennem de fantastiske fortællinger, der stadig i dag rører enhver, som læser dem. Men kigger man nærmere, vil man også erfare, at disse eventyr ikke kun består af finurlige væsner og evigt harmoniske tilstande. De besidder ofte også et onde, et hengemt mørke og et rodløst subjekt i isolation og ensomhed. Med denne enspænder-protagonist følger en følelse af ikke at høre til, hverken i den sanselige verden eller i eksistensen. Denne type karakter eller litterære kvalitet mener vi ikke er blevet udforsket nok i H.C. Andersens litteratur, hvorfor vi har valgt at udfærdige en analyse af udvalgte værker af Andersen med udgangspunkt i stedsteori og eksistentialisme. Nok er der gennem åre-ne blevet foretaget utallige biografiske læsninger af eventyrene, hans opvækst og sågar studier om hans seksualitet, men der er tydelige indicier på, at Andersen havde svært ved at finde sig komfortabel nogen steder og kalde et sted for hjem. Hvad end det omhandle-de hans positionering i det litterære miljø i København, forholdet til venner og familie eller hans bevægelse gennem nye territorier i udlandet, var det en udfordring at finde sig til rette, og han måtte derfor altid videre. Dette skinner som sagt ikke kun igennem i hans anekdoter og journaler men også via hans protagonister, der enten bliver en afspejling af den stedløshed, han selv føler, eller bliver det ideal, han ønsker at være men har svært ved at udleve. Vi vil i dette kandidatspeciale analysere udvalgte værker af H.C. Andersen med fokus på stedsteori, hvor vi har inddelt analysen i tre dele med udgangspunkt i, hvilken genre, der analyseres. Først vil vi analysere fire udvalgte eventyr: Den grimme Ælling (1843), Grantræet (1844), Den lille Havfrue (1837) og Sneemanden (1861). Dernæst vil vi analysere den fiktive roman Improvisatoren (1835), og slutteligt vil vi analysere rejse-skildringen En Digters Bazar (1842). Dette gør vi med henblik på at skabe et repræsentativt udvalg af Andersens bibliografi med det skriftlige omfang, vi har til rådighed, og for at bygge bro mellem de eventyrlige, fiktive og biografiske værker. I disse analyser vil på den ene side benytte os af stedsbegreber af blandt andre Casey, Tuan og Augé såsom ikkesteder, hjemmet og kronotopen m.fl. for at belyse, hvordan karaktererne og Andersen placerer sig i verden eller fratages at placere sig, hvilket også er med til at afsløre bestemte forståelser af sted hos de enkelte protagonister eller hos forfatteren. I forlængelse heraf vil vi også analysere de eksistentialistiske temaer ved hjælp af analysebegreber såsom placelessness, rødder og fødder og attituderelativisme m.fl. af blandt andre Sartre, Relph og Hylland Eriksen for at undersøge, hvordan stedløsheden også manifesterer sig i det indre. Da vi arbejder med eventyr i en betydelig del af analysen, tager vi selvfølgelig højde for eventyrets opbygning og indhold i teorien om det fantastiske med begreber såsom protagonisten og kontraktmodellen; ikke kun for at få en bedre forståelse af eventyrernes opbygning men også i forbindelse med romanen og rejseskildringens opbygning, da de har mange af de samme træk. Som supplement til disse teorier bruger vi også moderne topos-forskning og teorien om hotelromanen til at forstå mere om stedligheden i billed-metaforikken og selve læseoplevelsen af Andersens værker. Slutteligt vil vi perspektivere de udvalgte værker til Charles Baudelaires værk, Parisisk spleen (1869), der tolkes som et skriftlig testamente til den tidsånd, der florerede i de intellektuelle miljøer i denne tid, hvilket Andersen i høj grad var en del af (Zerlang, 2007, s. 32-33). Denne perspektivering er ikke med henblik på stedsteori i samme grad som i analysen, da vi nærmere fokuserer på det moderne menneske og ikke mindst den kunstner, Baudelaire beskriver i sit værk. Dette skyldes, at vi finder slående ligheder i livsanskuelsen mellem de to forfattere, og at en sammenligning vil sætte flere nuancer på vores observationer fra analysen. I perspektiveringen vil vi bruge begrebet flanøren, da det akkurat beskriver denne type person eller figur, som Baudelaire indkapsler i digtene, og som var prominent i denne litterære periode (ibid.: 107). Flanøren bliver en menneskeliggørelse af storbykunstneren, der flakker observerende rundt i mængden og fra sted til sted. Som den græske filosof, Seneca, udtalte: “Den, der er allevegne, er ingen steder” (Seneca, 2009). Men var dét at finde sted nogensinde målet for Andersen? Med alt dette in mente har vi udarbejdet den følgende problemformulering, som vi vil svare på i konklusionen af dette kandidatspeciale: Hvordan kommer H.C. Andersens fysiske og eksistentielle stedløshed til udtryk i hans fiktive og biografiske værker?

H.C. Andersen is often regarded as the wanderlust poet, who wrote numerous magical fairy tales. But many also seem to forget that this perception of the author and this part of his bibliography is not representative for the life and literature of Andersen; behind the many exotic travels and “happily ever afters…” lies a darkness, which also encapsulates his art and spirit. This master’s thesis sets out to analyse a selection of Andersen’s litera-ture while using the theory of place, which is based on the scholars Tuan, Cresswell, Mønster, Augé and Foucault, to name a few. The choice of theory is due to our research question we have made concerning Andersens’ literature and life; how was he placeless, physically and existentially, and how did this come to show in his fictional and biograph-ical literary works? In order to create a representative image of his body of work, we de-cided to split the analysis into three segments: 1) “The Fantastic Placelessness”, consist-ing of four of his famous fairy tales (The Ugly Duckling (1843), The Fir Tree (1844), The Little Mermaid (1837) and The Snowman (1861)). 2) “The Fictional Placelessness”, based on his novel about a young poet, The Improvisator (1835), which is also loosely based on Andersen’s own experiences while travelling throughout Italy. And lastly, 3) “The Bio-graphical Placelessness”, which is based on his travelogue, A Poet’s Bazar (1842), where he describes his travels throughout Europe and Asia in detail. This way, we are able to analyse the writer as well as his fictional characters and derive meaning and similarities from the two. In addition to using theoretical terms from place-theory such as space, place, non-place, heterotopia, other-directed places, multicenteredness, home and the chronotope to detect physical placelessness mostly, we also incorporated the philosophy of existential-ism with terms such as essence vs. existence, placelessness, roots and feet, and attitude-relativism by Sartre, Relph and Hylland Eriksen, amongst others, to expand on the men-tal placelessness, that seems to exist in our selected literary works. Lastly, we also incor-porate terms from a) the theory of “The Fantastic”, seeing how we are working with fairy tales, such as the contract model and the protagonist by Todorov, b) Hotel Novels by Zer-lang, which focuses on the reader experience as a temporary stay, and c) modern topos research done by Meiner & Tygstrup, to help determine the literary images and see, what historical impact these ‘places’ have. As our final chapter in this thesis, we will do a contextual study with the selected literary works of Andersen to Baudelaire’s anthology written in the same period, Paris spleen (1869). This is due to the fact that the anthology in many ways perfectly describes the modern artist and human in a turbulent time, where freedom is only conceived through movement, travel and the rush of intoxication as an observing flaneur in the big city. In many ways, the two poets are very alike, seeing how their fleeting nature and view on life resonates very similarly in their art; although Andersen not only lived longer than Baudelaire but also came before him, their careers and literary works signify a time, where society was moving faster than ever with urbanisation, technological advances, and easier travel around the world. But with these advances also came a sense of loneliness and rootlessness, leading to existential dread and no sense of purpose. Over-all, we find that placelessness plays a big part in all of Andersen’s works in this thesis. Whether it is the protagonists in the fairy tales, accepting a place in placeless-ness or running away from home only to disintegrate and die into the nature, from which they came, the protagonist, Antonio, also known as The Improvisator, who loves to travel and is always on the lookout for the next best place geographically and artistically, and who, in many ways, becomes a trajectory of Andersen’s own ideals as an artist. And of course, Andersen himself, who desperately flees the intellectual network of critics and literates in Copenhagen and gets lost in the world. While travelling, nothing can hurt him, and home is not always where the heart is. A philosophy of life, which left him se-cluded and his literature immaculate.

A master thesis from Aalborg University

Allevegne eller ingen steder? En stedsteoretisk undersøgelse af H.C. Andersens liv og litteratur

[Everywhere or nowhere at all? An analysis of place in H.C. Andersen's life and literature]