"Every day, same day - again and again" - Et kvalitativt studie af livet som asylansøger på et nedlagt badehotel i Vigsø

"Every day, same day - again and again" - A qualitative study of life as an asylum seeker at a closed down hotel in Vigsø

Lauridsen, Mikkel Arboe ; Christensen, Isabell Bang

4. semester

Kriminologi, Kandidat

2016

2016-07-29

91

Denne afhandling undersøger, hvordan asylansøgere navigerer i deres hverdagsliv i Danmark, set i lyset af de rammer, de lever i som asylansøgere. Caset er et nedlagt hotel i Vigsø, som er en enhed under asylcentret i Hanstholm, hvor omkring 30 enlige mænd bor, mens de venter på svar på deres ansøgning om opholdstilladelse. Undersøgelsen bygger på to ugers etnografisk feltarbejde på hotellet med feltnoter og semistrukturerede interviews med tre beboere; to interviews blev gennemført med tolk på grund af begrænsede engelskkundskaber. Teoretisk tager afhandlingen udgangspunkt i begrebet social navigation (hvordan mennesker orienterer sig i usikre sociale landskaber) af Henrik Vigh og i Michel de Certeaus skelnen mellem taktikker og strategier (hverdagens måder at handle på i mødet med institutionelle rammer). Som supplerende analytiske værktøjer anvendes Erving Goffmans begreb om totale institutioner (steder der styrer mange aspekter af livet), forskellige tidsteorier og Peter Haas’ begreb om epistemiske fællesskaber (grupper der deler viden og påvirker beslutninger). Analysen er tredelt: relationen mellem asylansøgere og institution, relationen til tid, og relationerne indbyrdes mellem asylansøgere. Afhandlingen konkluderer, at ventetiden på opholdstilladelse skaber usikkerhed og utryghed, hvilket fører til frustration og en oplevelse af tiden som værdiløs. Ventetiden medfører også en radikal form for frihed, forstået som fravær af forpligtelser. Mistro blandt beboerne bidrager til en oplevelse af, at det er hver mand for sig, blandt andet på grund af frygt for, at oplysninger kan blive videregivet til myndigheder i hjemlandet eller misbrugt i sagsbehandlingen. Hotellets regler sætter samtidig grænser for beboernes bevægelses- og handlefrihed. For at navigere i disse rammer anvender asylansøgere forskellige taktikker: at kommunikere primært med relevante myndigheder på grund af mistro til andre; at bruge samtaler med ansatte som en form for støtte; ifølge rygter at oplyse urigtigt om religiøst tilhørsforhold for at øge chancen for ophold; at skabe struktur i hverdagen ved at planlægge rutiner omkring hotellets aktiviteter; og at bruge håb som handling – målrettet i nutiden (et positivt svar på ansøgningen) og mere åbent mod fremtiden (noget bedre end den nuværende situation). Mange ser deres situation som midlertidig, hvilket i sig selv fungerer som en taktik til at håndtere hverdagen og tilværelsen.

This thesis examines how asylum seekers navigate everyday life in Denmark within the constraints they face as asylum seekers. It focuses on a closed-down hotel in Vigsø, a unit of the Hanstholm asylum center, where about thirty single men live while awaiting decisions on their residence permit applications. The study is based on two weeks of ethnographic fieldwork at the hotel, including fieldnotes and semi-structured interviews with three residents; two interviews were conducted with an interpreter due to limited English proficiency. The theoretical framework draws on Henrik Vigh’s concept of social navigation (how people steer through uncertain social environments) and Michel de Certeau’s distinction between tactics and strategies (everyday ways of acting within institutional constraints). Additional lenses include Erving Goffman’s notion of total institutions (places that regulate many aspects of life), perspectives on time, and Peter Haas’s concept of epistemic communities (groups that share knowledge and influence decisions). The analysis has three parts: the relationship between asylum seekers and institutions, their relationship to time, and relationships among asylum seekers. Findings show that the long wait for residence decisions creates uncertainty and insecurity, leading to frustration and a sense that time feels worthless. Waiting also produces a radical kind of freedom, understood as the absence of obligations. Mistrust among residents fosters a “every man for himself” climate, partly driven by fears that information might be passed to home-country authorities or misused in case processing. Hotel rules further limit freedom of movement and action. To navigate these conditions, asylum seekers employ various tactics: communicating mainly with relevant authorities because of mistrust; using conversations with staff as a form of support; reportedly misrepresenting religious beliefs to improve their chances; creating daily structure by organizing routines around hotel activities; and using hope as a practical tool—goal-oriented in the present (a positive decision) and open-ended toward the future (something better than the current situation). Many come to view their situation as temporary, which itself serves as a tactic to manage everyday life and their broader existence.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

asyl ; asylansøgere ; total institution ; taktik ; strategi ; navigation ; epistemisk fællesskab ; tid

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter