AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Evaluering af sundhedspersonales anvendelse af forflytningshjælpemider til patientforflytninger i etableret klinisk praksis på et hospital i Region Nordjylland

Oversat titel

Evaluation of health professionals using of patient handling devices for patient transfer in established clinical practice in a hospital in North Denmark Region

Forfattere

;

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2016

Antal sider

130

Abstract

Baggrund: På hospitaler flytter sundhedspersonale ofte patienter, for eksempel fra seng til stol, som led i rehabilitering. I disse situationer bruges forflytningshjælpemidler. Forskning viser ikke, at bestemte forflytningsteknikker i sig selv mindsker arbejdsrelaterede belastningsskader hos personalet, mens ergonomiske tilgange som politikker, retningslinjer, begrænsning af løft og brug af hjælpemidler gør det. Ergo- og fysioterapeuter er særligt udsatte ved forflytninger. På grund af forskelle i kultur og organisering er der behov for dansk viden om terapeuters brug af hjælpemidler i rehabilitering, og der findes barrierer for korrekt brug i praksis. Dette projekt undersøger terapeuters og andet sundhedspersonales brug af hjælpemidler og terapeuters holdninger hertil, og vurderer tiltag, der kan øge sikkerheden ved forflytning fra seng til stol på et hospital i Region Nordjylland. Metode: Projektet fulgte PDSA-modellen (en cyklus til at planlægge, afprøve, vurdere og justere tiltag). En undersøgelse blev gennemført efter indførelsen af en handleplan i forbindelse med et strakspåbud om terapeuter og forflytninger. Der blev lavet kvalitative, semistrukturerede observationer og interviews med terapeuter, der dagligt forflytter patienter. Informanternes refleksioner blev struktureret med TEKU-modellen. Efterfølgende blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt terapeuter og andet sundhedspersonale om brugen af hjælpemidler. Resultater: I spørgeskemaundersøgelsen angav 43 % af sundhedspersonalet at bruge hjælpemidler 1–3 gange dagligt, 7 % 4–6 gange dagligt og 50 % 7–9 gange dagligt. Observationer og interviews viste, at terapeuter planlægger forflytningerne med risikovurdering, vurdering af patienten og valg af hjælpemidler. Terapeuterne er grundlæggende positive over for hjælpemidler, men nogle føler sig usikre på grund af begrænset erfaring og kompetencer. Mange oplever, at hjælpemidler skåner for tunge løft, gør patienten mere aktiv i forflytningen og muliggør tidligere mobilisering. Nogle mener også, at hjælpemidler styrker samarbejdet mellem terapeuter og med patienten. For at undgå tunge løft blev der indkøbt nye hjælpemidler som Walker og ReTurn. Der opstod dog praktiske udfordringer: Walker opleves som stor og uhåndterlig, og kommunerne har ofte ikke ReTurn til rådighed, når patienten kommer hjem. Terapeuterne har begrænset indsigt i implementeringen på hospitalet og ønsker at deltage i idéfasen ved indkøb af ny teknologi samt at få flere gentagne afprøvninger under introduktionen, så kendskabet til hjælpemidlerne øges. Rapporten foreslår forbedringer af den eksisterende handleplan. Diskussion og begrænsninger: Fundene stemmer overens med en anden dansk spørgeskemaundersøgelse om brugen af hjælpemidler blandt personale, der dagligt forflytter patienter, og de tilføjer viden om, hvilke hjælpemidler der anvendes. Tidligere danske studier tyder på, at ergonomiske tiltag og øget adgang til hjælpemidler kan ændre medarbejderes holdninger, hvilket understøtter de valgte tiltag. Terapeuternes refleksioner ligner sygeplejerskers erfaringer med praksisfællesskabers betydning og den modstand, der kan opstå ved forandringer. Studiet er begrænset af få informanter og én casebaseret praksis, og resultaterne generaliserer ikke nødvendigvis til andre terapeutiske miljøer.

Background: In hospitals, health professionals frequently move patients, for example from bed to chair, as part of rehabilitation. Assistive devices are used in these situations. Research does not show that specific transfer techniques by themselves reduce work-related strain injuries among staff, whereas ergonomic approaches—such as policies, guidelines, limiting manual lifting, and using assistive devices—do. Occupational and physical therapists are particularly at risk during transfers. Because of cultural and organizational differences and practical barriers to correct use, Danish knowledge about therapists’ use of assistive devices is needed. This project examined therapists’ and other health professionals’ use of assistive devices and therapists’ attitudes, and assessed measures to improve safety during bed-to-chair transfers at a hospital in the North Denmark Region. Methods: The project followed the PDSA model (a cycle to plan, test, evaluate, and adjust actions). A study was conducted after an action plan was introduced in connection with an immediate order concerning therapists’ transfers. Qualitative, semi-structured observations and interviews were carried out with therapists who perform daily transfers. Their reflections were structured using the TEKU model. A subsequent questionnaire surveyed therapists and other staff about their use of assistive devices. Results: In the survey, 43% of staff reported using assistive devices 1–3 times per day, 7% 4–6 times per day, and 50% 7–9 times per day. Observations and interviews showed that therapists plan transfers by assessing risks, assessing the patient, and choosing equipment. Overall, therapists are positive about assistive devices, but some feel insecure due to limited experience and skills. Many said devices reduce heavy lifting, make patients more active in transfers, and enable earlier mobilization. Some also felt devices support teamwork among therapists and with the patient. To avoid heavy lifting, new devices such as Walker and ReTurn were purchased. Practical issues arose: Walker is perceived as large and awkward, and municipalities often do not have ReTurn available when patients return home. Therapists have limited insight into the implementation process at the hospital and want to be involved early when new technologies are procured, as well as to have more repeated trials during introduction to build familiarity. The report proposes improvements to the existing action plan. Discussion and limitations: The findings align with another Danish survey on assistive device use among staff who perform daily transfers and add information about which devices are used. Prior Danish studies suggest that ergonomic initiatives and increased access to devices can change staff attitudes, supporting the chosen measures. Therapists’ reflections resemble nurses’ experiences regarding the importance of communities of practice and the resistance that can accompany change. The study is limited by a small number of informants and a single case-based setting, so the results may not generalize to other therapeutic contexts.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]