Forfatter(e)
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-06-01
Antal sider
130 pages
Abstract
Introduktion: På landets sygehuse foretager sundhedspersonale mange forflytninger af patienter for at mobilisere dem i rehabiliteringssituationen. Tilsvarende assisterer terapeuterne patienten i træningssituationer for at øge patientens funktionsniveau i behandlingssituationen. Patienten guides i aktiviteten, og i disse situationer anvendes der også diverse forflytningshjælpemidler. Den foreliggende forskning dokumenterer ikke, at anvendt forflytningsteknik mindsker de arbejdsre-lateret muskelbelastningsskader hos sundhedspersonale. I stedet dokumenteres det, at ergonomiske tilgange som politikker og retningslinjer for patientvurdering, begrænsning af løft og brug af hjælpe-midler reducerer arbejdsrelaterede muskelbelastningsskader hos sundhedspersonale. Ergo- og fysioterapeuter har risiko for skader i forbindelse med forflytning af patienter, og der kan ud fra international forskning og erfaringer foretages tiltag for at sikre både terapeuter og patienter og samtidigt bibeholde patientens rehabilitering. Med baggrund i forskelle i kultur og sygehusorganise-ring fremstår et behov for dansk forskning i terapeuters anvendelsen af hjælpemidler til rehabilite-ring af patienter. Der eksisterer dog mange barrierer i forhold korrekt anvendelse af hjælpemidler i praksis, hvorfor der i dette projekt undersøges terapeuters og andet sundhedspersonales anvendelse af hjælpemidler til patienthåndtering, og terapeuters holdning til anvendelsen af hjælpemidler. Efterfølgende er der vur-deret anbefalede tiltag for at forbedre sikkerheden for ergo- og fysioterapeuter, der foretager forflyt-ning af patienter i selve forflytningssituationen fra seng til stol på et hospital i Region Nordjylland. Metode: Projektet følger PDSA-modellens proces, idet der udføres en undersøgelse efter indførelsen af en handleplan, og der gives forslag til, hvordan man kan tilpasse handleplanen, og forbedre prak-sis. Dette er i forbindelse med et strakspåbud i forhold til at terapeuter udfører forflytninger. Undersøgelsen indeholder kvalitative semistrukturerede observationer og interviews med terapeuter, der foretager daglige forflytninger i forbindelse med rehabilitering af patienter. For at afdække infor-manternes refleksioner om deres praksis og holdningen til anvendelse af hjælpemidler, er den meto-diske struktur baseret på anvendelse af TEKU-modellen. Efterfølgende er der foretaget en spørge-skemaundersøgelse om terapeuternes og andet sundhedspersonales anvendelse af hjælpemidler. Resultat: I spørgeskemaundersøgelsen findes der for sundspersonalet, at 43 % bruger hjælpemidler 1-3 gange om dagen, 7 % bruger hjælpemidler 4-6 gange om dagen og 50 % bruger hjælpemidler 7-9 gange dagligt. Igennem observationerne og interviews er der fundet at, terapeuterne foretager plan-lægning inden forflytningerne, hvor der foretages risikovurdering, vurdering af patienten, og der overvejes valg af hjælpemidler. Igennem informanternes udtalelser er der fremkommet en positiv holdning til anvendelsen af hjæl-pemidler. De oplever dog, at der er barriere i forhold til deres kompetencer og erfaring med hjælpe-midlerne, hvorfor nogle terapeuter føler sig utrygge ved anvendelsen af hjælpemidler. Mange udtaler, at hjælpemidler skåner terapeuterne for mange tunge løft, og anvendelsen af hjælpe-midler gør patienten mere aktiv i forflytningen, samt at patienten kan mobiliseres tidligere i forløbet. Nogle terapeuter føler, at hjælpemidler støtter samarbejdet terapeuter imellem og i arbejdet med pati-enten. For at undgå, at terapeuterne foretager de tunge løft og uhensigtsmæssige forflytninger, så er der i den situerede praksis foretaget tiltag med indkøb af nye hjælpemidler som Walker og ReTurn. Der opleves dog problemer i form af, at Walker er stor og u-handy, at have med at gøre, og der opleves en problemstilling ved, at kommunerne ikke har ReTurn til patienterne, når de kommer hjem fra syge-huset. Terapeuterne har begrænset indsigt i indførelsesprocessen på det besøgte Regionshospital, og de vil gerne være en del af idéfasen, når der skal indkøbes nye teknologier til afsnittet, samt derud-over ønskes, at afprøvning og udbredelsen af anvendelsen hjælpemidler foretages, så hjælpemidlerne bliver afprøvet flere gange under introduktion, og terapeuterne dermed opnår bedre kendskab til hjælpemidlet. I rapporten udarbejdes forslag til relevante tiltag med forbedringer af nuværende hand-leplan. Diskussion: Det fremgår af projektets resultatet, at dette er tilsvarende en anden dansk spørgeske-maundersøgelse i forhold til anvendelsen af hjælpemidler hos sundhedspersonale, der dagligt foreta-ger forflytning. Projektets spørgeskemaundersøgelse underbygger denne viden, og videre tilføjer den viden om, hvilke hjælpemidler sundhedspersonale anvender. Der er tidligere i danske studier belyst, at der kan foretages holdningsændring til hjælpemidler og anvendelse heraf hos medarbejdere i hospitalsregi med ergonomiske tiltag og øgning af hjælpemid-ler, hvilket også understøtter den valgte tiltag. Terapeuternes refleksioner om deres praksis er tilsva-rende sygeplejerskers holdning om praksisfællesskabets betydning for professionen, ligesom der ses ligheder i forhold til modstanden, der er i forbindelse med forandringer. Det er en begrænsning for dette studie, at det er foretaget på en lille gruppe informanter, samt at re-sultaterne afspejler den casebaserede praksis. Ved en validering af dette eksemplificeret casestudie kan det derfor kritiseres, at der ikke nødvendigvis er samme holdning og barriere ved anvendelsen af hjælpemidler i andre terapeutiske praksis.
Introduction: In rehabilitation situations in hospitals, healthcare personnel transfer patients to mobilize them, and therapists assist patients in training situations to increase the patient's functional level. In these situations, lift aid devices are used while the patient is guided in physical activities. Research shows that transfer techniques do not reduce work-related muscle strain injuries. With an ergonomic approach, such as policies on patient assessment, reducing lift and use of assistive devices, reduces muscle strain injuries among health care workers, however, occupational therapists and physiothera-pists are at risk for these injuries. Initiatives can be taken to ensure both therapist and patient as well as keeping the patient’s rehabili-tation, which shows the need for research for therapist’s use of devices for rehabilitation of patients. However, there exists many barriers against the correct use of these devices in practice. Therefore, in this project we examine the therapist and other health care workers use of devices in handling and the therapist’s position in the usage of devices as well as recommendations to improve safety factors for occupational and physiotherapists that in fact, transfer patients from bed to chair in a hospital in Region Nordjylland. Method: The project follows a PDSA model, as an investigation after the introduction of an action plan, in connection with an immediate injunction in relation to therapists performing transfers, and offers suggestions on how to adapt the action plan, and improve practice. The study includes qualitative semi-structured observations and interviews with therapists who make daily transfers in connection with the rehabilitation of patients. To uncover participants' reflections on their practice and attitude to use of aids devices, was the methodical structure based on the use of the Teku model. In addition, a survey was taken of therapists' and other professionals' use of aid de-vices. Result: In the survey it showed that for health care staff, 43 % used devices 1-3 times a day, 7 % use 4-6 times a day and 50 % use 7-9 times per day. Through observations and interviews, it has been found that therapists preplanned before transfers were preformed, where risk, assessment of the pa-tient and considered choice of aid devices were evaluated. Through participants' opinions, a positive attitude to the use of auxiliary-devices has appeared. They experience, however, that there is a barrier as to their skills and experience towards devices, which is why some therapists feel uncertain in the use of aid devices. Many experts agree that aid devices protect them from heavy lifting and make the patient more active in the transfer, and the patient can be mobilized earlier. Some therapists feel that aids support the cooperation between therapist and patient. To avoid therapists making heavy lifts and inappropriate transfers, efforts included the purchase of new equipment such as Walker and Return. However, ex-perience showed problems that Walker was big and unhandy to work with. In relation to the use of ReTurn, the biggest problem participants experienced was that the city municipality did not have Re-Turn available to patients when they returned home from the hospital. Besides this, the therapists have limited insight into the introduction process at the hospital. There are opinions that the partici-pants would like to be a part of the concept phase during the purchase of new technologies for their section, and that the testing and deployment of the use of aid devices should involve that the devices are used several times during the introduction so therapists are fully introduced to the device. A rele-vant report should include the action needed for an improvement of the present Action Plan. Discussion: The project's result is similar to another Danish survey in relation to the use of assistive devices by healthcare professionals who daily make transfers. The project survey reinforces this knowledge and adds knowledge to which aid device health-care professionals use. Therapist reflections on their practices are similar to nurses' attitude about practical importance for the profession and the resistance that is associated with change. There are earlier Danish studies that highlighted that there can be a change of attitude towards aid devices and their use by employees in hospitals with ergonomics that will increase the use of aid devices. This supports our selected actions. The limitations of this study is that it is conducted on a small group of participants, and the results reflect the present practice, which is not necessarily the same attitude and/or barrier to use of aid de-vices in other therapeutic areas.
Emneord
Kolofon: Denne side er en del af AAU Studenterprojekter — Aalborg Universitets studenterprojektportal. Her kan du finde og downloade offentligt tilgængelige kandidatspecialer og masterprojekter fra hele universitetet fra 2008 og frem. Studenterprojekter fra før 2008 kan findes i trykt form på Aalborg Universitetsbibliotek.
Har du spørgsmål til AAU Studenterprojekter eller Aalborg Universitets forskningsregistrering, formidling og analyse, er du altid velkommen til at kontakte VBN-teamet. Du kan også læse mere i AAU Studenterprojekter FAQ.