EU-tilslutning - Universelle eller kontekstuelle forklaringer?
Oversat titel
EU support – Universal or contextual explanations?
Forfattere
Maarupgaard, Sarah Friis ; Thomsen, Dennis Risager
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-07-01
Antal sider
103
Resumé
Specialet undersøger, om forklaringer på borgeres tilslutning til EU er universelle eller afhænger af konteksten på tværs af lande og over tid. Med afsæt i den eksisterende litteratur gennemgår forfatterne almindelige begrebsafklaringer og operationaliseringer af EU-tilslutning og udvikler på baggrund af en faktoranalytisk tilgang et samlet indeks, der synes mere pålideligt og validt end den mest anvendte enkeltmålte indikator. Herefter anvendes både det klassiske mål og det nye indeks i empiriske analyser (logistisk regression og GLM) for at teste betydningen af politiske holdninger (fx til indvandring og ideologisk selvplacering), økonomiske vurderinger samt kognitiv mobilisering (uddannelse, politisk viden/efficacy og interesse), med kontrol for baggrundsforhold. Analysen gennemføres i forskellige geografiske kontekster (bl.a. øst/vest) og på tværs af tid. Resultaterne er blandede: Mange forklaringer varierer i styrke og betydning afhængigt af land og periode—særligt holdninger til indvandring og ideologisk selvplacering—mens enkelte faktorer, især uddannelsesniveau, fremstår som mere universelt relevante. Specialet konkluderer, at forskningen i EU-tilslutning bør integrere stærkere kontekstuelle perspektiver og være opmærksom på, hvordan nye medlemslande kan ændre de gængse forklaringer.
This thesis examines whether explanations of public support for the EU are universal or context-dependent across countries and over time. Building on the existing literature, the authors review common conceptualizations and operationalizations of EU support and, using a factor-analytic approach, construct a composite index that appears more reliable and valid than the most widely used single-item measure. Both the classic measure and the new index are then applied in empirical analyses (logistic regression and GLM) to test the roles of political attitudes (e.g., toward immigration and ideological self-placement), economic evaluations, and cognitive mobilization (education, political knowledge/efficacy, and interest), with background controls. The analyses are conducted across different geographic contexts (including East/West) and over time. Findings are mixed: many explanations vary in strength and significance by country and period—especially attitudes toward immigrants and ideological self-placement—while some factors, notably education, seem more universally relevant. The thesis concludes that research on EU support should more fully incorporate contextual perspectives and recognize how newer member states may alter common explanations.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
