Et udtryk for publikumsudvikling: - Et diskursanalytisk kommunikationsspeciale med udgangspunkt i fire danske teatre
Forfattere
Johannsen, Carina Mellergaard ; Christiansen, Nanna Sofie
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-05-31
Antal sider
110
Abstract
I 2015 lancerede Kulturministeriet en vision om, at scenekunsten skal nå et mere mangfoldigt publikum uden at gå på kompromis med den kunstneriske kvalitet. Et centralt redskab i visionen er 'publikumsudvikling', en tilgang med rødder i England, som hjælper kulturorganisationer med at opbygge langvarige relationer til forskellige publikumsgrupper. I Danmark er begrebet blevet mere udbredt de senere år. Det dækker forskellige måder at arbejde med publikum på og handler ikke kun om markedsføring eller indtægter; det indebærer at tænke kommunikation og produktion sammen. Denne afhandling undersøger, hvordan fire teatre arbejder med publikumsudvikling i praksis. Vi analyserer deres offentlige materialer—kataloger, hjemmesider og sociale medier—for at identificere de diskurser, de anvender, og de udfordringer, de møder. Vi reflekterer også over en spænding i ministeriets vision: at anerkende menneskers forskellige behov, samtidig med at scenekunsten skal henvende sig til hele befolkningen. Det rejser spørgsmål om ansvar og kunstnerisk kvalitet: skal scenekunsten tilbyde noget for alle, og kan jagten på mangfoldighed påvirke de kunstneriske standarder? Metodisk anlægger afhandlingen et socialkonstruktivistisk perspektiv, hvilket betyder, at vores konklusioner er én mulig fortolkning. Vi anvender Norman Faircloughs tredimensionelle model for kritisk diskursanalyse til at undersøge sproget i teaternes materialer og knytte det til bredere sociale praksisser. Modellen hjælper os med at forbinde sproglige mønstre omkring publikumsudvikling med en diskussion af de praktiske udfordringer.
In 2015, Denmark’s Ministry of Culture set a goal for the performing arts to reach a more diverse audience without lowering artistic quality. One of its key tools is 'audience development,' an approach established in England to help cultural organizations build long-term relationships with different groups. In Denmark, the term has recently gained traction. It covers various ways of working with audiences and is not only about marketing or income; it involves integrating communication and production. This thesis investigates how four theatres apply audience development in practice. We analyze their public materials—catalogs, websites, and social media—to identify the discourses they use and the challenges they face. We also reflect on a tension in the ministry’s vision: recognizing people’s diverse needs while expecting the performing arts to appeal to the entire population. This raises questions about responsibility and artistic quality: must the performing arts offer something for everyone, and could the push for diversity affect artistic standards? Methodologically, the thesis takes a social constructivist view, meaning our conclusions are one possible interpretation. We use Norman Fairclough’s three-dimensional model of Critical Discourse Analysis to examine language in the theatres’ materials and link it to broader social practices. This model helps connect linguistic patterns around audience development to a discussion of its practical challenges.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord