Et teoretisk speciale omhandlende sammenhængen mellem unges brug af sociale medier og psykisk velvære
Oversat titel
A theoretical thesis on the link between young people's social media use and psychological well-being
Forfatter
Hald, Jonas Rathe
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-05-31
Antal sider
69
Resumé
Dette speciale giver en teoretisk gennemgang af, hvordan brugen af sociale medier kan hænge sammen med psykologisk trivsel, og hvorfor nogle oplever skade. Debatten bygger ofte på kvantitative studier, der viser sammenhænge, men ikke forklarer, hvad der forårsager problemerne. Som ramme bruger specialet Bertelsens model for almenpsykologi med tre niveauer: et lavt niveau (biologi), et mellem-niveau (oplevelse og kognition) og et højt niveau (kultur). Jeg udvikler en samlet teoretisk model, der kombinerer disse niveauer og skitserer veje, hvorigennem sociale medier kan påvirke trivsel, samt hvorfor især unge kan være sårbare. På lavt niveau inddrages tilhørsforholdshypotesen, som ser menneskers behov for fællesskab som evolutionært forankret og dermed forklarer, hvorfor sociale medier tiltrækker os. Derudover bruges incitament-saliens-teorien (hvordan belønnende signaler fanger opmærksomheden) og dobbelt-system-teorien (et mere impulsivt system versus et mere refleksivt kontrolsystem) til at forklare, hvordan brugen for nogle kan blive tvangsmæssig. Dette kan forstyrre mål som uddannelse og påvirke trivsel negativt, særligt hos unge. På mellem-niveauet anvendes tilknytningsteori til at belyse, hvordan forskellige tilknytningsmønstre kan gøre brugere mere sårbare over for afvisning, sammenligning eller behov for bekræftelse på sociale medier, hvilket kan give negative følelser. Narrativ identitetsteori bruges til at vise, at mennesker skaber en livsfortælling af de episoder, de oplever—og at oplevelser på sociale medier dermed kan forme identitet. Her vægtes, hvordan indtryk af andres “bedre præstationer” kan fremme ugunstige sammenligninger og dermed påvirke trivsel. På højt niveau anvendes teorien om social sammenligning til at forklare, hvordan kulturelle idealer sætter standarder for, hvad vi måler os selv og hinanden på online. Desuden bruges teorien om kulturel stramhed–løshed til at vise, at brug ikke kun drives af indre motivation, men også af ydre normpres; i mere kollektivistiske og “stramme” kulturer kan forventninger om at være tilgængelig og tilpasse sig normer bidrage til omfattende brug. Afslutningsvis drøfter specialet tre overordnede præmisser: teoretiske udfordringer ved Bertelsens ramme, vanskeligheder ved at beskrive og måle mentale tilstande med psykologiske begreber, samt om “sociale medier” er et tilstrækkeligt præcist begreb til videnskabelig undersøgelse.
This thesis offers a theoretical examination of how social media use may relate to psychological well-being, and why some users experience harm. Public debate often relies on quantitative studies that show correlations but do not clarify causal mechanisms. As a guiding structure, the thesis uses Bertelsen’s model of common psychology with three levels: a low level (biology), a middle level (experience and cognition), and a high level (culture). I propose an integrative model that combines these levels to outline pathways linking social media use to well-being and to explain why young people may be particularly vulnerable. At the low level, the belongingness hypothesis frames humans’ need for social connection as evolutionarily rooted, helping explain why social media is appealing in the first place. I then draw on incentive salience theory (how rewarding cues grab attention) and dual‑system theory (a more impulsive system versus a more reflective control system) to explain how, for some, use can become compulsive. Such patterns can interfere with goals like education and negatively affect well-being, especially among youth. At the middle level, attachment theory is used to show how different attachment patterns can heighten sensitivity to rejection, comparison, or approval on social media, leading to negative affect. Narrative identity theory explains how people make life stories from the episodes they experience—and how social media episodes can shape identity. Here, the focus is on how perceiving others as doing better can foster unfavorable comparisons and undermine well-being. At the high level, social comparison theory explains how cultural ideals set the standards by which people compare themselves online. The theory of cultural tightness–looseness further shows that use is driven not only by internal motives but also by external normative pressure; in more collectivistic and “tight” cultures, expectations to be available and conform may contribute to extensive use. Finally, the thesis discusses three overarching premises: theoretical challenges in applying Bertelsen’s framework, difficulties in defining and measuring mental states with psychological terms, and whether “social media” is a precise enough concept for scientific study.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord