Et spørgsmål om tillid - Et studie af EU-afstemningen 2015
Oversat titel
A question of trust - A study of the EU-referendum 2015
Forfatter
Mikkelsen, Helene Krogsgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2017
Afleveret
2017-10-02
Antal sider
74
Abstract
Den 3. december 2015 stemte Danmark om, hvorvidt EU-forbeholdet på retlige og indre anliggender (RIA) skulle ændres. Forbeholdet udspringer af Nationalkompromiset efter nej’et i 1992 til Maastrichttraktaten og blev indarbejdet i Edinburgh-aftalen. Det giver Danmark mulighed for at stå uden for visse EU-regler, herunder politi- og domstolssamarbejde. Da Europol flyttede fra et mellemstatsligt samarbejde til en overnational EU-institution, blev Danmarks deltagelse afhængig af RIA-forbeholdet. Det udløste folkeafstemningen, som også omfattede 22 konkrete retsakter. Et flertal på 53,1 procent stemte for at beholde det eksisterende forbehold. Dette speciale undersøger, om mistillid til politikere var en væsentlig medvirkende årsag til resultatet. Analysen er todelt og bygger på fem hypoteser. Først gennemgås kampagnerne fra tre store partier: Socialdemokratiet og Venstre på ja-siden samt Dansk Folkeparti på nej-siden. Ja-siden rammesatte afstemningen som nødvendig for at sikre fremtidigt samarbejde med Europol, et mål nej-siden ikke afviste. Analysen finder imidlertid, at ja-kampagnen var for vag, informerede utilstrækkeligt, forklarede EU-konteksten uklart og undlod at fremhæve en central konsekvens af et ja: at et simpelt flertal i Folketingets Europaudvalg fremover ville kunne afgøre, hvilke EU-retsakter Danmark skulle tilslutte sig. Nej-kampagnen udnyttede disse svagheder og udfordrede ja-fortællingen. Første del konkluderer, at udformningen af ja-kampagnen medvirkede til at mobilisere vælgernes mistillid til politikerne. I anden del analyseres en spørgeskemaundersøgelse af vælgernes holdninger til politikere, EU og yderligere politisk samarbejde ud over de emner, afstemningen handlede om. Flere resultater peger på, at politisk mistillid spillede en rolle for stemmeafgivningen. Men det kan ikke påvises entydigt, at mistillid alene forklarer udfaldet.
On 3 December 2015, Denmark held a referendum on whether to change its European Union opt-out on Justice and Home Affairs (JHA). The opt-out stems from the National Compromise after the 1992 no to the Maastricht Treaty and was incorporated into the Edinburgh Agreement. It allows Denmark to remain outside certain EU rules, including police and judicial cooperation. Because Europol moved from an intergovernmental arrangement to a supranational EU body, Denmark’s participation became tied to the JHA opt-out. This triggered the referendum, which also covered 22 specific legal acts. A majority of 53.1 percent voted to keep the existing opt-out. This thesis examines whether distrust of politicians was a major contributing factor to that result. The study is two-part and built on five hypotheses. First, it analyzes the campaigns of three large parties: the Social Democrats and the Liberal Party on the Yes side, and the Danish People’s Party on the No side. The Yes side framed the vote as necessary to secure future cooperation with Europol, a goal the No side did not reject. However, the analysis finds that the Yes campaign was vague, provided too little information, failed to clearly explain the EU context, and omitted a key consequence of a Yes: that a simple majority in the Danish Parliament’s European Affairs Committee would in future decide which EU legal acts Denmark would join. The No campaign capitalized on these weaknesses and challenged the Yes narrative. This part concludes that the design of the Yes campaign helped mobilize voters’ distrust of politicians. The second part analyzes survey data on voter attitudes toward politicians, the EU, and further policy cooperation beyond the referendum topics. Several findings indicate that political distrust played a role in how people voted. However, the evidence does not conclusively show that distrust alone explains the outcome.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]