Et provokerende parti: En retorisk kritik af Veganerpartiets udøvelse af retorisk medborgerskab
Oversat titel
A Provocative Party: A Rhetorical Critique of The Vegan Party's Performance of Rhetorical Citizenship
Forfatter
Thomassen, Johan Steen
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Antal sider
79
Resumé
Dette speciale er et casestudie i retorisk kritik, der undersøger, hvordan Veganerpartiets brug af vernakulær retorik og en bevidst provokerende stil påvirker partiets udøvelse af retorisk medborgerskab. Udgangspunktet er partiets gennembrud på sociale medier i 2018, hvorefter tre udvalgte Facebook-opslag med tilhørende kommentarfelter samt relevant mediedækning analyseres. Metodisk anvendes nærlæsning og en tekstuel-intertekstuel tilgang for at belyse samspillet mellem partiets ytringer, deres reception og den offentlige debat. Analysen viser, at den provokerende vernakulære stil skaber betydelig opmærksomhed og mobiliserer et aktivt publikum, hvilket antyder retorisk handlekraft. Samtidig flytter opmærksomheden sig fra sagens indhold til kommunikationsformen, og partiets tætte kobling til veganisme forstærker modstanden mod at blive forsøgt overbevist, så dele af publikum slet ikke ønsker at lytte. Set i lyset af evaluative kriterier for demokratisk deltagelse, særligt tolerance for uenighed, lever debatten i partiets offentligheder ikke op til kravene. Samlet konkluderes det, at Veganerpartiets brug af vernakulær retorik og provokation underminerer snarere end styrker en vellykket og hensigtsmæssig udøvelse af retorisk medborgerskab.
This thesis is a case study in rhetorical criticism that examines how the Danish Vegan Party’s use of vernacular rhetoric and a deliberately provocative style shapes its performance of rhetorical citizenship. The study takes its point of departure in the party’s 2018 social media breakthrough and analyzes three selected Facebook posts with their comment threads alongside relevant media coverage. Methodologically, it employs close reading and a textual–intertextual approach to trace the interplay between the party’s messages, their reception, and the ensuing public debate. The analysis finds that the provocative vernacular style generates substantial attention and mobilizes an active audience, suggesting rhetorical agency. At the same time, attention shifts from the substance of issues to the manner of communication, and the party’s strong association with veganism intensifies resistance to persuasion, leading parts of the public to refuse to listen. In light of evaluative criteria for democratic participation, particularly tolerance for disagreement, the debate within the party’s publics falls short. Overall, the thesis concludes that the Vegan Party’s use of vernacular rhetoric and provocation undermines rather than supports a successful and appropriate performance of rhetorical citizenship.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]