Et kvalitativt casestudie med fokus på parkeringen af ikke-vestlige indvandrerkvinder i beskæftigelsesindsatsen efter refusionsændringerne

A qualitative case study focusing on the 'parking' of non-western immigrant women in the unemployment system after the changes of subsidy regulations

Hansen, Michelle Munch ; Engelbrechtsen, Julie Jochims

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2019

2019-06-03

115

Dette speciale undersøger, hvorfor ikke-vestlige indvandrerkvinder i højere grad end kvinder af dansk oprindelse bliver holdt passive i Jobcenter Næstved efter ændringerne i ydelsesreglerne i 2016. Med afsæt i kritisk realisme – en tilgang der bruger teori til at forstå underliggende mekanismer, som ikke er direkte synlige – anvendes Michael Lipskys teori om street-level-bureaukrati og socialrådgiveres skøn (deres faglige råderum og vurderinger i mødet med borgeren). Specialet stiller to spørgsmål: Hvordan kan ledelsesniveauets strukturelle beslutninger efter regelændringerne forklare, at flere indvandrerkvinder holdes passive – set gennem Lipsky? Og hvordan kan socialrådgiveres brug af skøn bidrage til den samme udvikling – ligeledes forklaret med Lipsky? Metodisk bygger undersøgelsen på et kvalitativt vignettestudie med opdelt stikprøve, baseret på en praksiscase med to næsten ens borgere (en etnisk dansk kvinde og en ikke-vestlig indvandrerkvinde), begge uden arbejde. Derudover blev der gennemført fire kvalitative interviews i Jobcenter Næstved med to socialrådgivere og to ledere. Analysen har to dele: ledernes udsagn om strukturelle beslutninger og socialrådgivernes brug af skøn, belyst via vignetten og interviewene. Samlet peger specialet på, at socialrådgivernes brug af skøn kan have betydning for, at ikke-vestlige indvandrerkvinder i højere grad holdes passive. Ændringerne i ydelsesreglerne har øget presset for hurtig overgang til ordinær beskæftigelse, hvilket kan bidrage til mønstre som 'parkering' af mere komplekse sager (at sætte dem på standby med begrænset aktivering) og 'creaming' af etnisk danske kvinder (at prioritere de mest jobparate for hurtige resultater).

This thesis examines why, following the 2016 changes to benefit (subsidy) rules, non‑western immigrant women are more often kept passive in Jobcenter Næstved than women of Danish origin. The study adopts a critical realist approach, which uses theory to explore underlying mechanisms that are not directly observable, and draws on Michael Lipsky’s theory of street‑level bureaucracy and the use of discretion (room for professional judgment) by frontline social workers. It addresses two questions: How do management‑level structural decisions after the rule changes help explain why more immigrant women are kept passive—interpreted through Lipsky? And how might social workers’ use of discretion contribute to the same pattern—also explained with Lipsky? Methodologically, the study uses a qualitative split‑sample vignette design based on a practice case featuring two near‑identical profiles (an ethnic Danish woman and a non‑western immigrant woman), both unemployed. This was followed by four qualitative interviews in Jobcenter Næstved with two social workers and two managers. The analysis has two parts: leaders’ accounts of structural decisions and social workers’ use of discretion, informed by the vignette and interviews. Overall, the thesis finds that social workers’ discretion may play a role in why non‑western immigrant women are kept passive. The benefit rule changes increased pressure to move citizens quickly into regular employment, which can contribute to patterns of 'parking' more complex cases (placing them on hold with limited activation) and 'creaming' ethnic Danish women (prioritizing those most job‑ready to achieve quick results).

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter