Et kvalitativt casestudie af "Flere Skal Med" - Frontlinjemedarbejdernes oplevelser med implementeringen af et evidensbaseret og jobfokuseret initiativ målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Oversat titel
A qualitative case study examining the implementation of the "Flere Skal Med"-initiative
Forfattere
Hohlmann, Sascha ; Friis, Christina Lund
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-09-13
Antal sider
79
Abstract
De seneste år har der været stort fokus på aktiv arbejdsmarkedspolitik i Danmark, især for udsatte og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. I flere reformer kobles ledighed direkte til passivitet, og aktivering ses som løsningen. Det afspejler et politisk skifte fra at se ledighed som ufrivillig til i højere grad at betragte den som selvforskyldt. Denne afhandling undersøger Flere Skal Med, et igangværende initiativ, der skal hjælpe udsatte og langtidsmodtagere af kontanthjælp ind på arbejdsmarkedet. Vi bruger initiativet som en case, der repræsenterer en bredere tendens til at fremme job- og uddannelsesrettede tiltag. Vi spørger: Set fra socialfaglige perspektiver, hvilke forståelser og elementer kendetegner Flere Skal Med, og hvordan oplever frontlinjemedarbejdere i jobcentre (såkaldte street-level bureaukrater) implementeringen i praksis? Studiet er et kvalitativt casestudie. Vi har indsamlet dokumenter om initiativet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), observeret et kursusforløb for jobcentermedarbejdere knyttet til Flere Skal Med og gennemført otte interviews med socialrådgivere, en projektleder og en koordinator i to danske jobcentre. I analysen tolker vi materialet med flere teoretiske vinkler: især Carol Bacchis politikteori om, hvordan problemer konstrueres i politikudvikling, og Evelyn Brodkins perspektiver på street-level organisationer og frontlinjemedarbejderes måder at tilpasse regler og krav på. Disse suppleres af øvrige socialfaglige perspektiver. Vi finder, at Flere Skal Med fremstiller langtidsmodtagere af kontanthjælp som ressourcestærke og i stand til at få job, hvis de aktiveres af jobcentret, og derfor mødes de primært med arbejdsrettede indsatser. Det sker på trods af, at gruppen i lovgivningen er kendetegnet ved også at have sociale problemer ud over ledighed. Samtidig bygger initiativet på et udvalgt udsnit af evidensbaseret viden og en grundlæggende positiv forståelse af udsatte ledige, hvilket kan ses som et forsøg på at styre frontlinjearbejdet i en bestemt retning. Endelig viser vi, at de to jobcentre tolker og gennemfører initiativet forskelligt. Vi peger på forskelle i organisering, ledelsesstil, arbejdspres, ressourcer og medarbejdernes tilgang til borgerne som afgørende. Det skaber meget forskellige betingelser for at omsætte kursusviden og metoder fra Flere Skal Med i praksis.
Recent years have seen strong attention to active labour market policies in Denmark, especially for vulnerable and long-term unemployed recipients of social assistance. Several reforms link unemployment to passivity and present activation as the remedy. This reflects a political shift from viewing unemployment as involuntary to increasingly framing it as self-inflicted. This thesis examines Flere Skal Med, an ongoing initiative designed to help vulnerable, long-term recipients of social assistance into employment. We use it as a case that represents a wider turn toward job- and education-oriented measures. Our research question is: From social work perspectives, what understandings and elements characterise Flere Skal Med, and how do street-level bureaucrats—frontline jobcentre staff such as caseworkers—experience its implementation in practice? We conduct a qualitative case study. We collected documents about the initiative from the Danish Agency for Labour Market and Recruitment (STAR), observed a training programme for jobcentre employees linked to Flere Skal Med, and carried out eight interviews with social workers, a project manager and a coordinator in two Danish jobcentres. We analyse the material using several theoretical lenses: chiefly Carol Bacchi’s policy analysis of how problems are constructed in policy making, and Evelyn Brodkin’s perspectives on street-level organisations and how frontline workers adapt rules and demands; these are supplemented by other social work perspectives. We find that Flere Skal Med portrays long-term social assistance recipients as resourceful and able to obtain work if activated by the jobcentre, leading to primarily work-oriented measures. This is despite the fact that, in law, this group is defined as also having social problems alongside unemployment. The initiative also rests on a selective use of evidence-based knowledge and an optimistic view of vulnerable unemployed people, which we interpret as an attempt to steer frontline practice in a specific direction. Finally, the two jobcentres interpret and implement the initiative differently. We argue that differences in organisational setup, management approach, workload, resources and staff attitudes toward clients are key, creating very different conditions for putting course knowledge and methods from Flere Skal Med into practice.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord