Et kritisk diskursstudie af statsministerduellen 2019

A Critical Discourse Study of the primeminister duel 2019

Jakobsen, Magnus Koch

4. semester

Samfundsfag (cand.soc.), Kandidat

2020

2020-03-20

74

Specialet undersøger to transskriberede statsministerdueller mellem Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen fra valgkampen i 2019 for at afdække, hvordan deres sprogbrug former politiske positioner, køn og vælgerrettet kommunikation. Med Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse som hovedramme, suppleret af Poul Chilton og Christina Schäffners politiske diskursteori samt Judith Butler og Robin Lakoffs kønsdiskurs, analyseres især pronominer, ordvalg og rammesætning. Analysen viser, at Mette Frederiksen bruger pronominer som “vi”, “os” og “vores” til at skabe solidaritet, markere afstand til den siddende regering og understrege vælgernes frie valg, mens Lars Løkke Rasmussen bruger pronominer til at fremhæve egne holdninger, tage ansvar for regeringens politik og advare om konsekvenser ved en socialdemokratisk ledelse. I kønsperspektivet anvender Mette Frederiksen ikke stereotypisk feminine adjektiver; begge kandidater benytter neutrale adjektiver, dog oftere hos Lars Løkke Rasmussen. Hun anvender oftere adjektiver med negativ konnotation, mens han hælder mod en mere positiv diskurs. Leksikalt fremhæver Lars Løkke Rasmussen vælgernes perspektiv og sin holdning til modpartens politik, mens Mette Frederiksen fremstår ydmyg og lydhør. Eksemplerne tyder på mindre udtalte kønsmæssige magtforskelle end antaget i teorien, bl.a. når Mette Frederiksen afbryder, og når Lars Løkke Rasmussen beder om ordet. I den politiske diskurs identificeres tilfælde af misrepræsentation, sproglige undvigelser og benægtelser samt en tvangsmæssig dagsordensætning, hvor begge forsøger at legitimere egne projekter og delegitimere modparten. Samlet peger studiet på, at debatternes diskursive valg især tjener legitimerings- og delegitimeringsstrategier og rammesætning af vælgernes valg snarere end klart kønnet sprog.

This thesis analyzes two transcribed prime minister debates from Denmark’s 2019 election campaign between Lars Løkke Rasmussen and Mette Frederiksen to examine how their language constructs political positions, gender, and voter-oriented communication. Using Norman Fairclough’s Critical Discourse Analysis as the main framework, supplemented by Poul Chilton and Christina Schäffner’s political discourse theory and Judith Butler and Robin Lakoff’s work on gender discourse, the study focuses on pronouns, lexical choices, and framing. The analysis finds that Mette Frederiksen uses pronouns such as “we,” “us,” and “ours” to build solidarity, distance herself from the incumbent government, and foreground voters’ free choice, while Lars Løkke Rasmussen uses pronouns to foreground his own views, assume responsibility for government policy, and warn of the consequences of a Social Democratic premiership. In terms of gender discourse, Frederiksen does not use stereotypically feminine adjectives; both candidates use neutral adjectives, with Rasmussen doing so more often. Frederiksen more frequently uses adjectives with negative connotations, whereas Rasmussen tends toward a more positive discourse. Lexically, Rasmussen highlights voters’ concerns and his stance on his opponent’s policies, while Frederiksen adopts formulations that present her as humble and responsive. Examples indicate weaker gendered power asymmetries than theory suggests, including Frederiksen interrupting and Rasmussen at times asking permission to speak. In the political discourse, instances of misrepresentation, evasions, denials, and compelled agenda-setting are identified, as both seek to legitimize their own projects and delegitimize the opponent. Overall, the debates’ discursive choices primarily serve strategies of legitimation, delegitimation, and framing of voter choice rather than reflecting clear-cut gendered language patterns.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter