Et Kort Til Grænselandet - Foruden Det På Begge Sider - En Teoretisk Specialeafhandling Om Otto Kernbergs Borderline-Personlighedsorganisering I Relation til Personligheds(dys)funktion: En Teoretisk Specialeafhandling Om Otto Kernbergs Borderline-Personlighedsorganisering I Relation til Personligheds(dys)funktion
Oversat titel
A Map for The Borderline - Excluding Either Side - A Theoretical Thesis Regarding Otto Kernberg's Borderline-Personalityorganization in Relation to Personality(dys)function: A Theoretical Thesis Regarding Otto Kernberg's Borderline-Personalityorganization in Relation to Personality(dys)function
Forfatter
Schrøder, Philip Christian Boytang
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-05-30
Antal sider
68
Resumé
Dette speciale i seks kapitler gør begrebet "niveau af personlighedsfunktion" (LPF) i DSM-5-TR’s alternative model for personlighedsforstyrrelser (AMPD) mere konkret. LPF, som udgør Kriterium A, beskriver hvor godt en person forstår sig selv og andre, håndterer relationer og sætter og forfølger mål. For at nuancere og udfordre begrebet bruger specialet Otto Kernbergs objektrelationsteori og hans idé om borderline personlighedsorganisation (BPO). Målet er at bevare LPF-begrebet, justere det hvor det trænger, og vise hvad det betyder for diagnostik og behandling. Kapitel 1 introducerer centrale ideer om klassifikation og diagnose af personlighedsforstyrrelser (nosologi). Det forsvarer at bevare Kriterium A, samtidig med at der peges på behov for revision, og stiller spørgsmålet om, hvordan Kernbergs BPO kan udvide LPF. Kapitel 2 gennemgår den ofte omdiskuterede historie om personlighedsdiagnoser med fokus på „borderline“-begrebets udvikling og dets indførsel i DSM-III. Det vises, hvordan en tilbagevenden til kraepelinsk klassifikation genåbnede langvarige videnskabsteoretiske diskussioner, som stadig præger feltet. Kapitel 3 organiserer nuværende ståsteder i to heuristiske „hold“: ét omkring Kriterium A (funktion) og ét omkring Kriterium B (trækdomæner). Indvendinger mod at bevare Kriterium A præsenteres nøgternt. Kapitel 4 gennemgår Kernbergs teori og dens udviklingslogik og sammenligner BPO med LPF. Der er tydeligt teoretisk og empirisk overlap, men også vigtige forskelle i formål, klinisk brug, omfang og antagelser om psykologiske processer. Nogle BPO-begreber ser ud til at spænde over både Kriterium A og B. Kapitel 5 drøfter, hvordan forskellene kan håndteres, hvilke konsekvenser det har, samt specialets begrænsninger. Det argumenteres for, at en bred, kernbergsk ramme kan være vanskelig at indpasse i et diagnosesystem som DSM. En smallere mentaliseringstilgang (evnen til at forstå egne og andres mentale tilstande) kan passe bedre. Teori og data støtter en skelnen mellem trækdomæner og psykologiske processer, hvor intrapsykiske processer fremstår som det mest brugbare anker for teori, diagnostik og klinik. Ud fra dette synes Kriterium A at fange kernen i personlighedspatologi; dette harmonerer med ICD-11’s mindre vægt på maladaptive trækdomæner. Kriterium B kan have større behov for videreudvikling, og Cybernetic Big-5 Theory peges på som en mulig hjælp. Kapitel 6 opsummerer bidragene, sammenhængene og de overordnede konklusioner.
This six-chapter thesis clarifies what the Level of Personality Functioning (LPF) in DSM-5-TR’s Alternative Model of Personality Disorders (AMPD) means in practice. LPF, the focus of Criterion A, describes how well a person understands themselves and others, manages relationships, and sets and pursues goals. To enrich and critique this concept, the thesis draws on Otto Kernberg’s Object Relations Theory and his idea of Borderline Personality Organization (BPO). The aim is to retain LPF, refine it where needed, and show what this means for diagnosis and treatment. Chapter 1 introduces key ideas about how personality disorders are classified and diagnosed (nosology). It argues for keeping Criterion A while acknowledging the need for revisions, and asks how Kernberg’s BPO can broaden LPF. Chapter 2 traces the contested history of personality disorder diagnoses, focusing on the rise of the term “borderline” and its adoption in DSM-III. It shows how a return to Kraepelinian classification reopened long-standing philosophy-of-science debates that still shape the field. Chapter 3 groups current viewpoints into two heuristic “teams”: one centered on Criterion A (functioning) and the other on Criterion B (trait domains). It fairly presents objections to retaining Criterion A. Chapter 4 explains Kernberg’s theory and its developmental logic, then compares BPO with LPF. There is clear theoretical and empirical overlap, but also important differences in purpose, clinical use, scope, and assumptions about psychological processes. Some BPO concepts appear to span both Criterion A and Criterion B. Chapter 5 explores how these differences might be resolved, what that would imply, and the thesis’s limitations. It argues that a broad, Kernberg-like framework may not fit a diagnostic manual such as the DSM. A narrower mentalization approach (the capacity to understand one’s own and others’ mental states) may fit better. Theory and data support a distinction between trait domains and psychological processes, with intrapsychic processes serving as the most useful anchor for theory, diagnosis, and clinical work. On this view, Criterion A captures the core of personality pathology; this aligns with ICD-11’s reduced emphasis on maladaptive trait domains. Criterion B may need further development, and Cybernetic Big-5 Theory is suggested as one possible resource. Chapter 6 summarizes the contributions of each chapter, their connections, and the overall conclusions.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord