Et kønsperspektiv på hjemløshed: - en undersøgelse af det praktiske sociale arbejde på forsorgshjem med hjemløse mænd og kvinder
Forfattere
Sørensen, Sisse Hove ; Jensen, Lena Bisgaard Baandrup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2011
Afleveret
2011-10-03
Antal sider
121
Abstract
National forskning om hjemløshed fokuserer ofte på mænd. Det betyder mindre opmærksomhed på kvinder og få studier med et tydeligt kønsperspektiv. Samtidig findes der mere international forskning og praktisk viden fra fx arbejdet med stofmisbrugere, som peger på, at mænd og kvinder har forskellige kønnede behov. Da kvinder udgør en mindre del af den hjemløse befolkning, er der risiko for, at de overses i praksis. Formålet med projektet er at bidrage med viden om hjemløshed fra et kønsperspektiv. Vi undersøger, om socialarbejdere på to udvalgte herberger med kvindeafdelinger oplever kønsforskelle i hjemløses behov, og hvordan de tilrettelægger indsatser ud fra disse behov. Vi stiller to underspørgsmål: (1) om socialarbejdere identificerer behov, som de ikke handler på, og (2) om indsatserne kan karakteriseres som kønsdifferentierede eller ikke-kønsdifferentierede. Studiet er et multiple casestudie inspireret af Robert K. Yin. Empirien bygger på kvalitative metoder: seks semistrukturerede interviews med syv socialarbejdere fra de to herberger samt fem observationer på ét af herbergerne, hvor vi fulgte socialarbejdernes daglige arbejde med hjemløse mænd og kvinder. Teoretisk anvender vi en fænomenologisk (fokus på levet erfaring) og hermeneutisk (fortolkning) tilgang. Derudover bruger vi Erik Allardts behovsteori (en ramme for grundlæggende behov) og elementer fra feministiske perspektiver. Analysen viser, at socialarbejderne oplever både ligheder og kønsforskelle i uopfyldte behov hos hjemløse mænd og kvinder. Der er større opmærksomhed på kvinders kønsspecifikke behov end på mænds. Alle indsatser bygger på identificerede behov. Ved fælles behov iværksættes ikke-kønsdifferentierede indsatser, mens kønsspecifikke behov næsten altid besvares med kønsdifferentierede indsatser. Disse retter sig udelukkende mod kvinder, hvilket betyder, at der igangsættes flere kvindeorienterede end mandeorienterede indsatser, og at socialarbejderne er mere orienteret mod kvinder både i behovsidentifikation og målretning af indsatser.
National research on homelessness often focuses on men, which means less attention to women and few studies that use a clear gender perspective. At the same time, international research and practical knowledge from work with, for example, people with substance use issues suggest that men and women have different gendered needs. Because women make up a smaller share of the homeless population, there is a risk they are overlooked in practice. This project aims to add insight on homelessness from a gender perspective. We examine whether social workers at two selected shelters with women’s sections perceive gender differences in the needs of homeless people and how they design interventions based on these needs. We ask two sub-questions: (1) whether social workers identify needs they do not act on, and (2) whether their interventions can be described as gender-differentiated or non-gender-differentiated. The study uses a multiple case study approach inspired by Robert K. Yin. Empirically, it draws on qualitative methods: six semi-structured interviews with seven social workers from the two shelters, and five observations at one shelter where we followed social workers in their daily work with homeless men and women. The theoretical framework combines phenomenological (focus on lived experience) and hermeneutic (interpretation) approaches. We also use Erik Allardt’s need theory (a framework for basic needs) and elements from feminist perspectives. Our analysis finds that social workers perceive both similarities and gender differences in the unmet needs of homeless men and women. They show greater awareness of women’s gender-specific needs than men’s. All interventions are based on identified needs. When needs are shared, interventions are non-gender-differentiated; when needs are gender-specific, interventions are almost entirely gender-differentiated. These gender-differentiated interventions target only women, leading to more women-oriented than men-oriented measures and a stronger orientation toward women in both identifying needs and shaping interventions.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord