Et fag, der kalder på forandring. En empirisk undersøgelse af folkeskolelærernes virke i samspil med uddannelsespolitiske krav om forandring
Oversat titel
A field that demands change. An empirical study of Danish public school teachers' experience in a politically changeable work environment
Forfatter
Graungaard, Stine Nordahl
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-06-10
Antal sider
75
Abstract
Dette speciale undersøger, hvordan danske folkeskolelærere oplever deres professionelle virke i et felt præget af løbende uddannelsespolitiske reformer, fra 1990’erne og frem, herunder reformen i 2013 samt nyere tiltag om øget lokal autonomi og forenklede mål. Med et socialkonstruktivistisk udgangspunkt og Karl Weicks teori om meningsskabelse som analytisk ramme belyses, hvordan lærere fortolker og omsætter politiske krav i deres daglige praksis. Empirien består af semistrukturerede interviews med syv lærere med forskellig anciennitet, suppleret af fotoelicitering for at understøtte refleksion. Analysen peger på tre centrale temaer: strategier til at tilpasse sig forandringer, kollegiale fællesskabers betydning for holdninger til reformer og den oplevede grad af autonomi. Fundene viser, at erfarne lærere i højere grad trækker på etablerede professionelle identiteter for at skabe sammenhæng, mens mindre erfarne er mere sårbare over for tvetydighed og pres udefra. På tværs af interviewene udtrykker lærerne stærk forpligtelse over for eleverne, men også en spænding mellem politiske forventninger og egne værdier; mange oplever reformer som topstyrede tiltag, der indsnævrer den pædagogiske handlefrihed og skaber frustration. Specialet konkluderer, at læreres meningsskabelse af reformer er tæt forbundet med erfaring, identitet og støtte fra professionelle fællesskaber, og argumenterer for, at fremtidig politikimplementering bør inddrage lærere som medskabere af praksis frem for primært som modtagere af forandring.
This thesis examines how Danish public school teachers experience their professional roles in a field characterized by ongoing educational policy reforms from the 1990s onward, including the 2013 reform and more recent moves toward greater local autonomy and simplified curricula. Grounded in a social constructivist perspective and using Karl Weick’s sensemaking theory as the analytical lens, the study explores how teachers interpret and translate political demands into everyday practice. Empirical data were collected through semi-structured interviews with seven teachers of varying seniority, supported by photo elicitation to deepen reflection. The analysis identifies three core themes: strategies for adapting to change, the influence of collegial communities on attitudes toward reforms, and the perceived scope of autonomy in daily work. Findings indicate that experienced teachers draw on established professional identities to maintain coherence, while less experienced teachers are more vulnerable to ambiguity and external pressures. Across interviews, teachers express a strong commitment to students alongside tensions between political expectations and personal values; many perceive reforms as top-down initiatives that constrain pedagogical freedom and foster frustration. The thesis concludes that sensemaking of reforms is closely linked to teachers’ experience, identity, and professional support networks, and argues that future policy implementation should involve teachers as co-creators of educational practice rather than primarily as recipients of change.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord