"Et Fælles Projekt": - Forældres fortælling om inddragelsen i det angste barns kognitive terapi
Forfatter
Clasen, Line Engel
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2011
Afleveret
2011-08-01
Antal sider
103
Abstract
Angst i barndommen kan alvorligt påvirke barnets sociale trivsel og skolegang og kan fortsætte ind i voksenlivet. Der er derfor behov for effektiv behandling. Randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) viser, at kognitiv adfærdsterapi (CBT) til børn kan hjælpe, men resultaterne varierer. Teori og klinisk erfaring peger på, at forældreinvolvering kan styrke effekten, men RCT’er har ikke klart dokumenteret en ekstra gevinst. Dette speciale undersøger mulige mellemliggende faktorer ved at se på forældres oplevelser, når de er aktivt involveret i deres barns kognitive terapi. Problemformuleringen er: Hvordan oplever forældre at være involveret i deres angste barns kognitive terapi, og hvilke perspektiver giver deres erfaringer på betydningen af forældreinvolvering for barnets forandringsproces? Specialet anvender et kvalitativt, fænomenologisk og hermeneutisk inspireret design med triangulering af metoder: individuelle interviews med to forældrepar, en fokusgruppe med en forældre-terapigruppe, samt observationer af terapisessioner med aktiv forældreinvolvering. Data er indsamlet ved en universitetsklinik, der tilbyder et manualiseret kognitivt program for angste børn med høj grad af forældreinvolvering. En fortolkende fænomenologisk analyse (IPA) identificerede fire temaer i forældrenes oplevelser: betydningen af anerkendelse, gruppeterapiens dobbelte virkning, angstens forankring i familien, og håbets rolle i angstlidelsen. Diskussionen peger på, at forældreinvolvering og ændringer i familiens hverdag kan være vigtige for forandring hos både barn og forældre og kan støtte mere varige behandlingsresultater. Specialet vurderer også metodens styrker og begrænsninger, herunder validitet og reliabilitet, og beskriver tiltag som systematiske procedurer, transparens, triangulering og analytisk (frem for statistisk) generalisering. Klinisk foreslås det at inddrage begge forældre aktivt, bruge gruppeformat, tydeliggøre forældreroller og arbejde med håb som copingstrategi for at støtte en ressourceorienteret fortælling i familien.
Childhood anxiety can seriously affect social life and school performance and may persist into adulthood, so effective treatment is needed. Randomized controlled trials (RCTs) show that child-focused cognitive-behavioral therapy (CBT) can help, but outcomes vary. Theory and clinical experience suggest parent involvement could enhance results, yet RCTs have not clearly demonstrated added benefits. This thesis explores possible mediating factors by examining how parents experience being actively involved in their child’s cognitive therapy. The key questions are: How do parents experience involvement in their anxious child’s therapy, and what do their perspectives reveal about the significance of parent involvement for the child’s process of change? Using a qualitative, phenomenological and hermeneutic approach, the study triangulates methods: individual interviews with two parent pairs, a focus group with a parent therapy group, and observations of sessions with active parent involvement. Data were collected at a university clinic running a manualized CBT program for anxious children with high parent involvement. An interpretative phenomenological analysis (IPA) identified four themes in parents’ experiences: the importance of acknowledgement, the mixed effects of parent group therapy, the embedding of anxiety in family life, and the role of hope. The discussion suggests that parent involvement and changes in family routines may support change in both children and parents and help sustain treatment gains. The thesis also assesses methodological quality—validity and reliability—and describes steps to address limitations of qualitative research, including systematic procedures, transparency, method triangulation, and analytic (rather than statistical) generalization. Clinically, it proposes actively involving both parents, using group formats, clarifying parent roles, and cultivating hope to help families build resource-focused narratives about themselves.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]