ESTIMERING AF 1RM UD FRA VÆGT-/HASTIGHEDSFORHOLDET I TO STYRKETRÆNINGSØVELSER MED FRIE VÆGTE
Oversat titel
Using a Load-Velocity Relationship to Predict 1RM in Two Free-Weight Exercises
Forfatter
Kjeldgaard-Man, Andreas Uni
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-01-31
Antal sider
112
Resumé
Formålet var at undersøge, hvilke indirekte metoder (IDM) der mest præcist kan estimere one-repetition maximum (1RM – den tungeste vægt, man kan løfte én gang) i bænkpres og backsquat med frie vægte, ved at måle overensstemmelsen med en direkte 1RM-test. 26 raske voksne med mindst ét års erfaring i styrketræning med frie vægte (24,2±5,3 år; BMI 24,9±3,7 kg/m^2) gennemførte en direkte 1RM-test i både bænkpres og squat, hvor stangens hastighed blev registreret med en lineær encoder (Chronojump, Boscosystem). De udførte også et XRM-protokol: et sæt til udmattelse med 80% af deres 1RM i hver øvelse. Studiet vurderede 15 forskellige XRM-formler (beregner 1RM ud fra, hvor mange gentagelser man kan lave med en given vægt) og en belastnings-hastighedsbaseret metode (LVM, som estimerer 1RM ud fra, hvor hurtigt stangen bevæger sig). Overensstemmelsen med den direkte metode blev vurderet med Bland–Altman-analyse, en standardmetode til at se, hvor tæt to målemetoder stemmer. I modsætning til tidligere forskning blev både den excentriske og koncentriske fase registreret; kun LVM (ikke en kraft-hastighedsmetode, FVM) blev undersøgt; og alle løft var med frie vægte. Sammenlignet med den direkte test overvurderede LVM i gennemsnit 1RM: i squat 106,7 kg (±37,7) vs. 114,8 kg (±40,3), SEE=14,3 kg; i bænkpres 68,4 kg (±30,9) vs. 78,7 kg (±37,4), SEE=10,3 kg. Flere XRM-formler viste god overensstemmelse med den direkte metode: i bænkpres formler 3, 5, 6, 9, 10, 11, 13 og 15; i squat formler 1, 5, 7, 9, 10, 11 og 13. Øvrige formler, især formel 12, klarede sig dårligt. Dette ændrede sig ikke efter log-transformation af datasættet. Konklusion: LVM alene kan være utilstrækkelig til at estimere 1RM i bænkpres og backsquat med frie vægte. Hvis muligt anbefales det at kombinere LVM med en kraft-hastighedsmetode, som i tidligere forskning. Blandt XRM-metoderne klarede Lombardis formel (Formel 9; input: repetitionsvægt og gentagelser til udmattelse) sig bedst i bænkpres (Bland–Altman: μ=0,7 kg; bias=4,9 kg), og Mayhews formel (Formel 10) sig bedst i squat (μ=1,5 kg; bias=7,9 kg).
This study tested how accurately two indirect methods estimate one-repetition maximum (1RM—the heaviest weight you can lift once) in free-weight bench press and back squat, by comparing them with a direct 1RM test. Twenty-six healthy adults with at least one year of free-weight training (24.2±5.3 years; BMI 24.9±3.7 kg/m^2) completed a direct 1RM test in bench press and squat while bar velocity was recorded with a linear encoder (Chronojump, Boscosystem). They also performed an XRM protocol: one set to failure with 80% of their 1RM in each exercise. The study evaluated 15 repetitions-to-failure equations (XRM, which estimate 1RM from how many reps you can do with a given weight) and a load–velocity-based method (LVM, which estimates 1RM from how fast the bar moves). Agreement with the direct method was assessed using Bland–Altman analysis, a standard way to judge how closely two measurement methods agree. Unlike prior research, both eccentric and concentric phases were recorded; only LVM (not a force–velocity method, FVM) was tested; and all lifts used free weights. Compared with the direct test, the LVM overestimated 1RM on average: in squat 106,7 kg (±37,7) vs 114,8 kg (±40,3), SEE=14,3 kg; in bench press 68,4 kg (±30,9) vs 78,7 kg (±37,4), SEE=10,3 kg. Several XRM formulas showed good agreement with the direct method: in bench press formulas 3, 5, 6, 9, 10, 11, 13, and 15; in squat formulas 1, 5, 7, 9, 10, 11, and 13. Other formulas, especially formula 12, performed poorly. These findings were unchanged after log transformation. Conclusion: The load–velocity method alone may be insufficient to estimate 1RM in free-weight back squat and bench press. Where possible, combine LVM with a force–velocity method as in prior research. Among XRM options, Lombardi’s formula (Formula 9; inputs: repetition weight and repetitions to failure) performed best for bench press (Bland–Altman: μ=0,7 kg; bias=4,9 kg), and Mayhew’s formula (Formula 10) performed best for squat (μ=1,5 kg; bias=7,9 kg).
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord