Er vælgere egoister?: - En systematisk analyse af, i hvor høj grad danske vælgeres holdninger til velfærdsstaten er motiveret af egeninteresse.

Are Voters Egoists?: - A systematic analysis of to what extent Danish voters’ attitudes to the welfare state are motivated by self-interest.

Hedegaard Andersen, David

4. semester

Politik og Administration, Kandidat

2008

102

Mange antager, at vælgeres politiske holdninger især er drevet af snæver, kortsigtet egeninteresse. Alligevel mangler der systematiske analyser, der viser, hvor stærk den forklaring faktisk er. Denne speciales ambition er at udfylde hullet og som den første systematisk undersøge, i hvilken grad danske vælgeres holdninger til velfærdsstaten er motiveret af kortsigtet egeninteresse. Vi analyserer variationer over tid, på tværs af politikområder og på individniveau. Studiet bygger på kvantitative metoder og danske spørgeskemaer i både tværsnit og panel, primært fra Danish Election Study 2005, og bruger bl.a. logistisk regression (en statistisk metode til at analysere sammenhænge). Fordi velfærdsholdninger er sammensatte, opdeler vi analysen i et generelt og et specifikt niveau, med almindelige baggrundsvariable som køn, alder og børn i hjemmet. Over tid ser vi enkelte tegn på egeninteresse, men ikke som gennemgående mønster. For eksempel faldt den generelle opbakning til flere skattelettelser fra 2001 til 2005, muligvis i kølvandet på skattelettelserne i 2004, og i 2005 var opbakningen til velfærdsstaten meget høj. Samtidig svinger holdninger til skat og velfærd betydeligt fra år til år, og dagsordenen domineres af socioøkonomiske og værdibaserede spørgsmål. Det peger mod, at vælgere i høj grad er diskurs- og problemafhængige. På tværs af politikområder finder vi ikke egeninteresse, men snarere en logik om passendehed: bred enighed om, at visse områder fortjener højere prioritet. Mønsteret er, at nogle grupper opfattes som mere „fortjente“ til offentlig støtte: øverst de ældre og syge, derefter børn og unge, derefter arbejdsløse og til sidst kontanthjælpsmodtagere. Variationerne synes drevet af oplevet retfærdighed og identifikation med grupper – en skelnen mellem „dem“ og „os“. På individniveau undersøger vi områder, hvor egeninteresse mest sandsynligt ville vise sig (sociale ydelser og service). På det generelle niveau differentierer over 85 procent af dem med husstandsindkomst under 700.000 DKK ikke markant i deres velfærdsholdninger; først over 900.000 DKK ser vi tydeligere tegn på egeninteresse. I specifikke spørgsmål om de ældre finder vi kun få tegn på kortsigtet egeninteresse (fx lavere støtte blandt 18-29-årige til flere midler til plejehjem og folkepension). Her forklares mønstrene bedst af et generationsperspektiv, hvor 1968-generationen fremstår mest velfærdsorienteret. I spørgsmål om børn og unge ses de tydeligste tegn på egeninteresse: berørte grupper prioriterer dagtilbud og uddannelse højt, om end resultaterne også kan tolkes som omsorgsværdier. For arbejdsløshedsydelser finder vi ikke klar egeninteresse blandt arbejdsløse; i stedet optræder en kløft mellem selvstændige og højere funktionærer på den ene side og arbejdere og lavere funktionærer på den anden, forbundet med den oplevede risiko for arbejdsløshed. Samlet peger resultaterne på, at værdier, normer og retfærdighed i langt højere grad end kortsigtet egeninteresse forklarer vælgeres holdninger til velfærdsstaten. Vælgerne orienterer sig dermed mere efter en logik om passendehed end efter en konsekvenslogik.

Many people assume that voters’ political attitudes are driven by narrow, short‑term self‑interest. Yet systematic evidence on how strong that explanation is remains scarce. This thesis aims to fill that gap and, to our knowledge, offers the first systematic analysis of how much Danish voters’ attitudes toward the welfare state are motivated by short‑term self‑interest. We examine variation over time, across policy areas, and at the individual level. Using quantitative methods and Danish survey data in both cross‑sectional and panel designs—primarily the Danish Election Study 2005—we apply simple statistics and logistic regression (a method for analyzing relationships). Because welfare attitudes are multidimensional, we analyze both general and specific questions, with common background variables such as gender, age, and children at home. Over time, we see some signs of self‑interest but not a consistent pattern. For example, general support for more tax cuts fell from 2001 to 2005, possibly linked to the 2004 tax cut, and support for the welfare state was very high in 2005. However, attitudes toward tax and welfare fluctuate substantially year to year, and the public agenda is dominated by socio‑economic and value‑based issues. This suggests voters are shaped by discourse and perceived problems. Across policy areas, we do not find self‑interest; instead, a logic of appropriateness appears—broad agreement that certain areas deserve higher priority. There is a clear deservingness pattern: the elderly and the sick are prioritized most, then children and young people, then the unemployed, and finally social assistance recipients. These differences seem driven by perceived fairness and identification with groups—a distinction between “them” and “us.” At the individual level, we focus on areas where self‑interest is most likely (social services and benefits). At the general level, over 85 percent of those with household incomes below 700,000 DKK do not notably differentiate in their welfare attitudes; clearer signs of self‑interest appear only above 900,000 DKK. In specific questions about older people, we find few short‑term self‑interest effects (e.g., lower support among 18–29‑year‑olds for more funding for nursing homes and pensions); overall, a generational perspective fits better, with the 1968 generation most welfare‑oriented. In questions about children and young people, the clearest self‑interest appears: directly affected groups prioritize daycare and education, though these results can also reflect care values. For unemployment benefits, we do not find clear self‑interest among unemployed respondents; instead, we see a cleavage between the self‑employed and higher non‑manual employees versus workers and lower non‑manual employees, linked to perceived risk of unemployment. Overall, our findings show that values, norms, and fairness explain voters’ welfare attitudes far more than short‑term self‑interest. Voters follow a logic of appropriateness rather than a logic of consequentiality.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Vælgerstudier ; Velfærds(stats) studier ; Election studies ; Welfare (state) studies

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter