Er mor virkelig den bedste i verden?: Et studie af betydningen af samvær mellem anbragte børn og biologiske forældre
Forfattere
Nielsen, Katrine Bredal ; Hansen, Rikke Mathilde Ørtoft
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-05-29
Antal sider
87
Abstract
Specialet undersøger, hvilken betydning samvær (besøg/kontakt) mellem anbragte børn og deres biologiske forældre har for arbejdet med plejebørn, og hvordan relationen påvirker børns udvikling. Vi spørger også, hvordan fagfolk bedst kan støtte relationen, så barnets udvikling fremmes. Undersøgelsen bygger på udviklingspsykologi (viden om, hvordan børn udvikler sig følelsesmæssigt og socialt) og eksisterende empiriske studier. For at gøre pointerne konkrete inddrager vi en case om en pige opvokset i en plejefamilie samt andet kvalitativt materiale. I Håndbog om Barnets Reform (2011) blev der foreslået ændringer i anbringelse og samvær for at forbedre vilkårene for plejebørn. Intentionerne er gode, men lovgivningen ser ud til at bygge på en antagelse om, at kontakt til de biologiske forældre som udgangspunkt skal prioriteres højt. Det stemmer ikke fuldt ud med forskningsbaseret psykologisk og udviklingsmæssig viden. Vi konkluderer, at kvaliteten af samværet afhænger af barnets tilknytning (den følelsesmæssige binding) til de biologiske forældre. Vi foreslår, at der etableres træning i forbindelse med samvær, da sådan en indsats kan styrke relationen mellem plejebarnet og de biologiske forældre. Det kan give barnet bedre muligheder for positiv identitetsudvikling, øget selvforståelse og selvværd samt en bedre forståelse af, hvorfor det er anbragt. Arbejdet med anbringelsessager er ofte følelsesmæssigt krævende og stressende. Vi ser, at socialrådgivere i Danmark ofte arbejder alene med disse sager, og at der er mange stærke følelser på spil. Der ser ud til at mangle faste procedurer for at vurdere og planlægge samvær mellem plejebarn og biologiske forældre, hvilket kan øge risikoen for fejlskøn. Vi anbefaler, at kommunerne organiserer videndeling og udvikler fælles retningslinjer for anbringelse og samvær. Området er komplekst, og det er vanskeligt at give entydige svar. Der er behov for mere forskning, da mange aspekter fortsat er uudforskede.
This thesis examines what contact (visits) between fostered children and their birth parents means for foster care practice, and how the parent–child relationship shapes children’s development. We also ask how professionals can best support this relationship to promote positive development. Our analysis draws on developmental psychology (how children grow emotionally and socially) and existing empirical studies. To make key points concrete, we include a case about a girl raised in a foster family and additional qualitative material. In Denmark’s Handbook on the Child Reform (2011), changes to placements and visitation were proposed to improve conditions for foster children. The intentions are good, but the legislation appears to assume that contact with birth parents should generally be highly prioritized. This does not fully align with research-based psychological and developmental knowledge. We conclude that the quality of contact depends on the child’s attachment (the emotional bond) to their birth parents. We suggest establishing training linked to visits, as such an intervention could strengthen the relationship between the foster child and the birth parents. This may support the child’s identity and self-understanding, raise self-esteem, and help them understand why they were placed out of home. Work on placement cases is often emotionally demanding and stressful. In Denmark, social workers often handle these cases alone, and strong feelings are involved. There appear to be no consistent procedures for assessing and planning contact between foster children and their birth parents, creating a risk of flawed decisions. We recommend that local authorities facilitate knowledge sharing and develop shared guidelines for placements and visitation. The field is highly complex, clear-cut answers are difficult, and further research is needed to explore the many unresolved issues.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]