Er jeg inde eller ude?: - En affektteoretisk undersøgelse af, hvordan ubehag former in- og eksklusionsprocesser under studerendes gruppedannelser på Aalborg Universitet København
Oversat titel
Am I in or out?: Am I in or out? - An affect-theoretical study of how discomfort forms processes of inclusion and exclusion during students' group formation at Aalborg University Copenhagen
Forfattere
Elverdam, Siri ; Birkedal, Lotte Røtting
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-30
Antal sider
78
Resumé
Specialet undersøger, hvordan ubehag opstår og bevæger sig, når kandidatstuderende på Aalborg Universitet København danner PBL-grupper (problem-baseret læring). Det sker med et poststrukturalistisk blik på, hvordan sprog, normer og praksisser former hverdagen, og med Sara Ahmeds affektteori, som handler om, hvordan følelser cirkulerer mellem mennesker og fæstner sig til personer og situationer. På baggrund af observationer og interviews med studerende og undervisere analyserer specialet, hvordan ubehag hænger sammen med følelser som frygt, afsky og skam, og hvordan dominerende diskurser sætter rammerne for de studerendes handlemuligheder for inklusion og eksklusion i gruppedannelsen. Analysen peger på, at studerende ofte søger sammen med ligesindede. Det kan skabe et tydeligt os og dem, hvor dem, der passer dårligt ind, positioneres som misfit og bliver gjort til problemet. For de berørte kan gruppedannelse derfor føles som et spørgsmål om social overlevelse. Samtidig forhandles ansvaret for inklusion mellem to modstridende diskurser: en inklusionsdiskurs forankret i universitetets PBL-principper, som producerer en opfattelse af institutionen som inkluderende, og en voksendiskurs, som positionerer de studerende som voksne, ansvarlige for egen læring og frie til selv at vælge gruppe. Det er svært at leve op til begge diskurser på én gang. Når det ikke lykkes, opstår ubehag, og både den, der ekskluderer, og den, der ekskluderes, kan føle skam over ikke at leve op til idealet om den gode studerende. Specialet diskuterer, om institutionen indirekte støtter de inkluderede ved ikke at støtte de ekskluderede, og om underviseren bør påtage sig en killjoy-rolle, når grupper dannes. Konklusionen er, at ubehag cirkulerer i gruppedannelsen og former, hvordan studerende orienterer sig mod og væk fra hinanden: som frygt for ikke at blive valgt, afsky over for dem, der ikke passer ind, og skam hos både ekskluderende og ekskluderede. De studerendes mulighedsrum formes især af inklusionsdiskursen og voksendiskursen. Derfor bliver gruppedannelsen et ubehageligt rum, hvor man både forventes at inkludere andre, blive inkluderet og samtidig sikre egne faglige resultater og social overlevelse.
This thesis examines how discomfort arises and circulates when master’s students at Aalborg University Copenhagen form PBL groups (problem-based learning). It adopts a poststructuralist perspective on how language, norms, and practices shape everyday life, and uses Sara Ahmed’s affect theory to understand how feelings move between people and attach to persons and situations. Based on observations and interviews with students and teachers, the thesis analyzes how discomfort accompanies emotions such as fear, disgust, and shame, and how dominant discourses set the boundaries of students’ possibilities for inclusion and exclusion during group formation. The analysis shows that students often seek out like-minded peers. This can create a clear us and them, where those who do not fit are positioned as misfits and made into the problem. For those involved, group formation can therefore feel like a matter of social survival. At the same time, responsibility for inclusion is negotiated between two conflicting discourses: an inclusion discourse rooted in the university’s PBL principles, which produces an understanding of the institution as inclusive, and an adult discourse that positions students as adults responsible for their own learning and free to choose their group. It is difficult to fulfill both at once. When this fails, discomfort arises, and both those who exclude and those who are excluded may feel shame for not living up to the inclusion ideal of the good student. The thesis discusses whether the institution indirectly supports the included by not supporting the excluded, and whether the teacher should take on a killjoy role when groups are formed. It concludes that discomfort circulates in group formation and shapes how students orient toward and away from one another: as fear of not being chosen, disgust toward those who do not fit, and shame among both excluders and excluded. Students’ possibility space is especially shaped by the inclusion discourse and the adult discourse. Group formation thus becomes an uncomfortable space in which students are expected to include others, be included themselves, and at the same time safeguard their academic results and social survival.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord
Gruppedannelse ; Inklusion ; Eksklusion ; Ubehag ; Diskurs ; Affekt ; Følelser ; Mulighedsrum ; PBL ; Positionering ; Studerende
