'Er det ikke bare noget, de andre tager sig af i sproggruppen om mandagen?' - Et kvalitativt interviewstudie af det fagprofessionelle arbejde med børns sprogvanskeligheder og mistrivsel i PPR

'Isn't it just something the language group takes care of on Mondays?': A qualitative interview study exploring the experiences of professionals working with children with language, socioemotional and behavioral difficulties

Simonsen, Josephine Rossé Herrig

4. semester

Psykologi, Kandidat

2023

2023-05-31

83

Baggrund: Omtrent to børn i hver skoleklasse har vedvarende sprogvanskeligheder og kan få diagnosen udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD) i ICD-11. Disse børn kan have vanskeligheder inden for sprog og kognition og har cirka dobbelt så stor risiko for klinisk betydende sociale, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer sammenlignet med jævnaldrende. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) hjælper, hvis barnets vanskeligheder kræver vurdering eller særlig støtte. Formål: Der vides kun lidt om, hvordan fagpersoner i PPR ser på børn med sproglige, socioemotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. Formålet er at undersøge, om PPR-psykologer og logopæder oplever, at børn med sprogvanskeligheder også har socioemotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder, og hvordan de arbejder med disse udfordringer. Metode: Fem semistrukturerede interviews med psykologer og logopæder i PPR. Intervierne blev analyseret ud fra en kritisk realistisk tilgang med refleksiv tematisk analyse, hvilket førte til tre overordnede temaer. Resultater: A) Børn med sprogvanskeligheder har ofte svage sociale og faglige færdigheder, og fordi der mangler viden om DLD blandt fagpersoner, er der risiko for, at sprogvanskeligheder ikke bliver genkendt. Det kan føre til sociale, emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. B) Fagpersoner udtrykker bekymringer om samarbejdet med forældre, blandt andet når forældrene selv har sproglige vanskeligheder eller lav socioøkonomisk status. Samarbejdet hæmmes, når professionelle tilskriver DLD miljømæssige årsager. C) Når barnet har vanskeligheder på tværs af områder, er en tværfaglig indsats vigtig, men den forudsætter, at PPR er organiseret, så samarbejde er muligt. Manglende kendskab til hinandens kompetencer og en hierarkisk forståelse af faggrupperne svækker den fælles forståelse af barnets vanskeligheder. Diskussion: Fundene blev drøftet med Edwards’ begreb om relationel handlekraft samt i lyset af afhandlingens teoretiske ramme: Vygotskijs sociokulturelle teori og Tomasellos brugsbaserede teori. Konklusion og implikationer: Sprogvanskeligheder kan føre til socioemotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. Fagpersoners viden om DLD, deres relationelle samarbejde og PPR-enhedens organisering påvirker, hvordan de arbejder med barnets vanskeligheder. Fundene understreger vigtigheden af at udbrede viden om DLD for at forbedre tidlig identifikation af sprogvanskeligheder og forebygge senere socioemotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder.

Background: About two children in every school class have persistent language difficulties and can be diagnosed with developmental language disorder (DLD) under ICD-11. These children may struggle across language and cognitive domains and are roughly twice as likely to show clinically significant social, emotional, and behavioral symptoms compared with their peers. In Denmark, Educational Psychological Counseling (PPR) provides assessment and special support when needed. Aims: Little is known about how PPR professionals view children with language, socioemotional, and behavioral difficulties. This study examines whether PPR psychologists and speech-language therapists see socioemotional and behavioral difficulties in children with language problems, and how they approach these challenges. Methods: Five semi-structured interviews were conducted with PPR psychologists and speech-language therapists. From a critical realist perspective, the interviews were analyzed using reflexive thematic analysis, producing three themes. Results: A) Children with language difficulties often have poor social and academic skills, and because professionals lack knowledge about DLD, language problems may go unrecognized, which can lead to social, emotional, and behavioral difficulties. B) Professionals report concerns about collaborating with parents, especially when parents have language difficulties or a lower socioeconomic status. Collaboration is hindered when professionals attribute DLD to environmental causes. C) When a child has difficulties in both domains, an interdisciplinary approach is important, but it depends on PPR being organized to enable collaboration. Limited awareness of each other’s expertise and hierarchical views between professions undermine a shared understanding of the child’s difficulties. Discussion: The findings were discussed using Edwards’ concept of relational agency and the thesis’s theoretical framework of Vygotsky’s sociocultural theory and Tomasello’s usage-based theory. Conclusions and implications: Language difficulties can lead to socioemotional and behavioral difficulties. Professionals’ knowledge of DLD, their relational ways of working, and the organization of the PPR unit shape how they address the child’s difficulties. The findings underline the importance of spreading knowledge about DLD to improve early identification of language difficulties and prevent later socioemotional and behavioral problems.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter