En vandrer i Danmark - en undersøgelse af folkloristen Evald Tang Kristensens metodiske bidrag til folkloristikken i Danmark.
Oversat titel
A wanderer in Denmark - a study of the folklorist Evald Tang Kristensen's methodical contribution to folklorism in Denmark.
Forfatter
Christensen, Casper Brogaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Antal sider
57
Resumé
Specialet undersøger, hvilke metodiske bidrag folkloristen Evald Tang Kristensen (1843-1929) ydede til dansk folkloristiks feltarbejde. Med en hermeneutisk-historiografisk tilgang placeres hans praksis i 1800-tallets europæiske nationalromantiske kontekst og den danske faglige institutionalisering, bl.a. i lyset af samarbejder med Svend Grundtvig, H. F. Feilberg og Axel Olrik. Analysen fremhæver, at Tang Kristensen, som oftest er blevet husket for sine samlinger, udviklede for sin tid nyskabende arbejdsformer: langvarige ophold blandt meddelerne, systematisk brug af deres netværk til at finde nye fortællere, og konsekvent nedskrivning under selve fremlæggelsen ved hjælp af egen stenografi. Han dokumenterede meddeleres livsvilkår og den sociale kontekst og opbyggede et netværk på 6000–7000 informanter samt et omfattende korpus på ca. 24.000 håndskrevne sider. Over en mere end 60 år lang karriere bevægede han sig gradvist fra en romantisk-antikvarisk forståelse mod en stærkere etnografisk opmærksomhed, uden helt at bryde med samtidens hovedstrøm. Specialet konkluderer, at hans indsats satte en høj kvalitativ standard for feltarbejde og dokumentation i dansk folkloristik, selv om hans metodiske erfaringer kun langsomt blev anerkendt i samtiden.
This thesis investigates the methodological contributions made by the Danish folklorist Evald Tang Kristensen (1843–1929) to fieldwork in folkloristics. Using a hermeneutic historiographic approach, it situates his practice within the nineteenth-century European search for national identity and the institutionalization of folkloristics in Denmark, including his relations with Svend Grundtvig, H. F. Feilberg, and Axel Olrik. The analysis shows that, although long celebrated primarily as a collector, Tang Kristensen developed practices that were innovative for his time: extended stays with informants, systematic use of their networks to locate new narrators, and verbatim writing during performances using his own shorthand. He recorded informants’ biographies and living conditions, built a network of 6,000–7,000 contributors, and created an archive of about 24,000 handwritten pages. Over more than six decades, he gradually shifted from a romantic antiquarian orientation toward a stronger ethnographic focus without fully abandoning contemporary paradigms. The thesis concludes that his work set a high standard for fieldwork and documentation in Danish folkloristics, even if his methodological insights gained recognition only slowly among contemporaries.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]