En undersøgelse af Statsforvaltningens praksis - barnets bedste

The best interest of the child

Kofoed, Marianne

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2016

2016-11-14

94

Specialet undersøger, hvordan Statsforvaltningen i skilsmissesager praktiserer barnets bedste med særligt fokus på børnesamtalen, barnets perspektiv og medarbejdernes faglige dømmekraft. Afhandlingen tager afsæt i forældreansvarslovens krav om inddragelse og bygger på kvalitative metoder: et fokusgruppeinterview, analyser af to børnesager (Pia og Dan) samt et individuelt interview med en 11-årig. Undersøgelsen viser, at børn typisk inddrages med samtale, når forældrene ikke kan forliges, fordi barnets perspektiv kan bruges til at flytte fokus fra konflikten til barnets behov; den fortrolige viden, som opnås i samtalen, får stor betydning for det efterfølgende forligsarbejde og er til gavn for barnet. Omvendt inddrages børn som hovedregel ikke, når forældre kan indgå aftale, idet aftalen antages at være i barnets bedste; her svækkes barnets perspektiv, fordi den viden, en børnesamtale kunne give, mangler. Denne praksis om at undlade inddragelse udgør den største del af sagerne og fremstår som en generel regel frem for en undtagelse. På det grundlag konkluderer specialet, at barnets bedste ikke reelt kan repræsenteres i sager, hvor barnet ikke inddrages og får mulighed for at udtrykke sine synspunkter i overensstemmelse med alder og modenhed.

This thesis examines how the Danish State Administration (Statsforvaltningen) operationalizes the best interests of the child in divorce cases, with a focus on child interviews, the child’s perspective, and practitioners’ professional judgment. Anchored in the Parental Responsibility Act’s requirement to involve the child, the study uses qualitative methods: a focus group interview, analyses of two child cases (Pia and Dan), and an individual interview with an 11-year-old. The investigation finds that children are typically interviewed when parental reconciliation is not possible, so that the child’s perspective can help shift attention from parental conflict to the child’s needs; confidential insights gained through the interview play an important role in subsequent conciliation efforts and benefit the child. In contrast, when parents reach agreement, children are generally not interviewed, based on the assumption that the agreement serves the child’s best interests; the absence of interview weakens the child’s perspective by removing information that could otherwise inform decisions. This practice of non-inclusion accounts for the majority of cases and appears to function as a rule rather than an exception. On this basis, the thesis concludes that the child’s best interests cannot be meaningfully represented in cases where the child is not involved and given the opportunity to express their views, with due regard to age and maturity.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Barnets bedste ; Inddragelse ; Barnets perspektiv ; Anerkendelse ; Dømmekraft ; Statsforvaltningen

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter