En undersøgelse af begrebet: Friluftsliv: Med udgangspunkt i Arne Næss og dybdeøkologi
Oversat titel
An investigation of the concept of "Friluftsliv"
Forfatter
Gade, Johanne Marie
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-04-04
Antal sider
74
Resumé
Dette projekt undersøger det skandinaviske begreb friluftsliv og sætter det i dialog med Arne Næss’ dybdeøkologi. Med udgangspunkt i en begrebsafklaring af intrinsisk og ekstrinsisk værdi samt af antropo-, bio- og økocentrisme gennemføres en litteraturbaseret analyse af friluftslivets historie, betydning og aktuelle udvikling med særligt fokus på Ole Høiris, Nils Faarlund og Hans Gelter, og en nærlæsning af Næss’ Ecology, Community and Lifestyle. Projektets forskningsspørgsmål er, hvordan dybdeøkologi kan forstås i et bredere perspektiv ved hjælp af kendetegn og fortolkninger fra friluftslivet. Analysen peger på, at friluftsliv historisk udspringer som en reaktion på industrialiseringens fremmedgørelse, men i dag ofte præges af teknologisering, kommercialisering og sportificering, der gør naturen til middel og tillægger den overvejende ekstrinsisk værdi. I forlængelse af Faarlund og Gelter fremhæves et “genuint” friluftsliv, der handler om at være i naturen, sanse slægtskabet med den mere-end-menneskelige verden og anerkende naturens intrinsiske værdi. På den baggrund identificeres fem bærende kendetegn: afstandtagen fra den moderne teknologiske livsform, oplevelsen af natur som “hjem” forankret i vores evolution, et åndeligt/sublimt aspekt, identitetsudvikling og en økocentrisk forståelse af naturens egenværdi. Læsningen af Næss viser, at dybdeøkologi gennem selvrealisering søger et skifte fra egocentrisme/antropocentrisme mod økocentrisme, og at friluftsliv kan fungere som praksisnær vej til denne forbindelse. Samlet argumenteres der for, at dybdeøkologi og friluftsliv kan forstås som beslægtede former for økocentrisme, der udvider moralsk hensyn til hele økosfæren.
This thesis investigates the Scandinavian concept of friluftsliv and places it in dialogue with Arne Næss’s Deep Ecology. Starting from a clarification of intrinsic versus extrinsic value and of anthropocentrism, biocentrism and ecocentrism, it conducts a literature-based analysis of the history, meanings and current trajectories of friluftsliv—drawing on Ole Høiris, Nils Faarlund and Hans Gelter—and a close reading of Næss’s Ecology, Community and Lifestyle. The guiding research question is how Deep Ecology can be understood more broadly through the hallmarks and interpretations of friluftsliv. The analysis suggests that friluftsliv emerged as a response to the alienation of industrialization but is today often shaped by technologization, commercialization and sportification that instrumentalize nature and emphasize its extrinsic value. In line with Faarlund and Gelter, the study highlights a “genuine” friluftsliv centered on being in nature, sensing our kinship with the more-than-human world, and recognizing nature’s intrinsic value. On this basis, it identifies five pillars: dissociation from the modern technological lifestyle; the experience of nature as “home” rooted in our evolution; a spiritual/sublime dimension; identity development; and an ecocentric understanding of nature’s own worth. Reading Næss shows that Deep Ecology, via self-realization, seeks a shift from ego-/anthropocentrism toward ecocentrism, and that friluftsliv can serve as a practical pathway to such connection. Overall, the thesis argues that Deep Ecology and friluftsliv can be understood as kindred forms of ecocentrism that extend moral consideration to the entire ecosphere.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord