"En Skidegod Mor" - En kritisk diskurspsykologisk undersøgelse af danske kvinders konstruktion og forhandling af moderskabsideologier
Oversat titel
"A Damn Good Mother" - A critical discursive psychological study of Danish women's construction and negotiation of motherhood ideologies
Forfattere
Ravn, Maria ; Høgh, Emilia Chenwei Kruse
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-05-30
Antal sider
117
Resumé
Moderskab bliver ofte forstået som en personlig erfaring, men det formes også af kulturelle normer og hverdagens samspil. Dette speciale undersøger, hvordan danske kvinder omkring 30 år – både mødre og kvinder, der frivilligt har fravalgt børn – taler om, skaber og forhandler betydningen af moderskab i dag. Vi anvender en kritisk diskurspsykologisk tilgang, der kombinerer poststrukturalistisk diskursanalyse og diskurspsykologi, og som undersøger, hvordan sprog skaber betydninger, identiteter og relationer til normer og magt. Tilgangen er forankret i kulturpsykologi og socialkonstruktivisme, hvor psykologiske processer forstås som formet af kultur og sociale interaktioner. Data stammer fra dyadiske interviews med to venindepar: to mødre og to frivilligt barnløse kvinder. At interviewe venner sammen giver indblik i, hvordan fælles betydninger opstår i samtalen. Vi ser efter fortolkningsrepertoirer (almindelige fortællinger og ordvalg, man trækker på), ideologiske dilemmaer (spændinger mellem konkurrerende hverdagsforståelser) og subjektpositioner (de roller man indtager i talen). Analysen identificerer fire gennemgående fortolkningsrepertoirer: Naturligt moderskab (moderskab som instinkt eller biologi), Godt moderskab (moralske standarder og at gøre det “rigtigt”), At gøre moderskab (det praktiske og følelsesmæssige arbejde) og Kvindelighed (hvordan moderskab relaterer sig til at være kvinde). Disse repertoirer både afspejler og former dominerende forestillinger om femininitet, omsorg samt de moralske og følelsesmæssige krav til mødre. Resultaterne viser, at moderskab ikke blot er en individuel følelse, men et diskursivt skabt fænomen, der hele tiden bliver til og forhandles i bestemte sociale og historiske kontekster. Kvinder navigerer her mellem kollektive normer og personlige valg. Specialet bidrager med nuanceret indsigt i moderskab i en nutidig dansk sammenhæng og viser metodisk, hvordan kombinationen af dyadiske interviews og kritisk diskurspsykologi kan indfange identitetsarbejdets kollektive og situerede karakter. Indsigterne kan kvalificere bredere samfundsdebatter om kønnede forventninger, familieliv og de kulturelle vilkår, der præger kvinders liv og valg.
Motherhood is often treated as a personal experience, yet it is also shaped by cultural norms and everyday interactions. This thesis explores how Danish women around age 30—both mothers and women who have chosen not to have children—talk about, construct, and negotiate what motherhood means today. We use a critical discursive psychology approach, which combines poststructuralist discourse analysis and discursive psychology to examine how language creates meanings, identities, and relationships to norms and power. The study is grounded in cultural psychology and social constructionism, which view psychological processes as shaped by culture and social interaction. Data come from dyadic interviews with two pairs of close friends: two mothers and two voluntarily childfree women. Interviewing friends together lets us hear how shared meanings are built in conversation. We look for interpretative repertoires (common storylines and vocabularies people draw on), ideological dilemmas (tensions between competing common-sense ideas), and subject positions (the roles people take up in talk). The analysis identifies four recurring repertoires: Natural Motherhood (mothering as instinct or biology), Good Motherhood (moral standards and “doing it right”), Doing Motherhood (the practical and emotional work), and Womanhood (how motherhood relates to being a woman). These repertoires both reflect and shape dominant ideas about femininity, care, and the moral and emotional demands placed on mothers. The findings show that motherhood is not only an individual feeling but a discursively produced phenomenon, continually made and remade in specific social and historical contexts. Women navigate tensions between collective norms and personal choice across this terrain. The thesis offers nuanced insight into motherhood in a contemporary Danish context and, methodologically, shows how combining dyadic interviews with critical discursive psychology can capture the collective and situated nature of identity work. These insights can inform broader discussions about gendered expectations, family life, and the cultural conditions that shape women’s lives and choices.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
