En reklameanalyse i et formidlingsetisk perspektiv
Forfatter
Mortensen, Christine Marie Kring
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-06-02
Antal sider
64
Resumé
Dette speciale undersøger, hvor langt en afsender kan gå for at påvirke og overbevise en modtager – om alle midler er tilladte – belyst gennem Nygarts busreklame i Københavnsområdet med en topløs kvindekrop og teksten "nye bryster", der promoverer plastikkirurgi. Formålet er både at analysere reklamens virkemidler og at belyse modtageres opfattelser. Undersøgelsen kombinerer en semiotisk analyse og en formidlingsetisk redelighedsvurdering med en receptionsanalyse baseret på kvalitative, semistrukturerede interviews, observation af en Facebook-gruppe samt et indblik i den offentlige debat via onlineartikler; arbejdet hviler på en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang og trækker på etik (pligt- og konsekvensetik), formidlingsetik og billedretorik. Analysen peger på, at reklamen ikke kan karakteriseres som uetisk i snæver formidlingsetisk forstand, fordi den ikke anvender vildledende eller manipulative greb. Samtidig oplevede mange modtagere reklamen som grænseoverskridende, især fordi budskabet om plastikkirurgi ansås for at kunne skabe mindreværd hos unge piger og normalisere et kunstigt ideal. Samlet vurderes reklamen at ligge på grænsen af det socialt acceptable for modtagerne, men uden at overtræde redelighedskriterierne.
This thesis examines how far a communicator may go to influence and persuade an audience—whether all means are allowed—through a case study of Nygart’s bus advertisement in the Copenhagen area featuring a topless female torso and the words "new breasts" promoting plastic surgery. The aim is to analyze both the ad’s communicative devices and recipients’ perceptions. The study combines a semiotic analysis and a communication-ethics fairness assessment with a reception analysis based on qualitative, semi-structured interviews, observation of a Facebook group, and a review of public opinion expressed in online articles; it is grounded in a phenomenological–hermeneutic approach and draws on ethical theory (deontological and consequentialist), communication ethics, and visual rhetoric. The findings indicate that the ad cannot be deemed unethical in a narrow communication-ethics sense because it does not employ misleading or manipulative means. At the same time, many recipients perceived the ad as crossing moral boundaries, particularly due to its normalization of cosmetic surgery and the perceived risk of fostering inferiority in young girls. Overall, the ad is judged to sit at the edge of social acceptability for recipients while not violating fairness criteria.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]