En politisk nyttediskurs - en konstrueret paratvirkelighed

A political discourse of usability – a constructed ready-reality

Nielsen, Carina ; Cohen, Nadja

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2016

2016-11-14

118

Dette speciale undersøger sproget i det lovforberedende arbejde til Kontanthjælpsreformen 2014 for at afdække politiske intentioner og mål, og om de indfører nye måder at beskrive og styre området på. Analysen ser på, hvordan arbejdsløshed bliver fremstillet (diskurs: den måde man taler om og forstår et emne), hvilket menneskesyn og hvilke begrundelser (rationaler) der ligger bag, og hvilke styringslogikker og -teknologier (redskaber og procedurer) der former praksis over for ledige med sigte på selvforsørgelse. Teoretisk bygger specialet på poststrukturalisme og bruger Laclau og Mouffes diskursteori til at identificere den dominerende (hegemoniske) diskurs. Desuden inddrages Foucaults teori om overvågning og straf for at belyse, hvordan central politisk magt påvirker institutioners adfærd og disciplinering af ledige. Undersøgelsen peger på, at den dominerende diskurs fastlægger en række konstruerede sandheder. Reformens hovedspor er, at voksne hurtigere skal i arbejde, og unge hurtigere skal i uddannelse. For at styre mod målene indføres nye målgrupper og et nyt visitationssystem (vurdering og kategorisering), der mere stramt leder frontlinjen. Det skaber en ny forventning om parathed, hvor alle ledige skal udnytte deres ressourcer i konkurrencestaten. Samtidig sænkes ydelserne for unge og omlægges til uddannelseshjælp, og aldersgrænsen for unge hæves fra 25 til 30 år for at tilskynde til uddannelse og opnå besparelser. Ifølge specialet peger disse tiltag på hidtil uset detaljestyring gennem skærpelser af det eksisterende og på begrænset politisk nytænkning. Afslutningsvis rejser specialet spørgsmål om de moralske, værdimæssige og institutionelle konsekvenser af de fastlagte sandheder og den retning, velfærdspolitik og socialt arbejde bevæger sig i.

This thesis examines the language used in the policy preparation for Denmark’s 2014 cash benefit reform (Kontanthjælpsreformen) to uncover political intentions and goals and whether they introduce new ways of describing and governing the field. It analyzes how unemployment is presented (discourse: the way an issue is talked about and understood), the view of citizens and the rationales behind it, and what governing logics and technologies (tools and procedures) shape practice toward making unemployed people self-supporting. The study takes a poststructuralist approach, using Laclau and Mouffe’s discourse theory to identify the dominant (hegemonic) discourse, and draws on Foucault’s theory of surveillance and punishment to show how central political power influences institutions’ behavior and the disciplining of the unemployed. The findings suggest that the dominant discourse establishes a set of constructed truths. The reform’s main track is that adults should move faster into jobs and young people faster into education. To steer frontline practice toward these goals, new target groups and a new assessment (visitation) system are introduced. This creates a new expectation of readiness, where all unemployed people are to use their resources in the competition state. At the same time, benefits for young people are reduced and converted into an education benefit (uddannelseshjælp), and the definition of young is extended from 25 to 30 years to encourage education and achieve savings. According to the thesis, these initiatives amount to unprecedented micromanagement through stricter use of existing measures and limited political innovation. Finally, the study invites reflection on the moral, value-based, and institutional consequences of these constructed truths and the direction of welfare policy and social work.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

diskurs ; magt ; nytte ; politisk ; styring ; kontanthjælp ; beskæftigelse ; selvforsørgelse

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter