En ny konstruktion af socialpædagogikken: En undersøgelse af nyuddannede socialpædagogers oplevelse, med det at skulle håndtere sundhedsfaglige opgaver i den socialpædagogiske praksis samt deres oplevede fagidentitet.
Oversat titel
A new construction of social pædagogy
Forfatter
Jensen, Louise Smith
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Afleveret
2021-05-27
Antal sider
64
Resumé
I 2017 skærpede Styrelsen for Patientsikkerhed tilsynet med socialpædagogiske botilbud. Det afslørede, at flere tilbud havde problemer med medicinhåndtering. Dette speciale undersøger, hvordan nyuddannede socialpædagoger oplever mødet med praksis i lyset af, at de mangler sundhedsfaglige kompetencer. Specialet anvender Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber, som ser læring som noget, der sker i fællesskaber gennem deltagelse i det daglige arbejde. Med dette blik bliver det tydeligt, at sammensætningen af faggrupper påvirker, hvilke diskurser (de dominerende måder at tale og tænke på) får overtaget, og hvordan deltagerne skaber og forhandler mening i praksis. Analysen peger også på, at nyuddannedes professionelle identitet bevæger sig i retning af at skulle omfatte sundhedsfaglige opgaver, selv om disse kompetencer ikke er en del af socialpædagoguddannelsen eller kernefagligheden. Paradokset er, at socialpædagoger er uddannet til at se personen før diagnosen, men på grund af Styrelsen for Patientsikkerheds krav må de også kunne forholde sig til og forstå diagnoser. Studiet bygger på et lille materiale fra fem nyuddannede socialpædagoger og belyser, hvordan de skaber mening i de sundhedsfaglige opgaver, de forventes at håndtere. Specialet er forankret i socialkonstruktionisme (Kenneth J. Gergen), hvilket præger både dataindsamlingen og forståelsen af teori og resultater som sprogligt konstruerede inden for forskellige traditioner og diskurser. Studiet kan bidrage til en bedre sammenhæng mellem socialpædagogisk uddannelse og praksis på området og indtager positionen, at socialpædagoger bør have de nødvendige kompetencer til at håndtere sundhedsfaglige opgaver i socialpædagogiske praksisser.
In 2017, the Danish Agency for Patient Safety tightened its supervision of social pedagogical housing services. This revealed that several services had problems with medication management. This thesis examines how newly qualified social educators experience entering practice, given their limited competencies in the health-professional area. The thesis draws on Etienne Wenger’s theory of communities of practice, which views learning as something that happens in workplace communities through participation. From this perspective, the composition of professional groups influences which discourses (the dominant ways of talking and thinking) become prominent and how participants create and negotiate meaning in practice. The analysis also points to a shift in new social educators’ professional identity toward including health-related tasks, even though these skills are not part of their education or core professionalism. A paradox arises: social educators are trained to see the person before the diagnosis, yet, due to the Agency’s requirements, they must also be able to engage with and understand diagnoses. The study is based on a small sample of five newly qualified social educators and explores how they make sense of the health-related tasks they are expected to manage. The thesis is grounded in social constructionism (Kenneth J. Gergen), which shapes both the data collection and the interpretation of theory and findings as linguistically constructed within different traditions and discourses. The study has the potential to strengthen the link between social pedagogical education and practice and takes the position that social educators should have the competencies needed to handle health-related tasks in social pedagogical settings.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord