En mønsteridentifikation af det kortsigtede udbytte af sundhedskurser - Et sociologisk studie af Vejle Kommunes sundhedskurser for deltagere med KOL, diabetes, livsstils- og hjertesygdomme
Oversat titel
An identification of patterns in the short-term outcome of health courses - A sociological study of Vejle Kommune's health courses for participants with COPD, diabetes, lifestyle and heart diseases
Forfattere
Jakobsen, Christine Søgaard ; Martinsen, Natasja Bjerre
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-08-04
Antal sider
145
Resumé
Specialet undersøger kortsigtede udbyttemønstre af Vejle Kommunes sundhedskurser for borgere med KOL, diabetes, livsstils- og hjertesygdomme. Med udgangspunkt i spørgeskemadata fra 381 deltagere og et ekspertfokusgruppeinterview analyseres udviklingen i deltagernes selvhåndtering og KRAM-faktorer i de første tre måneder samt om bestemte deltagerkarakteristika hænger sammen med bestemte typer af udbytte. Teoretisk trækker studiet på Pierre Bourdieus kapital- og habitusbegreber samt Aaron Antonovskys salutogene perspektiv (Oplevelse af Sammenhæng). De kvantitative analyser omfatter multiple korrespondanceanalyser, klyngeanalyser og binære logistiske regressioner, suppleret af et sundhedsprofessionelt perspektiv. Resultaterne peger på, at kurserne overordnet set fungerer, men at udbyttet varierer: Der identificeres tre gennemgående mønstre—fremgang vs. tilbagegang, stilstand vs. forandring og følelsesmæssig fremgang vs. tilbagegang. Fysiske variable relaterer sig især til det første mønster, alder, uddannelse og social kapital til det andet, og deltagernes følelsesmæssige tilstand til det tredje. Deltagerne kan grupperes i seks profiler, hvor tre oplever fremgang, to tilbagegang og én stilstand. Særligt deltagernes fysiske og mentale trivsel samt samlede kapitalvolumen ser ud til at præge, hvilket udbytte forskellige grupper får af kurserne.
This thesis examines short-term outcome patterns from Vejle Municipality’s patient education programmes for people with COPD, diabetes, lifestyle-related and heart diseases. Using questionnaire data from 381 participants and an expert focus group, it analyses how self-management and KRAM factors develop within the first three months, and whether specific participant characteristics are linked to specific outcomes. The study draws on Pierre Bourdieu’s concepts of capital and habitus and Aaron Antonovsky’s salutogenic perspective (Sense of Coherence). Quantitative analyses include multiple correspondence analysis, cluster analysis and binary logistic regressions, complemented by a professional healthcare perspective. Findings indicate that the programmes generally work but outcomes vary: three main patterns emerge—progress vs. regress, stagnation vs. change, and emotional progress vs. emotional regress. Physical variables are related to the first pattern, age, education and social capital to the second, and participants’ emotional state to the third. Participants can be grouped into six profiles: three show progress, two regress and one stagnates. In particular, physical and mental well-being and overall capital volume appear to shape the type of outcome different groups experience.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord