En kvalitativ undersøgelse af negativ social kontrol i kristne sekter
Oversat titel
A Qualitative Study of Negative Social Control in Christian Sects
Forfatter
Hiyari, Salsabil
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-08-08
Antal sider
80
Resumé
Denne afhandling undersøger, hvordan negativ social kontrol – pres, overvågning og sanktioner, der skal få børn og unge til at rette ind – viser sig i opvæksten i kristne sekter, og hvilken hjælp tidligere medlemmer oplever at kunne få, når de forlader sekten. Målet er både at belyse de mekanismer, der skaber og opretholder social kontrol, og at bidrage til viden i socialfagligt arbejde. Studiet bygger på ni narrative interviews med tidligere medlemmer fra forskellige kristne sektmiljøer: seks fra Jehovas Vidner, to fra et missionsmiljø og ét fra Home Mission. En narrativ, tematisk tilgang blev brugt til at finde gennemgående mønstre, og analysen er forankret i en hermeneutisk (fortolkende) videnskabsforståelse. Tre temaer går igen. For det første magtforhold: Deltagerne blev mødt af krav fra religiøse autoriteter, familien og menigheden, hvor henvisning til guddommelig myndighed (Gud) skabte frygt og moralsk pligtfølelse og dermed konformitet. For det andet tvangsmæssig kontrol med et tydeligt kønsperspektiv: Særligt kvinder beskrev seksuelle overgreb og miljøer, hvor mænd blev anset som overordnede. Disse erfaringer afspejler patriarkalske strukturer og peger på en sammenhæng mellem religiøs fundamentalisme og kønsbaseret undertrykkelse. For det tredje livet efter udtræden: De fleste oplevede utilstrækkelig støtte fra offentlige tilbud og måtte selv opbygge netværk. Nogle fik psykologhjælp, men ingen mødte fagpersoner med særligt kendskab til de psykologiske konsekvenser af sektliv, hvilket hæmmede deres resocialisering (at skabe et nyt liv uden for sekten). Afhandlingen rejser til sidst spørgsmålet om, hvorfor negativ social kontrol i dansk debat ofte forbindes med muslimske miljøer, mens tilsvarende mekanismer i kristne sekter overses. Den diskuterer, hvordan kulturel nærhed til kristendommen og integrationsfokuserede indsatser kan påvirke opmærksomheden, og efterlyser en bredere forståelse af religiøst begrundet social kontrol som et samfundsanliggende på tværs af grupper – samt bedre, vidensinformeret støtte til mennesker, der forlader sekter.
This thesis examines how negative social control—pressure, monitoring, and sanctions used to enforce rules—shapes childhoods in Christian sects, and what help people feel they can access after leaving. The aim is to uncover the mechanisms that create and maintain social control and to contribute knowledge to social work. The study draws on nine narrative interviews with former members from different Christian sectarian settings: six from Jehovah’s Witnesses, two from a missionary community, and one from Home Mission. A narrative, thematic approach was used to identify recurring patterns, and the analysis rests on a hermeneutic (interpretive) philosophy of science. Three themes stand out. First, power relations: participants faced demands from religious authorities, family, and the congregation, with appeals to divine authority (God) fostering fear and moral obligation, thereby enforcing conformity. Second, coercive control with a clear gender dimension: women in particular reported sexual violence and environments where men were seen as superior. These experiences reflect patriarchal structures and indicate a link between religious fundamentalism and gender-based oppression. Third, life after leaving: most received insufficient support from public services and had to build their own networks. Some accessed psychological help, but none met professionals familiar with the psychological consequences of sectarian life, which hindered resocialization (building a new life outside the group). The thesis finally asks why Danish public debate often associates negative social control with Muslim communities while similar mechanisms in Christian sects are overlooked. It discusses how cultural proximity to Christianity and integration-focused policies may shape attention, and it calls for a broader understanding of religiously based social control as a societal issue across groups—along with better, knowledge-informed support for those leaving sects.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]