En knap så fri fortælling: Om asylinterviews med uledsagede mindreårige asylansøgere
Forfatter
Bjerrum Trillingsgaard, Marie
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2012
Afleveret
2012-11-21
Antal sider
104
Abstract
Denne afhandling undersøger et centralt led i den danske asylproces for uledsagede mindreårige: asylsamtalen hos Udlændingestyrelsen. Uledsagede mindreårige er børn og unge, der er kommet til Danmark uden forældre eller anden værge. Afhandlingen stiller to spørgsmål: Hvad hjælper eller vanskeliggør, at de unge kan fortælle deres historie og begrunde deres asylønske under samtalen? Og hvordan kan samtalen indrettes bedre med udgangspunkt i de unges interesser? Fokus er på afghanske drenge mellem 15 og 17 år, som udgør den største gruppe blandt uledsagede mindreårige i Danmark. Med inspiration fra Hannah Arendt, Pierre Bourdieu, Michel Foucault og en interaktionistisk tilgang undersøges, hvordan sociale roller, magtforhold og sprog former mødet mellem den unge, tolken og sagsbehandleren. Metode: kvalitative interviews med uledsagede mindreårige, sagsbehandlere fra Udlændingestyrelsens team for uledsagede mindreårige samt de unges juridiske repræsentanter. Resultater og praktiske forslag til justeringer blev desuden præsenteret for sagsbehandlere på en workshop i Udlændingestyrelsen. Hovedresultater: Selvom sagsbehandlere arbejder professionelt og forsøger at tilpasse samtalen til de unges behov, har mange svært ved at forstå formål, logik og de mange detaljerede spørgsmål. Antallet og typen af spørgsmål kan give indtryk af, at man svarer “forkert” eller ikke bliver troet. Erfaringer fra flugten, utryghed over for myndigheder og sagens store betydning gør, at de unge ofte er under stærkt pres, også efter lang ventetid. Afhandlingen argumenterer for, at vurderinger af asyl og troværdighed bør tage højde for, hvor svært det er at fortælle om svære emner under socialt pres og på tværs af sprog, og at justeringer bør mindske forvirring og stress.
This thesis examines a key step in Denmark’s asylum process for unaccompanied minors: the asylum interview at the Danish Immigration Service. Unaccompanied minors are children who arrive without a parent or guardian. The study asks two questions: what helps or makes it hard for these young people to tell their story and explain why they seek asylum during the interview, and how the interview could be changed to better serve their interests. The research focuses on Afghan boys aged 15–17, the largest group among unaccompanied minors in Denmark. Drawing on ideas from Hannah Arendt, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, and an interactionist approach, it explores how social roles, power relations, and language shape the encounter between the minor, the interpreter, and the case officer. Methods: qualitative interviews with unaccompanied minors, case officers from the Immigration Service’s team for unaccompanied minors, and the minors’ legal representatives. The findings and practical suggestions for adjustments were also presented to case officers at a workshop at the Immigration Service. Main findings: Even though case officers work professionally and try to adapt the interview to the minors’ needs, many minors struggle to understand the purpose and logic of the process and the many detailed questions. The number and type of questions can make them feel they are answering “wrong” or are not believed. Experiences from the journey, fear of authorities, and the high stakes of the decision mean that minors are often under extreme pressure, especially after long periods of waiting. The thesis argues that, when assessing asylum claims and credibility, case officers should consider how hard it is to speak about painful topics under social pressure and across languages, and make adjustments that reduce confusion and stress.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]