En høj begavelse på arbejde: Et kvalitativt casestudie af meningsskabelse hos højt intellektuelt begavede mennesker
Oversat titel
Giftedness at work: A qualitative case study in the creation of meaning among highly intellectually gifted people
Forfatter
Larsen, Martin Søvsø
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Antal sider
107
Abstract
Specialet undersøger, hvordan højt intellektuelt begavede voksne skaber mening i deres arbejdsliv, altså hvordan de tolker oplevelser og skaber sammenhæng i arbejdet. Meget forskning om begavelse handler om unge og præstationer. Alligevel rapporterer mange begavede voksne lavere oplevelse af meningsfuldt arbejde end både højpræsterende og en tilfældigt udvalgt kontrolgruppe. Begavelse hænger sammen med akademisk og jobmæssig succes, men forskning peger også på en mere kritisk tilgang og mindre accept af såkaldte positive illusioner. Mange begavede voksne kender ikke til deres egen begavelse, hvilket kan skabe forvirring, sygefravær og samarbejdsproblemer. Studiet er et kvalitativt casestudie baseret på ni semistrukturerede interviews (guidede samtaler) med medlemmer af Mensa, foreningen for særligt begavede. Interviewene handlede om daglige arbejdserfaringer og om at være og blive medlem af Mensa. Analysen bygger på symbolsk interaktionisme, et sociologisk perspektiv på, hvordan mening skabes i samspil, sammen med meningsskabelse og stigmatiseringsteori. På tværs af materialet fremkom tilbagevendende episoder i meningsskabelsen: når man keder sig; når man foretrækker rationalitet frem for relationer; når ens autonomi undergraves; når man føler sig anderledes; når man finder ud af, hvad der forklarer følelsen; og når man møder stigma. Specialet konkluderer, at mening i arbejdet skabes i iterative, løbende processer omkring to områder: selve arbejdsindholdet (fx kedsomhed, for stort fokus på rationelle løsninger og mangel på autonomi) og de sociale forhold på arbejdspladsen (især stigma forbundet med medlemskab af Mensa).
This thesis examines how highly intellectually gifted adults make sense of their working lives, meaning how they interpret experiences and create meaning at work. Most research on giftedness focuses on young people and on performance. Yet gifted adults often report lower levels of meaningful work than both high achievers and a randomly selected control group. Giftedness correlates with academic and career success, but research also links it to a more critical stance and less acceptance of so-called positive illusions. Many gifted adults are unaware of their own giftedness, which can lead to confusion, health-related absence, or collaboration problems at work. The study is a qualitative case study based on nine semi-structured interviews (guided conversations) with members of Mensa, the society for the gifted. The interviews explored everyday work experiences and what it means to be and become a Mensa member. The analysis uses a symbolic interactionist approach—a sociological perspective on how meaning is formed in interaction—together with sensemaking and stigma theory. Across the interviews, recurring sensemaking episodes appeared: becoming bored; preferring rationality over relationships; having one’s autonomy undermined; feeling different; realizing what explains that feeling; and facing stigma. The thesis concludes that meaning at work is built through iterative, ongoing sensemaking processes centered on two areas: job content (e.g., boredom, an overemphasis on rational solutions, and lack of autonomy) and social dynamics at the workplace (notably, stigma associated with Mensa membership).
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord
sensemaking ; stigma ; intelligens ; weick ; goffman ; gifted ; begavet ; mening ; identitet