En Hjemløsestrategi for alle?: En kritisk diskursanalyse om udfordringer forbundet med at hjemløse borgere med plejebehov opholder sig på et herberg

A Homeless Strategy for everyone?: A Critical Discourse Analysis of the challenges associated with homeless citizens with a need of care staying in a temporary shelter

Larsen, Anders Vidtfeldt ; Bundgaard, Ida Kirstine ; Devantier, Anne

4. semester

Socialt Arbejde, Kandidat

2015

2015-03-11

91

Specialet undersøger hjemløse borgere med vedvarende behov for omsorg – både fysisk, psykisk og socialt – og ofte med afhængighed af alkohol og/eller stoffer, som bliver på midlertidige herberger, selv om det kan skade deres helbred. Det ser på, hvordan national politik og kommunal praksis former denne situation, og om der er behov for alternative plejehjem, der kan tilbyde den rette omsorg. Undersøgelsen er kvalitativ og bygger på Faircloughs kritiske diskursanalyse (CDA) – en metode, der analyserer, hvordan sprog og politik påvirker praksis – suppleret af to sociologiske perspektiver fra Kaspar Villadsen og Tina U. Bømler. Analysen er tredelt: (1) en gennemgang af den afsluttende evaluering af den nationale hjemløsestrategi 2009–2013 med fokus på tekst- og procesanalyse, (2) socialarbejderes erfaringer fra et herberg og Socialforvaltningen i Københavns Kommune om visitation fra herberg til plejehjem og udfordringer under herbergsophold, og (3) en analyse af, hvordan dominerende politiske diskurser påvirker marginaliserede hjemløse borgere. Specialet finder, at hjemløsestrategien indførte et paradigmeskifte med Housing First og en overordnet “uafhængighedsdiskurs”, sammensat af diskurser om deinstitutionalisering (mindre institutionspleje), integration, normalisering og empowerment (styrkelse af handlekraft). Denne diskurs er hegemonisk i praksis: Dens fokus på frigørelse og selvhjulpenhed overtrumfer ofte herbergsmedarbejdernes bekymring for borgere med store omsorgsbehov, hvis situation forbliver uændret trods dokumentation til kommunen. Socialarbejdere værdsætter, at tilgangen anerkender borgernes sociale rettigheder, men oplever ambivalens, fordi fokus skifter fra omsorg til udvikling. Københavns Kommune er opmærksom på, at nogle hjemløse i denne situation har behov for alternative plejehjem, men strukturelle forhold – for få pladser, økonomiske begrænsninger og grænseflader mellem sundheds- og socialområdet – fastholder borgere på herberger. Uafhængighedsdiskursen afspejler bredere samfundstendenser og kan ses som en del af en nyliberal diskurs, der prioriterer dem, som kan klare sig selv. Skiftet fra omsorgsbaserede metoder til udviklingsfokuseret praksis skaber et paradoks: Når udvikling prioriteres, ekskluderes dem, der først behøver omsorg for at kunne udvikle sig. Manglende politisk vilje til at udvide målrettede plejehjemspladser og tilbageførsel af øremærkede midler fastholder status quo. Konsekvensen er dyb marginalisering: Nogle borgere forbliver i midlertidige herberger uden den nødvendige omsorg, hvilket i enkelte tilfælde har haft fatale følger.

This thesis examines homeless people with ongoing care needs—physical, mental, and social—and often with alcohol and/or drug addictions, who remain in temporary shelters even though this may harm their health. It explores how national policy and municipal practice shape this situation and whether alternative nursing homes are needed to provide appropriate care. The study is qualitative and uses Fairclough’s Critical Discourse Analysis (CDA)—an approach that examines how language and policy influence practice—supplemented by two sociological perspectives from Kaspar Villadsen and Tina U. Bømler. The analysis has three parts: (1) a review of the final evaluation of the national Homeless Strategy (2009–2013) using text and process analysis; (2) social workers’ experiences from a temporary shelter and Copenhagen’s Social Services regarding transfers from shelters to nursing homes and challenges during shelter stays; and (3) an examination of how dominant policy discourses affect marginalized homeless citizens. The thesis finds that the Homeless Strategy introduced Housing First and a broader “independence discourse” composed of deinstitutionalisation (less institutional care), integration, normalization, and empowerment. This discourse is hegemonic in practice: its emphasis on liberation and self-reliance often overrides shelter workers’ concerns about people with high care needs, whose situations remain unchanged despite professional documentation to the municipality. Social workers appreciate that the approach recognizes citizens’ social rights but feel ambivalence because the focus shifts from care to development. Copenhagen Municipality recognizes that some homeless citizens need alternative nursing homes, yet structural barriers—too few places, budget constraints, and gaps between health and social services—keep people in shelters. The independence discourse reflects wider societal trends and can be seen as part of a neoliberal discourse that prioritizes those who can manage on their own. The shift from care-based methods to development-focused practice creates a paradox: by prioritizing development, the system excludes people who first need care in order to develop. Limited political will to expand specialized nursing home places and the withdrawal of earmarked funds maintain the status quo. The result is deep marginalization: some people remain in temporary shelters without proper care, with severe consequences that in some cases have been fatal.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Hjemløshed ; Hjemløsestrategien ; Kritisk diskursanalyse ; Socialpolitik ; Alternative plejehjem ; Hjemløse borgere med plejebehov ; Herberg

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter