En fænomenologisk undersøgelse af kvindelige tilhængere af Hizb ut-Tahrirs hverdagsliv
Forfatter
Mahmood, Hena
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-07-18
Resumé
Specialet undersøger hverdagslivet for kvindelige tilhængere af Hizb ut-Tahrir (HT) i Danmark med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan indretter de deres hverdag i et vestligt demokrati, som de oplever i konflikt med islamisk livsførelse? Med en fænomenologisk tilgang baseret på kvalitative livshistorieinterviews med to kvinder belyses erfaringer med identitet, islamisk ideologi, kvindelighed, kønsroller, familie, ægteskab, børn, uddannelse og arbejde samt de muligheder og begrænsninger, tilknytningen til HT medfører. Analysen trækker på Goffmans begreber om stigma og dramaturgi, Rikke Andreassens studier af medierepræsentationer af muslimske kvinder, Nira Yuval-Davis’ begreber om belonging og politics of belonging samt Maurice Mullards medborgerskabsdiskurser. Specialet diskuterer også kvindernes refleksioner over den danske regerings handlingsplan mod ekstremisme og radikalisering og hvordan sådanne tiltag kan opleves som ekskluderende. På baggrund af interviewene konkluderes det, at kvinderne organiserer deres hverdagsliv ud fra HT’s fortolkning af islam, håndterer livsspørgsmål i en islamisk kontekst, er positive over for islamisk sharia og en genetablering af et kalifat, og tager aktiv afstand fra dansk demokrati og en vestlig livsstil, som opfattes som uforenelig med deres religiøse praksis. Undersøgelsen bygger på et lille, kvalitativt datagrundlag og afspejler de interviewedes subjektive erfaringer.
This thesis explores the everyday life of female followers of Hizb ut-Tahrir (HT) in Denmark, asking how they organize daily life in a Western democracy they perceive as conflicting with an Islamic way of living. Using a phenomenological approach and two qualitative life-story interviews, it examines experiences of identity, Islamic ideology, femininity, gender roles, family, marriage, children, education, and work, as well as the opportunities and constraints associated with affiliation to HT. The analysis draws on Goffman’s concepts of stigma and dramaturgy, Rikke Andreassen’s work on media portrayals of Muslim women, Nira Yuval-Davis’s notions of belonging and the politics of belonging, and Maurice Mullard’s citizenship discourses. It also discusses the women’s reflections on the Danish government’s action plan to prevent extremism and radicalization and how such policies may be experienced as exclusionary. Based on the interviews, the thesis concludes that the women organize their everyday life according to HT’s interpretation of Islam, address life issues within an Islamic framework, express support for Islamic sharia and the restoration of a caliphate, and actively distance themselves from Danish democracy and Western lifestyles perceived as incompatible with their religious practice. The study rests on a small qualitative sample and reflects the participants’ subjective experiences.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]