En EU-konform henstandsordning på baggrund af EU-Domstolens retspraksis
Oversat titel
An EU-conformal deferred tax option on exit taxation - in accordance with the European Court of Justice case law
Forfattere
Nielsen, Mads Hilfling ; Pedersen, Patrick Stjernholm
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2017
Antal sider
75
Resumé
Specialet undersøger, hvordan en EU-konform henstandsordning for exitbeskatning kan udformes uden at udgøre en uproportional begrænsning af etableringsfriheden i TEUF art. 49. Med en retsdogmatisk tilgang analyseres de danske regler efter lovændringen i 2014 (som fulgte af EU-Domstolens dom i C-261/11, Kommissionen mod Danmark), EU-Kommissionens Anti-Tax Avoidance-direktiv fra 2016 samt relevante elementer af OECD’s modeloverenskomst ved flytning af ledelsens sæde. Gennemgang af dansk praksis, korrespondance mellem Danmark og Kommissionen samt EU-Domstolens retspraksis munder ud i en triangulær sammenligning af dansk ret, Kommissionens model og domstolens proportionalitetskrav. Analysen peger på, at de danske regler er præget af dommen i C-261/11 og blev indført modvilligt, at Kommissionen fortsat er utilfreds med de danske henstandsregler, og at ATAD i vidt omfang svarer til dansk ret, men bl.a. ikke indeholder en afkastbaseret afdragsmodel. Undersøgelsen identificerer grundlæggende problemer i både dansk ret og ATAD: kombinationen af lineære afdrag og afkastbaserede afdrag i Danmark vurderes som uproportional, og begge regelsæt pålægger renter på henstand, mens EU-Domstolen beskriver betalingen som udsat (postponeret) frem for egentlig henstand med forrentning. Endelig konkluderes, at krav om sikkerhedsstillelse kun kan opretholdes, hvis de konkrete omstændigheder viser inddrivelsesrisiko, og der opstilles retningslinjer, der bl.a. fraviger behovet for at opdele aktiver efter salgshensigt og balancerer likviditets- og administrative byrder.
The thesis examines how an EU‑compliant deferral scheme for exit taxation can be designed without constituting a disproportionate restriction on the freedom of establishment under TFEU Article 49. Using a doctrinal legal approach, it analyzes Danish law following the 2014 amendments (triggered by ECJ case C-261/11, Commission v Denmark), the European Commission’s 2016 Anti‑Tax Avoidance Directive, and relevant aspects of the OECD Model Tax Convention concerning shifts in the place of effective management. A review of Danish rules, correspondence between Denmark and the Commission, and ECJ case law culminates in a triangular comparison of Danish legislation, the Commission’s model, and the Court’s proportionality requirements. The analysis finds that the 2014 Danish regime reflects C-261/11 and was introduced reluctantly, that the Commission remains dissatisfied with Denmark’s deferral rules, and that the ATAD largely aligns with Danish law but, among other differences, does not include a return‑based repayment plan. It identifies fundamental issues in both Danish law and the ATAD: Denmark’s combination of linear staggered and return‑based repayments is disproportionate, and both frameworks charge interest on deferred amounts, whereas the ECJ frames payment as postponed rather than a true deferral with interest. Finally, it concludes that any guarantee requirement must be justified by case‑specific recovery risk and sets out guidelines that, inter alia, avoid splitting assets by intended sale and balance liquidity and administrative burdens.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]