En beskæftigelsesindsats, der kan gøre en forskel?: Et kvalitativt casestudie af aktivitetsparate unges oplevelse af beskæftigelsesindsatsen i den socialøkonomiske virksomhed Grennessminde
Forfattere
Boye, Signe ; Olsen, Simone Wittendorff
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-08-03
Antal sider
113
Abstract
Denne specialeopgave undersøger sårbare, arbejdsløse unges egne erfaringer og hvad de selv peger på som styrker og udfordringer ved, at den sociale virksomhed Grennessminde kan forbedre deres position og muligheder for at komme tættere på et “rigtigt job” og ind på arbejdsmarkedet. Der findes kun begrænset forskning med fokus på borgernes perspektiv, selv om netop dette er vigtigt for at forstå, hvad der virker, når den politiske dagsorden er at understøtte sårbare unge i at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Specialet bygger på en filosofisk hermeneutisk tilgang og et single-case studie. Vi anvender kvalitative metoder og kombinerer deltagerobservation med semistrukturerede interviews. Datagrundlaget omfatter observationer tre forskellige steder på Grennessminde samt 17 interviews med unge deltagere. Analysen tager afsæt i Axel Honneths anerkendelsesteori og Erving Goffmans interaktionsteori. Vi har fulgt en abduktiv forskningsproces, hvor vi veksler mellem data og teori for at kunne generalisere mønstre analytisk. Validiteten beror på, at begreber fra Honneth og Goffman udfordres, fortolkes og gentænkes i lyset af vores empiriske fund. Hovedresultaterne viser, at Grennessminde som social virksomhed kan tilbyde en alternativ vej til inklusion for sårbare unge og bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Set fra de unges perspektiv sker det gennem oplevelsen af at løse relevante og meningsfulde opgaver, samspillet med andre unge, læring og udvikling af egne ressourcer. Et vigtigt element i indsatsen er, at mange opfatter Grennessminde som deres beskæftigelse. De føler sig inkluderet og accepteret som dem, de er, hvilket er centralt for virksomhedens rolle. Samlet set bidrager Grennessminde til at forbedre de unges beskæftigelsesmuligheder og øge deres livskvalitet og giver unge med nedsat arbejdsevne bedre forudsætninger for at komme i uddannelse eller job. Samtidig peger studiet på udfordringer: Organisationen skal finde en balance mellem socialfagligt arbejde og drift på almindelige markedsvilkår. En central styrke er dog, at Grennessminde kan forene disse hensyn og dermed skabe meningsfulde forløb for de unge. For at indsatsen skal lykkes, bør Grennessminde fungere som et springbræt til arbejdsmarkedet – ikke en endestation.
This thesis explores the experiences of unemployed, vulnerable young people and what they themselves see as the main strengths and challenges in how the social enterprise Grennessminde can improve their position and bring them closer to a “real job” and the labor market. Existing research rarely centers the citizen’s perspective, even though it is key to understanding what works when policy aims to support vulnerable youth into employment. The study adopts a philosophical hermeneutic approach and a single-case design. We use qualitative methods, combining participant observation with semi-structured interviews. Our data include observations at three different sites within Grennessminde and 17 interviews with young participants. The analysis draws on Axel Honneth’s Theory of Recognition and Erving Goffman’s interactional theory. We followed an abductive research process—moving back and forth between data and theory—to enable analytical generalization. Validity depends on testing, interpreting, and reconsidering Honneth’s and Goffman’s concepts in light of our empirical patterns. Our main findings show that, as a social enterprise, Grennessminde can offer an alternative pathway to inclusion for vulnerable young people and help bring them closer to the labor market. From the young people’s perspective, this happens through doing relevant and meaningful tasks, interacting with peers, learning, and developing their own resources. A key element is that many participants see Grennessminde as their occupation. They feel included and accepted for who they are, which is essential to the enterprise’s role. Overall, Grennessminde strengthens young people’s employment prospects and improves their quality of life, giving those with reduced work capacity better footing to enter education or work. Challenges remain: the organization must balance social work with operating on ordinary market terms. At the same time, its ability to combine these aims is a core strength that makes the effort meaningful for young participants. In short, to ensure success, Grennessminde should be a stepping stone into the labor market—not a destination.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord