En analyse af Rejseholdets brug af genre, locations og genkendelse
Oversat titel
An analysis of Unit One's use of genre, locations and recognition
Forfatter
Larsen, Amalie Brix
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan DR’s krimiserie Rejseholdet/Unit One (2000–2004) bruger genre, location og genkendelse, og hvordan serien kan have påvirket den danske tv-krimi. Undersøgelsen kombinerer en tekstanalyse af serien med en mindre produktionsanalyse i form af et interview med instruktør Martin Schmidt. På et historisk grundlag over dansk tv-dramas udvikling analyseres tre spor: genren (med afsæt i Tzvetan Todorovs fire aspekter via Palle Schantz Lauridsen samt Gunhild Aggers fire spørgsmål om suspense), location (med Anne Marit Waade og Kim Toft Hansens begreber om lokalkulør og otte typiske steder i krimien) og genkendelse (realismens tid og sted hos Agger samt identifikation hos Torben Grodal). Analysen peger på, at samspillet mellem disse dimensioner både fornyer og forankrer Rejseholdet: blandt andet gennem en kvindelig leder med børn, en tydelig blå-grøn farvepalet og greb, der siden kan spores som små hyldester og inspirationer i nyere serier som Forbrydelsen og Anna Pihl. Samtidig fremhæves valg, der ikke blev almindelige bagefter, såsom brug af virkelige sager som direkte afsæt og en efterforsker med udtalte overnaturlige evner. Specialet diskuterer samlet, hvordan seriens greb kan have bidraget til den efterfølgende udvikling af dansk tv-krimi.
This thesis examines how DR’s crime series Rejseholdet/Unit One (2000–2004) uses genre, location, and recognition, and how the series may have influenced Danish television crime drama. The study combines a textual analysis of the series with a small production analysis based on an interview with director Martin Schmidt. Building on a brief history of Danish TV drama, it explores three strands: genre (drawing on Tzvetan Todorov’s four aspects via Palle Schantz Lauridsen and Gunhild Agger’s four questions on suspense), location (using Anne Marit Waade and Kim Toft Hansen’s concepts of local color and eight recurrent crime settings), and recognition (Agger’s realism of time and place and Torben Grodal’s account of character identification). The analysis suggests that the interplay of these dimensions both innovates and grounds Unit One: for example through a female leader with children at home, a distinctive blue–green color palette, and devices later echoed as tributes or inspirations in series such as The Killing and Anna Pihl. At the same time, it highlights choices that did not become standard, including direct use of real cases and an investigator with pronounced supernatural abilities. Overall, the thesis discusses how these features may have contributed to the subsequent evolution of Danish TV crime.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]