AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
A master thesis from Aalborg University

Tryghedsalarm: en kvantitativ analyse af teknologiens indvirkning på ældre borgeres livskvalitet og frygt for at falde

[Emergency call technology: a quantitative analysis of the impact on elderly citizens' quality of life and fear of falling]

Forfatter(e)

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2024

Afleveret

2024-05-16

Antal sider

49 pages

Abstract

Formål: Dette projekts formål var at undersøge om ældre borgere over 65 år med tryghedsalarm oplevede højere livskvalitet og mindre frygt for at falde, sammenlignet med borgere, der ikke havde adgang til en tryghedsalarm. Metode: Til besvarelsen af projektets formål blev der udformet et online spørgeskema, som tog udgangspunkt i allerede validerede spørgeskemaer, vedrørende livskvalitet (EQ-5D-5L) og frygten for at falde (FES-I). Der blev ligeledes indsamlet demografisk data. 60 respondenter besvarede undersøgelsen, og blev fordelt mellem to grupper; en med tryghedsalarm og en uden. 8 respondenter var brugere af Linucare tryghedsalarm og 52 respondenter havde ingen tryghedsalarm. Rekrutteringen skete gennem Linucares nyhedsmail og Aalborg Kommunes aktivitetscentre. Efter dataindsamling foregik dataanalysen i SPSS, og Mann-Whitney U, Jonckheere-Terpstra og Spearman’s rank correlation coefficient blev anvendt da data ikke var normalfordelt. Resultat: Resultaterne viste ingen statistisk signifikant forskel mellem grupperne målt på livskvalitet (p = 0,710) eller frygt for at falde (p = 0,183). Endvidere viste den statiske analyse af respondenternes livskvalitet en stærk negativ korrelation med deres frygt for at falde (korrelationskoefficient = -0,673) med en stor statistisk signifikans (p = <0,001). Der blev fundet en sammenhæng mellem respondenternes fysiske aktivitetsniveau og deres livskvalitet (p = <0,001) og frygt for at falde (p = 0,011). Konklusion: Dette projekt kan konkludere, at der ikke opleves en højere livskvalitet eller en mindre frygt for at falde, for ældre borgere med en tryghedsalarm sammenlignet med ældre borgere uden. Det er dog vigtigt at understrege, at det lave antal respondenter i gruppen med tryghedsalarmen gør, at resultaterne ikke nødvendigvis er generaliserbare. Yderligere konkluderes det at der ses en korrelation mellem livskvalitet og frygten for at falde, hvorfor en reduktion i frygten for at falde kan påvirke livskvaliteten positivt. Der er fortsat brug for viden indenfor området, især vedrørende effekten af denne type af velfærdsteknologi hos den ældre.

Objective: The aim of this study was to investigate whether elderly citizens over 65 years old with an emergency call technology (EC) experienced higher quality of life and less fear of falling compared to citizens without access to an EC. Method: To address the study’s aim, an online questionnaire was designed based on previously validated surveys regarding quality of life (EQ-5D-5L) and fear of falling (FES-I). Demographic data were also collected. Sixty respondents completed the survey and were divided into two groups: one with access to an EC and one without. Eight respondents were users of the Linucare EC, and 52 respondents had no EC. Recruitment was conducted through Linucare's newsletter and Aalborg Municipality's activity centers. After data collection, data analysis was performed using SPSS, and MannWhitney U test, Jonckheere-Terpstra test, and Spearman’s rank correlation coefficient were used as the data were not normally distributed. Results: The results showed no statistically significant difference between the groups in terms of quality of life (p = 0.710) or fear of falling (p = 0.183). Furthermore, the statistical analysis of respondents' quality of life demonstrated a strong negative correlation with their fear of falling (correlation coefficient = -0.673) with a high level of statistical significance (p <0.001). A correlation was found between respondents' level of physical activity and their quality of life (p <0.001) and fear of falling (p = 0.011). Conclusion: This study concludes that there is no higher quality of life or less fear of falling experienced by elderly citizens with an EC compared to elderly citizens without one. However, it is important to emphasize that the low number of respondents in the EC group may limit the generalizability of the results. Furthermore, it is concluded that there is a correlation between quality of life and fear of falling, suggesting that reducing the fear of falling may positively impact quality of life or vice versa. Further research is needed in this area, particularly regarding the effects of this type of welfare technology among the elderly

Dokumenter


Kolofon: Denne side er en del af AAU Studenterprojekter — Aalborg Universitets studenterprojektportal. Her kan du finde og downloade offentligt tilgængelige kandidatspecialer og masterprojekter fra hele universitetet fra 2008 og frem. Studenterprojekter fra før 2008 kan findes i trykt form på Aalborg Universitetsbibliotek.

Har du spørgsmål til AAU Studenterprojekter eller Aalborg Universitets forskningsregistrering, formidling og analyse, er du altid velkommen til at kontakte VBN-teamet. Du kan også læse mere i AAU Studenterprojekter FAQ.