Elektronisk overvågning af sundhedsprofessionelle, Big Brother or Big Benefit
Forfattere
Heilmann, Karen ; Jensen, Charlotte Engvad
Semester
2. årgang
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-06-05
Antal sider
84
Abstract
Baggrund: For at effektivisere og kvalitetssikre sundhedsvæsenet bliver overvågning af udstyr og personale mere udbredt. Når mennesker overvåges, kan det kollidere med privatlivets fred. Dette projekt undersøger, hvor sundhedsprofessionelle selv sætter grænsen for, hvornår overvågning bliver et indgreb i privatlivet, hvilke forhold der påvirker den, og om en mere gennemsigtig implementering af overvågning ændrer deres vurdering. Metode: Vi gennemførte ekspertinterviews og workshops, hvor vi opstillede forskellige arbejdssituationer (kontekster) og drøftede deltagernes reaktioner på overvågning. Fundene blev analyseret med Paul Dourish’ kontekstteori og Anne Adams’ privacy‑model, som blandt andet ser på, hvem der modtager informationen. Resultater: Deltagernes vurdering af, om privatlivet krænkes, ændrede sig med konteksten. Den vigtigste faktor var, hvem der modtager informationen fra overvågningen. Grænsen oplevedes især overskredet, hvis data kunne bruges til at bedømme eller ramme dem som personer. Dette afhænger af graden af tillid mellem den overvågede og modtageren; tillid fremstod som det centrale forhold i konteksten. Derimod fandt vi ingen forskel i oplevet privatlivskrænkelse i de to workshops, hvor forskellige implementeringsstrategier blev præsenteret. Konklusion: Sundhedsprofessionelles grænser for overvågning afhænger af den konkrete kontekst, og tillid til, at data ikke bruges imod personen, er afgørende. Øget transparens i implementeringsstrategien ændrede ikke i sig selv oplevelsen af, at privatlivet overskrides.
Background: To improve efficiency and quality in healthcare, monitoring of equipment and staff is becoming more common. When people are monitored, this can conflict with privacy. This project examines where health professionals themselves draw the line between acceptable monitoring and an invasion of privacy, which factors influence that line, and whether a more transparent implementation of monitoring changes their assessment. Methods: We conducted expert interviews and workshops, setting up different work situations (contexts) and discussing participants’ reactions to monitoring. We analyzed the findings using Paul Dourish’s theory of context and Anne Adams’s privacy model, which, among other things, considers who receives the information. Findings: Participants’ judgments about privacy intrusion shifted with the context. The most important factor was who receives the information from monitoring. The boundary felt most violated when data could be used to judge or target them as individuals. This depends on the level of trust between the monitored person and the recipient; trust emerged as the central aspect of the context. We found no difference in perceived privacy intrusion between the two workshops where different implementation strategies were presented. Conclusion: Health professionals’ tolerance for monitoring depends on the specific context, and trust that data will not be used against them is crucial. Greater transparency in the implementation strategy did not by itself change the perceived invasion of privacy.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord